Edvard Ahrenkilde, Dyrup, Odense SV, 83 år.

Esther Clausen, Odense C, 92 år.

Esther Clausen var gift med tidligere forstander Vilhelm Clausen, der døde for fire år siden.

Parret var indtil 1965 forstandere for Ungdommens Vels institution "Seden Enggård". Herefter fortsatte de som afdelingslederpar på "Bakkehuset", Langelinie i Odense, indtil de gik på pension.

Parret deltog i mange år aktivt i KFUM og Ks arbejde, ligesom de var engageret i ældrearbejdet i Fredens Sogn og på Rødegårdsvej.

Tidligere bureauindehaver Wanda Mortensen, Bolbro, Odense V, 86 år.

Laura Lund, Haarby, 88 år.

Inge Hansen, Assens, 83 år.

MINDEORD

Af Ruth Rasmussen,

Odense V, på vegne af familien i Odense og Århus

Det er med stor sorg, at Flemming Arne Rasmussen, vores kære nevø og fætter, er taget fra os.

Flemming var uhyre gæstfri og meget tjenstvillig. Flemming var spontan med udpræget retfærdighedssans og viste altid sin positive side. Han var stolt af sit arbejde og meget omhyggelig.

Udover at være vores nevø og fætter har Flemming gennem sit alt for korte liv også haft rollen som en søn eller en bror - og altid som en ven.

Flemming var altid kærlig og betænksom, især når det drejede sig om vores børn.

Til trods for at Flemmings fremtoning var præget af at have tjek på sit liv og sine værdier, var han meget tillidsfuld og tøvede aldrig med at søge råd og vejledning hos dem, han stolede på.

Sammen med sin hustru, Ingrid, som han overlevede i 15 år, var han med sin store gæstfrihed ofte rammen omkring hygge og socialt samvær, og et spil kort var mange gange slutningen på en god middag. I de senere år levede Flemming meget for sin veninde Louise og hendes familie, hvilket betød, at vi andre så mindre til ham. Men når han dukkede op, var det et hundrede procent.

Flemming var der altid, var nærværende uden at være til stede og vil blive meget savnet.

Af Elna Simonsen,

Østerbæksvej 78 E, Odense M

Astrid Pedersen er en savnet dame.

Hun var den sidste ældre på Helnæs, og hun var den gode, trofaste og solide ven, som man altid kunne stole på, og som altid var gæstfri og klar til at drage omsorg for andre. Hun var desuden stærkt tilknyttet til Helnæs, hjemmet og slægten.

Vi vil savne mange års nytårsaftener, hvor vi hyggede os sammen og gav hinanden tryghed ved samværet.

Jo, hun var en enestående person.

Æret være Astrids minde.