60 ÅR: Forfatteren Bodil Steensen-Leth har drømt, digtet og fabuleret så længe tilbage, som hun kan huske
"at skrive er faktisk kun kontrollerede drømme."

Netop dette citat af den argentinske forfatter Luis Borges holder forfatteren Bodil Steensen-Leth fra godset Steensgaard ved Lohals på det nordlige Langeland meget af. Lige siden, hun kan huske tilbage som lille pige i Svendborg, har hun altid drømt, digtet og fabuleret. Meget af det skrev hun ned, da hun lærte bogstaverne at kende, men langt det meste er senere brændt.

Faktisk var Bodil Steensen-Leth fyldt 39 år, da hun i 1984 sprang ud som forfatter med sin første bog under titlen "Pandæmonion og andre fortællinger". Siden er der med et par års mellemrum kommet en jævn strøm af værker, og når hun onsdag fylder 60 år, kan hun gøre det som både kendt og anerkendt.

Debutbogen blev modtaget med noget nær begejstring. Anmelderne sammenlignede Bodil Steensen-Leth med både Karen Blixen, Johannes V. Jensen og andre store fortællere.

NATURLIGVIS glæder forfatteren sig over den positive modtagelse af sine anstrengelser. Men samtidig lægger Bodil Steensen-Leth ikke skjul på, at den største glæde og tilfredshed oplever hun ved selve processen med at skrive.

- Jeg får det simpelthen dårligt fysisk såvel som psykisk, hvis jeg i en periode ikke har mulighed for at arbejde, skriver hun i en elektronisk båret biografi på Litteratursiden.dk.

Idéerne hente hun overalt, hvor hun færdes. Det kan være i en bus eller på gaden, hvor hun måske møder et menneske, som sætter fantasien og tankevirksomheden i gang. Hun kan fabulere over dette for hende helt ukendte menneskes liv og skæbne. Hun kan også drømme sære ting, som hun senere bruger i sit forfatterskab, og derfor har hun altid haft for vane at have papir og blyant liggende ved siden af sengen.

Samtidig er Bodil Steensen-Leth disciplineret. Hun betragter det at skrive som både en kunstnerisk krævende proces og et regulært stykke arbejde. Hun ser det som et privilegium at kunne trække sig tilbage til sit arbejdsværelse for at lade tankerne blive ord på manuskriptark.

Teksten bliver skrevet om mange gange, før hun er tilfreds. Det kræver koncentration, og når en bog er færdig, kan hun godt føle sig drænet for kræfter. Det bedste middel ligger i straks at komme i gang med en ny bog.

EGENTLIG har Bodil Steensen-Leth aldrig været i tvivl om, at hun ville være forfatter og det på sine egne præmisser. Hun havde tid til at vente og levede en barndom, hvor hun ofte blev kaldt for "meget fantasifuld".

Senere fulgte så en ungdom i de glade 1960'ere, da hun med sine egne ord havde travlt med at leve livet og være med til at sprænge borgerskabets snævre grænser i de natlige diskussioner i studentermiljøet i København.

- Måske fordi jeg havde moret mig så meget - og studeret så lidt - havde jeg ingen problemer med at slå mig ned på landet, fortæller hun om sit ægteskab med godsejer og hofjægermester Vincens Christian Steensen-Leth.

Parret blev gift i 1967, og Bodil Steensen-Leth byttede den noget ubekymrede ungkarletilværelse i en lille delelejlighed ud med rollen som husmor på Steensgaard. Hun lærte at slagte grise, lave sylte og medisterpølse, fik hurtigt børn og valgte naturligt nok at interessere sig for deres skolegang og opdragelse. Alligevel fandt hun i disse år tid til at fortsætte sine afbrudte engelskstudier, som sluttede med en cand.phil.-eksamen fra Odense Universitet i 1974.

Lysten til og behovet for at udtrykke sig på skrift fik Bodil Steensen-Leth i det små delvist opfyldt ved at virke som skribent og litteraturanmelder. Da børnene blev ældre, og hun efter sin egen opfattelse havde bestået prøven både som landhusmor og akademisk kandidat følte hun tiden inde til at skrive sine egne bøger.

Typisk sendte hun sit første manuskript ind under pigenavnet Bodil Jørgensen og adressen Steensgaardsvej 6, Lohals pr. Tranekær. For hende var det vigtigt at blive bedømt på egne kvaliteter eller mangel på samme. Bodil Steensen-Leth ville ikke risikere at se sig markedsført som skrivende herregårdsfrue.

Sandheden kom dog frem, og talentet viste sig straks at kunne bære. Sammen med den selvvalgte titel som landmandskone på godt nok et gods, der har været i slægtens eje gennem mere end 400 år, formåede Bodil Steensen-Leth at slå sit navn fast som forfatter.

Foto: Anders Brohus