TV-INTERVIEW: Selv om hun aldrig blev optaget på teaterskole, er Mia Lyhne alligevel på vej mod skuespillernes stjernehimmel. Blandt andet i kraft af roller i "Krøniken" og "Klovn" på TV2 Zulu
Før hver eneste forestilling, hun medvirker i, kan man være sikker på at finde skuespillerinden Mia Lyhne siddende og mumle ordene "Nam-myoho-renge-kyo" igen og igen. Ordene er buddhistiske, og Mia Lyhne gentager dem, eller chanter, som det kaldes, for at få ro og koncentration, før hun skal på scenen.

Hun har været buddhist i cirka seks år, og første gang hun stødte på buddhismen var netop før en premiere, hvor hun som sædvanlig var rystende nervøs.

mia lyhne

33 år.

Opvokset i bofællesskab i Smørumnedre på Sjælland.

Bor på Vesterbro.

Autodidakt skuespiller og medstifter af teatergruppen Grob.

Har været vært i Børneradio og for Radioteatret.

Modtog i 2002 Reumerts talentpris.

Spillede Eriks nye kone i "Krøniken" og kan nu opleves som Frank Hvams kæreste Mia i Zulu-serien "Klovn".

- Jeg mødte en kollega, som var buddhist, og så begyndte jeg at chante med hende. Det startede egentlig, fordi jeg var så nervøs, men siden har jeg fundet ud af, at det er en kæmpe filosofi, en måde at leve sit liv på, som jeg sætter mere og mere pris på, forklarer Mia Lyhne.

Manglede et skulderklap

Før mødet med buddhismen sad angsten for at gå på scenen op til en premiere dybt i skuespillerinden, og selv mener hun, at årsagen skal findes i, at hun aldrig blev optaget på teaterskole. Til trods for syv forsøg og lige-ved-og-næsten lykkedes det aldrig, og selv om Mia Lyhne i dag kan betragtes som lidt af en solstrålehistorie med roller i både "Krøniken", "Er Du Skidt Skat" og som den nørdede interviewer Pia til Melodi Grand Prix, så har afslagene sat sine spor.

- Jeg kunne godt mærke, at jeg manglede at få det skulderklap. Alle de afslag gjorde, at jeg ikke havde så meget selvtillid i forhold til mit skuespil, og det har jeg kæmpet med. Det var frygteligt før hver premiere, hvor der var anmeldere i salen, for jeg var så bange for at blive svinet til, erindrer Mia Lyhne.

Så længe tilbage hun kan huske, har hun været vild med at spille skuespil. I skolen kunne man række hånden op i dansktimerne og få lov til at spille teater, og Mia Lyhne sad altid med hånden oppe.

- Jeg var ikke den eneste, men jeg styrede det nok lidt og tog meget initiativet. Så gik vi ud og spillede teater, og jeg instruerede. Jeg syntes nok bare, at det var sjovere end at læse i en bog, forklarer hun.

I 6.klasse begyndte Mia Lyhne at lave hørespil til Skoleradioværkstedet, og hun gjorde alt, hvad hun kunne, for at komme i nærheden af radio, teater og film. Da hun blev ti år, besluttede hun sig for, at hun ville være med i en film, og så begyndte hun at skrive til filmselskaberne.

- Men det kom der ikke noget ud af, og jeg fandt ud af, at det faktisk var ret svært. Det var en underlig følelse at mærke, hvor hård en branche det egentlig er. Nogle børneskuespillere ryger bare lige ind, men sådan var det ikke med mig. Det var ikke sådan, at folk så mig og sagde, sikke fantastisk hun er, sikke dog et talent. Jeg var nemlig også ret genert. I skolen skulle vi spille Skatteøen, og jeg kan huske, at jeg bare syntes, det var så vildt med den kæmpe scene. Men samtidig var der også noget i mig, der var en lille smule bange, fortæller Mia Lyhne.

Umuligt ikke at grine

Og hun får den stadig en gang i mellem - følelsen af at blive genert og bange og ikke helt vide, hvad hun skal stille op med sig selv.

- Det har fulgt mig. Jeg har altid haft en stærk vilje og lyst til det, men jeg er ikke sådan én, der rejser sig i kæmpe forsamlinger. Når man møder op til den første læseprøve før en forestilling, så starter man alle sammen med at sidde rundt om et bord og læse op - alle lytter, og der er helt stille. Det er ikke sjovt! I virkeligheden er det vel noget med at være bange for at sige noget forkert eller ikke gøre det godt nok, erkender Mia Lyhne, men fastslår samtidig, at når først hun har lært folk at kende og føler sig tryg, så er det ikke noget problem at give slip og levere for fuld udblæsning. Så meget, at det til tider kan være svært at holde masken, når der sker noget virkelig sjovt.

- Hvis der lige pludselig er noget, der er sjovt, så er det næsten umuligt at lade være med at grine. Især når man ikke må. Det er efterhånden sket nogle gange i "Klovn", og jeg prøver også virkelig at finde et trick, der kan hjælpe, men det går ikke så godt, erkender Mia Lyhne, der efter optagelserne til Klovn har planlagt en velfortjent pause.

- Lige nu skal jeg bare trække vejret. Det har været et hårdt trekvart år, hvor jeg har lavet "Krøniken", "Guitaristerne" på Mungo Park, "Gargantua" på Det Kongelige Teater og "Klovn" på en gang. Så nu tager jeg en pause, og så skal vi i gang med 20 nye afsnit af "Klovn", fortæller Mia Lyhne.
  • fyens.dk