Direktøren for Hindsgavl Slot i Middelfart skal drive Nordtysklands største hotel
Direktør Peter Brinks, Hindsgavl Slot, er trods sine kun 39 år nået op i en klasse, hvor han ikke behøver bruge tid på at skrive ansøgninger. Jobbene kommer til ham.

Sådan er det også med den nye stilling som direktør for Nordtysklands største hotel, Hotel des Nordens og gourmet-restauranten Fakkelgaarden, som Peter Brinks tiltræder 1. december.

Det er Fleggaard-koncernen, der har headhuntet den unge komet på hotelhimmelen til en nyoprettet hoteldivision.

Det med at skulle udbygge eller starte noget nyt, er ikke fremmed for Peter Brinks, der allerede har 20 års erfaring i branchen. Der er fart over feltet, hvor han har sat sine fodaftryk, og det er kendetegnende for hans hidtidige karriere, at han ikke bliver i samme stilling ret mange år ad gangen.

De fem år på Hindsgavl Slot er faktisk den længste periode på samme sted.

Peter Brinks er født i Viborg, men familien flyttede til Grindsted. Efter studentereksamen blev han indskrevet på Århus Universitet for at læse jura.

Men efter fire måneder indså den unge mand, at hverken Århus eller jura var noget for ham.

Han foretrak et job som natportier på Hotel Scandic i Esbjerg. Her var han to år, indtil Kolding Fjord stod færdigt i 1990.

Her tilbragte Peter Brinks fem år. Først som receptionist, siden som sælger inden han indtog stillingen som konferencechef.

Men så stod Maersk Air og manglede en sælger i det nordtyske og syddanske område. Et job med base i Billund, men som indebar ca. 120 rejsedage om året.

Efter tre år blev han hentet til Maersk Rejsebureau i Århus som depoty manager eller på dansk stedfortrædende for bureaudirektionen.

I 2000 rykkede det igen for at komme sydover. Denne gang skulle Peter Brinks stå for renoveringen af Saxildhus i Kolding anbefalet af sine kontakter fra Kolding Fjord-tiden.

To år senere var det igen tidligere kontakter, der anbefalede ham over for Realdania, der ejer Hindsgavl Slot.

Slottet var allerede på det tidspunkt konference- og kursuscenter, men skulle det drives som forretning, måtte der flere overnatningsmuligheder til.

Peter Brinks blev sat på den krævende opgave, der ikke blev mindre af, at bygningerne er freden i en sådan grad, at der ikke må bygges til, og Nationalmuseet blev tillige konsulteret, da stuer og sale blev malet.

I 2002 var der stadig tilknyttet landbrug med kostald midt mellem restaurant og konferencesale. Eneste mulighed for at udvide var kostaldene og forpagterboligen. Her slog Realdania to-tre fluer med ét smæk. Bygningerne, der ejedes af Middelfart Kommune, blev købt meget billigt, landbrugsdriften opgivet og dermed krydres opholdet på slottet ikke længere af duften af kostald.

Men Peter Brinks stod overfor endnu en opgave, der fordrede en kreativ løsning og stor konduite fra medarbejderne. Hvis kapaciteten på værelsessiden skulle øges, krævede det også et større køkken.

Løsningen blev, at køkkenet blev gravet ned i fem meters dybde under hovedbygningen. I februar sidste år stod de 750 kvadratmeter klar til indvielse, og fase to med indretning af 50 værelser kunne gå igang. For Peter Brinks har det været fem år med konstante byggesager, men alligevel er årsomsætningen på slottet steget fra 27 til 40 mio. kr. med mulighed for mere. Et resultat, der har respekt i branchen.

Fra at være et forholdsvis lukket kursuscenter, har Peter Brinks åbnet stedet udadtil, så det benyttes til alt fra privatfester og weekend-ophold til konferencer. Der er også a la carte-restaurant, hvor byens borgere kan droppe ind.

En enkelt ting er dog ikke lykkedes for Peter Brinks og Hindsgavl Slot, nemlig at drive mondæn spiserestaurant i Oluf Bagers Gård i Odense.

Det var ikke alle, der var lige begejstrede for den unge fremadstormende direktør, da han kom til Middelfart og så på byen med andre øjne end de "indfødte".

Den første forening, han mente trængte til nyt liv, var turistforeningen. Formanden blev væltet, næstformanden smækkede med døren, men kom dog tilbage.

Han har giver handelsstandsforeningen en saltvandsindsprøjtning via sponsorat af aktiviteter og et par år var Peter Brinks formand for restauratørforeningen. Men de tunge poster i den nationale- og internationale kursus- og hotelbranche har fået ham til at opgive de lokale poster.

- Det er ikke fordi jeg ikke holder af byen, men der er ikke tid til begge dele. Min kone og jeg bliver boende trods det nye job. Familien er faldet utrolig godt til. Vi var som tilflyttere meget overraskede over den skønne natur omkring byen. Den bruger vi meget, og det vil vi også gøre, når vi bliver gamle, fastslår Peter Brinks.
  • Fyens Stiftstidende