Formand med

Hun har prøvet alt det, børn skal beskyttes mod. 41-årige Lisbeth Zorning Andersen, der fra nytår sætter sig i formandsstolen i det statslige organ Børnerådet, kalder sig selv "virkelighedens repræsentant". Hun voksede op hos et sæt drankerforældre og blev som den sidste af fire børn fjernet fra hjemmet i en alder af 12 år. På i alt fire institutioner lærte hun livet som "svingsdørsbarn" at kende, og først som voksen fik hun igen kontakt til sine tre brødre, hvoraf to lever på samfundets bund, mens den tredje begik selvmord. - Jeg har haft en opvækst med svigt og kender de frustrationer og de dilemmaer, man oplever som anbragt barn. Men jeg er også eksemplet på, at det kan lykkes at ændre den kedelige og forudsagde livsbane, der ellers lå foran mig, siger Lisbeth Zorning Andersen./ritzau/ (Astrid Dalum/POLFOTO)
Foto: DALUM ASTRID/POLFOTO

Formand med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

sår på sjælen

Portræt

Hun har prøvet alt det, børn skal beskyttes mod. 41-årige Lisbeth Zornig Andersen, der fra nytår sætter sig i formandsstolen i det statslige organ Børnerådet, kalder sig selv "virkelighedens repræsentant".

Hun voksede op hos et sæt drankerforældre og blev som den sidste af fire børn fjernet fra hjemmet i en alder af 12 år. På i alt fire institutioner lærte hun livet som "svingsdørsbarn" at kende, og først som voksen fik hun igen kontakt til sine tre brødre, hvoraf to lever på samfundets bund, mens den tredje begik selvmord.

- Jeg har haft en opvækst med svigt og kender de frustrationer og de dilemmaer, man oplever som anbragt barn. Men jeg er også eksemplet på, at det kan lykkes at ændre den kedelige og forudsagde livsbane, der ellers lå foran mig, siger hun

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har udnævnt en ildsjæl som skytsengel for børns rettigheder. En ildsjæl, der ikke accepterer, at børn i Danmark lider nød og som har tænkt sig at følge nøje med i, om den nye Barnets Reform bliver en succes.

Den nye formand har ikke tænkt sig at stryge politikerne med hårene, hvis forholdene ikke forbedres for de omsorgssvigtede børn. Lisbeth Zornig Andersen vil nemlig spørge de udsatte børn selv, om de kan mærke, at Barnets Reform er en reel forbedring. Og hvis der ikke er sket forbedringer efter et års prøvetid, så får Karen Ellemann besked.

I det hele taget er Lisbeth Zornig Andersen ikke bange for at sige sin mening. Og selv om hun overordnet set er tilfreds med Barnets Reform, så har ministeren og hendes formand forskellige syn på, om plejefamilier er svaret på alle anbringelser, sådan som reformen i stigende grad lægger op til.

- Nogle af de piger, jeg voksede op med, har haft ekstra opsyn for ikke at gøre skade på sig selv. Jeg håber, at plejefamilierne evner disse børn, men jeg kan have mine tvivl. Der vil være tilfælde, hvor omsorgssvigtede har brug for professionel psykologhjælp og opsyn. Derfor vil et samspil være det bedste, mener Lisbeth Zornig Andersen.

Hun mener også, at udsatte børn skal anbringes tidligere og mere forebyggende end det sker i dag, for så kan det være "at børn ikke bliver så ødelagte, at institution er den eneste løsning". Og så skal de pædagoger, lærere og fodboldtrænere, der har med børn at gøre i hverdagen, tage "skyklapperne af" og involvere sig.

- Jeg bliver så ked af det og rasende, når jeg opdager, at nogen lader stå til, bare fordi andre ikke reagerer. De her børn kan jo ikke selv gøre noget, og derfor skal man holde fast. Det er vigtigt, at voksne omkring barnet tager affære og holder øje med, om tingene forbedrer sig. Får barnet madpakke med nu? Kommer barnet i dag, og har det rent tøj på? spørger Lisbeth Zornig Andersen.

Formand med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce