nSVENDBORG: - Jeg bliver ked af det og vred, når folk kun eksisterer, og det eneste, der interesserer dem, er deres helbred. Jamen det er velbegavede mennesker, der har det sådan. Vi er alle ren historiefortælling. Vi skal leve, bruge livet og den eller de spændende historier, vi hver især fortæller ved at leve hver dag, siger Tove Marie Lehmann- Gether, der for nylig på papiret tog (næsten) sit fulde navn tilbage.

I morgen fylder Svendborgs ypperste historiefortæller 85 år, og hun synes, at ligesom hendes liv er mange fantastiske historier, så skulle de alle med i navnet igen. Hun mangler det store Svendborg-slægtsnavn: Weber efter oldefar Theobald, som kom til den sydfynske hovedstad fra København og plantede æbleplantager med ensartede sorter og blev den sydfynske »brygger« af æble-og kirsebærvin i Christiansminde.Den 20-årige Tove blev oven i købet gift Weber i sit første ægteskab med sin onkel Theobald, der blev kaldt Tebbe.

- Weber er jeg i hjertet, for der blev ikke plads i navnet, griner Tove Lehmann-Gether og disker op med kaffe, skinkemadder og skotske shortbreads. Skotsk blod ligesom jødisk flyder i årerne, og ud over at være ældste datter af arkitekt Johan Weber, hvis far var Theobalds ældste ud af ni børn, så har hun sin mor Bodils seje uldjydeblod i årerne. Hvis hvert menneske er en historie, en bog, så er fredagens fødselar et helt bibliotek med tilbygning og tag-etage.

Betragteren i krogen

- Mennesker, var min største interesse, fra jeg var ganske lille. I mine barndomshjem på Amager Fælledvej og senere Amaliegade i København var der en masse selskabelighed. Her kom kunstnere, kammersangere og alle andre slags mennesker. Jeg elskede at stå i en krog og kigge på folk. Var der nogen, jeg ikke kunne lide, så nidstirrede jeg i en sådan grad, at jeg blev sendt ud af stuen. Jeg voksede fra den ubehagelige vane, men elsker stadig at betragte folk. Jeg har det lidt med at kigge på folk på gaden og så digte deres historie, siger hun. - I 1936 fik min far som alle i Weberslægten længsel efter Svendborg. Faktisk har vi det med bedst at kunne trække vejret her. Vi boede på Færgegården på Thurø og kom »hjem til familien« i de store palæer i Christiansminde, fortæller Tove Lehmann-Gether. Mine forældre tog selskabeligheden med, men brød den svendborgensiske tradition med, at man kun kom sammen med folk inden for egne cirkler. Det gik helt ned i børnenes rækker, denne holden sig til egne kredse. Min yngre søster, Nina, havde selvfølgelig inviteret hele klassen til fødselsdag, og en »fin« dame marcherede ind og sagde til far og mor, at hvis den fattige pige i klassen skulle med til festen, så måtte hendes datter ikke komme. Far og mor var ikke til at rokke, og jeg husker, at den fine frøken også var der alligevel, fortæller hun, som selv gik i skole på »Ida Holst«.

Hold da op...

Tove Lehmann-Gether blev enke efter Tebbe Weber efter kun 10 år. Hun opdagede hurtigt, at »hun kunne selv«

- Jeg havde aldrig lært noget, andet end at sejle og høre til »det bedre selskab«, men netop det, at jeg opdagede, jeg kunne tage fat med at sy og senere fik 32 pragtfulde år på Svendborg Sygehus som sekretær på kirurgisk afdeling, gav mit liv en ny historie. Hold da op, hvor var dér mennesker og historier at lytte til , siger hun begejstret. Under krigen kom Tove Lehmann-Gether i det kvindelige hjemmeværn, og her traf hun sin anden mand, politiassistent Otto Gether.

I dag sidder hun i parret hus med egen bådebro i baghaven på Niels Juelsvej. Indenfor står historierne i kø fra mange slægter, mange tider. Bøger, malerier, buster af oldefar Theobald og hans hustru Sophie, historiske ting og moderne minder om kendte og ukendte, hvis historier Tove Lehmann-Gether selvfølgelig kan på fingrene.

Herfra går fødselarens egen historie videre. Hun holder mange foredrag, og er populær guide ved vandringer på Svendborg Kirkegård. Hun har netop fået at vide, at en ondartet diagnose i halsen ikke har det fjerneste på sig.

- Jeg har det så godt, som jeg ikke har haft i årevis, siger hun og vrænger lidt ad spørgsmålet til hendes helbred.

Livet skal videre med gode bøger, helst biografier, venner og familien på besøg, lidt strikketøj og så flere mennesker og deres historier i fortid og nutid.

Fredagens fødselsdag fejres som privat familiefest
  • fyens.dk