Ingelise Bosted Madsen fra Ollerup er en af de mange, der har haft glæde af punktskriften
OLLERUP: Når man er blind eller kraftigt synssvækket, kan det være svært at finde ud af, om det er den gule eller den røde rulle sytråd, man har fat, den sorte eller hvide skosværte, hvilket nummer strikkepinden har, og om det er letmælken eller kærnemælken, man står med i hånden.

Derfor er det rart at have små etiketter med punktskrift sat på mælkekartonen, krydderidåsen og alle de andre steder, hvor det ikke giver sig selv, hvad det er, man ikke kan se.

Det gør livet lettere for Ingelise Bosted Madsen fra Ollerup og alle andre verden over, som har problemer med synet. Derfor sender de en venlig tanke til franskmanden Louis Braille, der opfandt punktskriften, som giver blinde og svagtseende mulighed for at læse og skrive. Hans enkle og geniale opfindelse påskønnes af alle, der »ser« med fingrene.

- Jo, det er en genial opfindelse, at man med seks små punkter kan lave 63 forskellige tegn, fortæller Ingelise Bosted Madsen, der først lærte punktskrift som 39-årig. Hun er født med et synshandicap, og handicappet blev større og større med årene. Hun var længe om at melde sig ind i Dansk Blindesamfund og dér få undervisning i punktskrift, men hun er i dag glad for, at hun gjorde det.

Undervisning og rådgivning

Punktskriften har nemlig siden fyldt meget i hendes liv; dels har den givet hende mulighed for en masse oplevelser, hun ellers måtte være foruden nu, hvor hun kun har fem procent af synet tilbage i læsefeltet og har indbygget lup i brillen, og dels har hun brugt mange år på at undervise og rådgive andre synshandicappede.

Ingelise Bosted Madsen er uddannet korrespondent i engelsk og tysk og arbejdede som sådan, indtil synshandicappet blev for stort. Så blev hun punktskriftlærer og virkede som sådan i 23 år, ligesom hun arbejdede som omsorgskonsulent for Dansk Blindesamfund.

Hun er begejstret for punktskriften; selv nu, hvor der er så mange andre muligheder for kommunikation for blinde - bl.a. via talende computere.

Vigtigt med skriftsprog

- Men det er så vigtigt for et menneske at have et skriftsprog, og det er muligt med en Perkins Punktmaskine, fortæller Ingelise Bosted Madsen, mens hun demonstrerer denne specielle form for en »skrivemaskine«. Ved hjælpe af de seks taster kan der dannes 63 tegn i punktskrift, som prikkes ud på et stykke papir, så det kan læses af andre. Maskinen fås også i en lomme-version, hvor man med en lille pind prikker i papiret; måske nok lidt besværligt i forhold til Perkins-maskinen, men brugbart for den øvede.

Ingelise Bosted Madsen har gennem årene flittigt brugt sin »skrivemaskine«. Hun har blandt andet overført adskillige bøger, da det var muligt for hende - med forstørrelsesglas - at læse almindelig skrift og transskribere den til punktskrift.

- Jeg har blandt andet overført en bog på spansk, selv om jeg ikke forstod et ord af det, siger Ingelise Bosted Madsen, der siden har læst både spansk og fransk som supplement til sine engelsk- og tyskkundskaber. Hun har også hjulpet blinde jurastuderende med at skrive love ud i blindskrift.

Nu er det muligt for computere via en punktprinter at overføre bøger til punktskrift, og det har gjort de fleste afskrivere arbejdsløse.

Føler figurerne

Ingelise Bosted Madsen har gennem årene læst mange bøger med punktskrift. Det tager længere tid at læse med fingrene end med øjnene, men øvelse gør mester. Blinde føler tegnene som figurer, og som oftest anvender man mange forkortelser i punktskrift for at øge læsehastigheden. Der er selvfølgelig mulighed for at høre lydbøger på bånd og cd, men Ingelise Bosted Madsen finder glæde ved at sidde med en bog.

- På den måde er jeg mere aktiv og husker faktisk indholdet bedre, end når jeg hører det, siger hun. Hun abonnerer på bl.a. madopskrifter og kryds- og tværs-opgaver fra Dansk Blindesamfund. Ingelise Bosted Madsen er begejstret for Louis Brailles opfindelse, og hun tror på, at punktskriften vil overleve.
  • fyens.dk