TV-INTERVIEW: Rollen som tjenende ånd er ikke nogen dårlig bestilling, mener havedesigneren "Have haves" Stig Lauritsen
De danskere, der får hjælp af Stig Lauritsen i programmet "Have Haves" på TV2, kan i virkeligheden takke havedesignerens bedstemødre for de smukke resultater. Det var nemlig dem, der såede kimen til den brændende interesse for blomster, træer og haver i Stig Lauritsen, da han var barn.

- Jeg havde to fabelagtige bedstemødre, som på hver deres måde lærte mig om blomster og satte deres præg på mig. De kunne det, hekse og engle kan. Min farmor havde ikke så mange penge, og hun lærte mig, at penge ikke betyder noget, og at man sagtens kan have et smukt liv uden. Hun fandt frø i andres haver og i skoven, og hun lærte mig, at en kroget egetræsgren med mos på er fabelagtig i en dekoration. Min mormor var en fin dame, og hun gik bare ned til blomsterhandleren og købte ti roser til dekorationer i sølvskåle, når hun holdt selskab, husker Stig Lauritsen.

Stig lauritsen

44 år.

Opvokset i Kalundborg

Har to søskende - en søster og en bror.

Kæreste med amerikaneren Greg Kobett, som han har været sammen med siden 1984.

Uddannet bygningsarkitekt, men arbejder i dag som havedesigner.

Bor på Gisselfeld Kloster på Sydsjælland, hvor han forpagter Paradehuset - klostrets orangeri.

Men selvom havedesigneren helt fra barnsben havde en særlig forkærlighed for smukke blomster, så endte han alligevel i noget mindre farvestrålende, da han skulle vælge uddannelse. Han blev bygningsarkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole.

Grønne fingre

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. På akademiet mødte Stig Lauritsen nemlig amerikaneren Greg Kobett fra Californien, som læste til landskabsarkitekt. De blev kærester, har været det lige siden, og i dag bor de og har tegnestue sammen i overgartnerens bolig - "et sødt lille hus på 450 kvadratmeter", som havedesigneren selv omtaler det - på Gisselfeld Kloster, hvor Stig Lauritsen forpagter orangeriet Paradehuset.

For lidenskaben ville ikke slippe sit tag i de grønne fingre, så da havedesigneren fik et tilbud om at passe det store væksthus på Gisselfeld, tog han imod med kyshånd. I takt med planterne voksede også Stig Lauritsens ansvarsområde, og lidt efter lidt sad han med hele ansvaret for Paradehuset.

- Det passede mig fint, at det kom lidt efter lidt. Jeg er typen, der både går med livrem og seler. Jeg tør godt at hoppe ud i ting, men jeg gør det ikke så ofte. Jeg kan bedst lide at starte i det små og så arbejde mig opad, forklarer han lidt forsigtigt.

Hoffets nar

Og netop forsigtigheden er en gennemgående størrelse i Stig Lauritsens liv. Derfor var det også lidt af et oprør, da han i 1998 meldte sig til Robinson Ekspeditionen og kom med.

- Selv om jeg er forsigtig, så vil jeg også gerne udfordre skæbnen. Jeg turde ikke rejse ud på en øde ø alene, men med et lægehold på standby, et kamerahold, en helikopter og et helt hold til at tage af sted sammen med mig turde jeg godt, forklarer han. Oplevelsen blev lidt af en øjenåbner for ham, husker han.

- Det var ligesom at være tilbage i skolegården. Jeg var ikke god til fodbold, så jeg var aldrig med, og pludselig står man som 38-årig og oplever igen ikke at blive valgt med på holdet, fortæller han. Der var alligevel noget, Stig Lauritsen var god til. Nemlig det, han i dag betragter som et af sine fineste talenter.

- Det viste sig, at der altid er brug for en hoffets nar. En, der kan hygge om folk, tage sig lidt af dem og trøste. Sådan er jeg meget. Derfor er jeg så glad for at være hernede på Gisselfeld, og derfor er jeg også så glad for at komme ud og tale med haveejere om deres drømme, fortæller Stig Lauritsen.

Han arbejdede i en periode som tjener i Frankrig, simpelthen fordi han var vild med de solbrune, glade gæster og rollen som deres tjenende ånd. Men det betyder dog ikke, at han er underdanig, understreger han.

- Fordi jeg arbejdede som tjener, betød det ikke, at jeg var uintelligent eller mindre værd, og det var jeg da også nødt til at forklare nogle gange. Man skal behandle folk ordentligt, og det prøver jeg også selv at gøre. For eksempel taler jeg altid med kassedamen i Netto, selvom hun synes, det er underligt. Man må jo ikke tale med folk mere, men jeg kan altså godt lide det, erklærer havedesigneren.
  • fyens.dk