Fotograf med hjertet

For Lars Skaaning handler det at være fotograf om engagement. Billedet afspejler nemlig tydeligt, om det er der eller ej.
Foto: Jørgen Outzen

Fotograf med hjertet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Skaaning, 60 år på onsdag, har i over 30 år lagt liv og sjæl i tusindvis af fotos, og der er endnu mange gode skud i ham

DYREBORG: Det tager tid at tage et godt billede; og det kræver engagement. Den moderne digitale teknik hjælper os allesammen godt på vej når vi fotograferer, men gode billeder har ikke kun noget med den tekniske kvalitet at gøre. De skal også fortælle en historie. Lars Skaaning kalder det »billedets psykologi«, og kun hvis man lægger noget af sig selv i opgaven, lykkes det at få det frem i billedet, som gør det til noget særligt. Noget man gider se på.

Freelance-fotograf Lars Skaaning, Dyreborg, fylder onsdag den 11. februar 60 år, og han er meget optaget af billeder. Siden han tilbage i 1976 kom i lære som pressefotografelev på Fyns Amts Avis, har han været optaget af at tage billeder og studere »billedets psykologi«. Han taler med begejstring om gode billeder og rynker på næsen ad dem, der bare lige er blevet knipset, og hvor forløsningen udebliver.

- Den digitale teknik har betydet, at vi har fået et masseforbrug af billeder, men kvaliteten er ikke blevet højnet, fastslår dyrlægesønnen fra V. Aaby, der var godt i gang med de studier, der skulle have sikret ham et langt og lykkeligt liv som gymnasielærer, da han fik øje på den ledige stilling som pressefotografelev på Fyns Amts Avis.

Han fik jobbet, og på den brøkdel af et sekund, som det tager at snuppe et billede, ændredes hans karriereforløb sig. Han sagde farvel til universitetet og goddag til en hverdag med mange, og mange forskelligartede opgaver, som skulle løses. Lars Skaaning gjorde det godt; faktisk så godt, at han mod slutningen af sin elevtid tog »Årets Pressefoto«. Det fik de øje på inde på Politiken i København og tilbød ham et job.

- Selvfølgelig blev jeg smigret og kunne ikke sige nej, og det blev til 10 år i København og masser af gode billeder.

Nærvær og nullermænd

- Det var her, hos en ældre kollega, Lars Hansen, jeg fik øjnene op for, hvor meget nærvær og vedkommenhed betyder for et godt resultat. Hans billeder var ikke altid knivskarpe, og der kunne også godt være lidt nullemænd på dem, men der var nærvær i dem. Det har jeg prøvet at slægte ham på i mit daglige arbejde. Man skal have noget på hjerte, hvis man vil fortælle noget med et billede, fastslår Lars Skaaning, der efter 10 år i København søgte tilbage mod Fyn og etablerede sig som freelance-fotograf.

Som selvstændig fotograf ved man sjældent, hvad dagen byder på af opgaver. Det er både godt og ondt. Ondt fordi det naturligvis i større eller mindre grad kan give usikkerhed, men godt fordi det giver frihed og chance for mangfoldighed.

Natur med »kant«

- Når man er fastansat, havner man hurtigt med at løbe rundt i de samme cirkler. Som freelance kommer man ud og oplever alle sider af samfundet. Det er berigende, siger Lars Skaaning.

De dage, hvor ordrerne ikke vælter ind, tager han kameraet over skulderen og bevæger sig ud i naturen. Gerne langs stranden på Horne Land. Vand tiltrækker ham. Lars Skaaning elsker at fotografere livet i naturen, hvor han må arbejde på tingenes egne præmisser. For ham handler det ikke om smukke solnedgange; der må gerne være »kant« på hans naturbilleder - f.eks. noget dramatik. Naturen byder på andet end postkort-oplevelser.

- Jeg holder meget af at færdes i naturen og fotografere, men desværre er der ikke mange penge i det, siger Lars Skaaning, der derfor ofte må forlade sit elskede Dyreborg for at køre rundt til opgaver i hele landet. Det bliver til 60.000 km om året bag rattet, og dem tilbringer han gerne i selskab med Carl Nielsen, Edvard Grieg og Johann Sebastian Bach. Lars Skaaning er til klassisk musik, men lytter også gerne til jazzmusik, og så er han selv udøvende i Horne Mandskor, hvor han - siger han selv - har været så heldig at blive medlem. At synge her er en lise for sjælen.

Det stabile symbol

Lars Skaaning er gift med Hanne, der er lærer, og sammen har de to voksne piger. I sin ungdom troede han på en fremtid som håndboldstjerne og tog tilløb i GOG, men talentet rakte ikke til stjernestatus, så han valgte sporten fra, men som gammel idrætsstuderende og idrætsudøver udfordrer han stadig sig selv; bl.a. har han kørt til Paris på mountainbike med fuld oppakning og i modvind hele vejen. De 1300 km taler han med ærefrygt om.

Fotografen fra Dyreborg elsker sit job, og der er mange gode billeder i ham endnu, så han fortsætter med at farte rundt og lægge sit hjerteblod i opgaverne, men han er også begyndt at se frem til den dag, hvor han selv kan definere sine opgaver, og kun lave det, han selv har lyst til uden smålig skelen til, hvad der tjener familieøkonomien bedst. Og det er ikke idéer, han mangler.

- Hver evig eneste dag, når jeg kigger ud af vinduet, ser jeg den lille færge fra Faaborg til Lyø og Avernakø. Den sejler bare altid på de samme tidspunkter; ligegyldigt om solen skinner, om det er stormvejr, om regnen siler ned, eller det er tåget. Den står som udtryk for det stabile her i livet. Den er øboernes livsnerve. Den færge kunne jeg godt tænke mig at lave en bog om - ikke for at fortælle historien om et skib af jern - men om det symbol, som færgen er for en masse mennesker, siger Lars Skaaning, inden han igen sætter sig ud i bilen på vej til en ny opgave.

Fotograf med hjertet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce