Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lille dame med mange jern i ilden

Lis Andreasen valgte for 10 år siden bilen fra og hoppede på cyklen i stedet. Hun har ikke alene valgt bilen fra, men også mobilen, for man skal kunne være i fred ind- imellem.
Foto: Jørgen Hansen

Lille dame med mange jern i ilden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lis Andreasen er med i mange ting, men hun gør det med hud og hår, når hun engagerer sig

Første gang Lis Andreasen råbte op i al offentlighed, var det af indignation over, at det sidst i 1980'erne var helt umuligt for unge mennesker at få en læreplads.

Hun var vred over, at ingen kunne bruge de unge mennesker, men hun kunne ikke nøjes med at råbe det fra katederet på Rosengårdskolen, så hun besteg byens højeste hus, i det håb at blive hørt.

Forinden havde hun meldt sig ind i Det Radikale Venstre, for når Lis Andreasen engagerer sig i noget, gør hun det fuldt og helt.

Siden er der blevet til snesevis af debatindlæg og et stort engagement i Odenses ve og vel.

Senest er den lille, energiske og snart 70-årige dame, blevet kastet ind i en redning af Tidens Samling.

I løbet af et lille års tid er der lagt planer og budgetter, der, hvis politikerne har vilje til det, kan sikre, at den enestående samling kan blive i Odense - samlet, om man så må sige.

- Det er sidste udkald, man kan ikke blive ved at forlade sig udelukkende på frivillig indsats, og jeg synes, det er vigtigt, at samlingen bevares og udvikles netop nu, hvor interessen for vores fortid er stigende, siger Lis Andreasen.

En interesse, hun også mærker under sine mange rundvisninger i Domkirken.

Sin trang til at blande sig i debatten har hun fra sin far, bagermester Bregendorf, der var aktiv debattør i Horsens, talte ungdommens sag og meget tidligt skaffede jazzmusikken til hjembyen, blandt andre Chris Barber.

Lis Andreasen dansede ballet fra hun var tre år, var en tur omkring Den kongelige Balletskole, men måtte nøjes med Thea Jolles børneballet i Århus på grund af for svage ankler til en professionel dansekarriere.

I stedet blev hun folkeskolelærer og blev i 1962 ansat på Munkebjergskolen i Odense og otte år senere Rosengårdskolen.

Hun har altid fundet det vidunderligt at undervise, og ikke lagt skjul på, at hun indoktrinerede dannelse.

Hun engagerede sig samtidig som tillidsmand, var næstformand i lærerrådet og medlem af styrelsen i Odense Lærerforening.

Som tillidsmand korrespondrede hun en del med Bertel Haarder, og hun opnåede at blive inviteret med til et af hans Sorø-mødet, der ellers ikke var for "almindelige" mennesker.

Hun fik dronningens fortjenstmedalje efter 40 års virke, men elevers og kollegers glæde og respekt for hendes indsats kom tydeligst til udtryk ved en storslået jubilæumsfest for hende.

Lis Andreasen havde linjefag i engelsk, idræt og historie fra seminariet, men med hendes engagement kunne hun ikke nøjes med det. Hun tog en faglærereksamen i idræt på universitetet, og da hendes tre drenge kunne klare sig selv, fortsatte hun med to bifag på universitetet. Først fire år med aftenstudier i renæssancekunst og siden fire år med bykultur og bystruktur.

Det sidste har givet hende en solid baggrund for at sidde i Bymidte Forum, hvor hun repræsenterer ældresagen.

Lis Andreasen vil være de steder, hvor der er kompetence. Til gengæld har hun altid sat sig grundigt ind i sagerne, for hun vil ikke blande sig i noget, hun ikke mener at have forstand på.

Det er hendes erfaring, at det er en god ting at kunne lægge fakta på bordet, hvis man vil høres.

Som medlem af de radikales baggrundsgruppe er hun trofast tilhører til hver eneste byrådsmøde - hun har kun forsømt to gange - og hun læser hver eneste dagsorden.

Musikken har betydet meget for Lis Andreasen gennem hele hendes liv. Hun spillede klaver og harmonika og tog i seminarietiden den lille orgeleksamen i tilfælde af, at hun skulle få en kombineret stilling som lærer og degn.

Musikken førte i 1994 til et sæde i Odense Kommunes Musikudvalg og siden til, at hun blev formand for Den Fynske Opera.

Siden 1992 har Lis Andreasen været medlem af menighedsrådet for Skt. Knuds Kirke, Domkirken, og det er her, hun har udkæmpet sin hidtil sværeste kamp.

Et flertal i menighedsrådet ønskede, at kunstneren Peter Brandes skulle lave en ny mosaikrude bag altertavlen i kirken. Et mindretal på fire med Lis Andreasen gik imod, og det måtte hun modtage mange drøje hug for.

Da hun fyldte 67, følte hun, der skulle yngre kræfter til i Musikudvalget. I stedet stillede hun op til Ældrerådet, hvor hun regnede med at kunne slippe med seks-syv møder om året.

Men hun fik så mange stemmer, at hun blev næstformand, medlem af lokalråd 1 og forretningsudvalget. De seks møder er blevet til 30 om året plus det løse.

De mange ting, Lis Andreasen har en finger med i, kræver meget tid til forberedelse.

- Men der skal også være tid til et barnebarn, der nylig er flyttet med sine forældre til Odense, erklærer hun.

Lille dame med mange jern i ilden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.