Den største

Foto: POLFOTO

Den største

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jørgen Reenberg, som fylder 80 år, er en af de største i dansk teaterhistorie

Det kan ikke siges smukkere, renere og klarere, end Jørgen Reenberg, 80 i dag, selv har sagt det: "For mig er skuespilkunsten den fundamentale af alle kunstarter. Det er mennesket, der viser mennesket uden hjælpemidler. Kun ved tanke, følelse, fantasi".

En udtalelse, der vidner om den lidenskabelige overbevisning, Jørgen Reenberg gennem hele sin lange og imponerende karriere er gået til sit arbejde med. Han har aldrig tvivlet på teatret som den mest grundlæggende af alle kunstarterne. Det teater, hvis traditioner han selv bærer med sig i kroppen.

I snart 60 år har han tjent teatret med det talent, den begavelse, voldsomme fantasi og ikke mindst - den uhyre flid, der har gjort ham til dansk scenekunsts store førerhan en kæmpe, der rager op på den scene, hvor han er det naturlige midtpunkt, bare han træder ind. Den, alle må lignes med, måles ud fra.

Tag nu bare den seneste forestilling, han har medvirket i på Det Kongelige Teater, Harold Pinters "Hjemkomsten". I rollen som den dominerende far blandede han det joviale med det brutale, det sentimentale med det udspekulerede.

Ingen over. Ingen ved siden af. Jørgen Reenberg fejrer senere på sæsonen sit 60-års skuespillerjubilæum i Strindbergs "Påske". En forestilling, han selv har valgt. Og en forestilling, som sættes ind i repertoiret for at give publikum mulighed for at hylde den skuespiller, som efter denne sæson takker af som fastansat. Det betyder dog ikke, at han ikke stadig forestiller sig at gæsteoptræde så længe helbredet holder. Og tak for det!

På mange måder er Jørgen Reenberg en gammeldags skuespiller med traditionen som næsten indbygget ballast. Han har videreført en tradition og vogtet den fornemt tog mod stafetten fra andre store enegængere som Poul Reumert. Han har så at sige transponeret rollerne til sin egen tid.

Men samtidig med, at Reenberg i allerhøjeste grad har haft traditionen med sig, har han også været en fornyer. Ja, ofte har man syntes, at unge kolleger rundt om Reenberg spillede statuarisk, livløst og gammeldags, mens Reenberg i de senere år som regel ældst på scenen var den mest moderne af dem alle.

Allerede fra den spæde begyndelse lignede han et teatrets naturlige søndagsbarn, en Aladdin - rollen kom han da også til at spille. Appelsinerne i hans turban var mange. Faderen var den begavede karakterskuespiller Holger Reenberg, moderen skuespillerinden Ellen Carstensen Reenberg.

Unge Reenberg havde det meste: teknik, stemme, intelligens, lidenskab, alvor, et fordelagtigt sceneydre. Og han havde den appetit, der skal til på et stort nationalteater med et omfattende repertoire og mange skiftende opgaver sådan var det i hvert fald dengang, han debuterede i 1947.

Men som de fleste store skuespillere var han fra begyndelsen også en slider, der gennem alle årene måtte kæmpe en krævende kamp inden hver skikkelse kom på scenen. En årrække følte han sig størknet som skuespiller, blev af kritikken beskyldt for at være tør og ufri. Men Reenberg formåede at komme ud af krisen.

Og siden har han gang på gang vist sig som en kunstner, der ikke er veget tilbage for udfordringer og som hele tiden har været i stand til at strække talentet endnu videre. Ansporet af en sjælden, kompromisløs vilje til at udvikle sig som skuespiller, en skyhøj ambition, som det kan være svært at finde nutidige paralleller til.

Få skuespillere ved så meget om sig selv og teatrets kunst som Jørgen Reenberg. Hans intellektuelle flid er overvældende, og han karakteriseres ved en næsten nådesløs selvdisciplin. Intet er overladt til den tilfældige inspiration: "Det kan aldrig blive noget, man bare går ind og gør", har han sagt. Før hver præstation foregår et nervespændt slid, præget af angsten for ikke at være god nok i de store, ansvarshavende roller, nationalscenen har givet ham. Den rædsel, som aldrig er blevet mindre med rutinen, men som han har lært at leve med.

Når Reenberg har været bedst, og det har han oftest været, har han forlenet sine skikkelser med et nærmest mytisk skær, der rækker ud over den realistiske spillestil, som han ellers mestrer til fuldkommenhed. Det har været selve personifikationen af de principper, hans figur skulle repræsentere, der er trådt frem.

Med en professionel-perfektionistisk indstilling har han intet til overs for den amatørisme, der lægger teatret i graven. Historierne om utålmodigheden, egocentrien og grovhederne er mange. Men hans urokkelige tro på sig selv suger næring i usikkerheden og den nagende tvivl.

Klassikerne og kostumedramaet har været de genrer, han mest har bevæget sig i. Som sin hæderkronede forgænger Poul Reumert er han en forvandlingsskuespiller - en maskens mester. Ser man på hans store rollegalleri - han har næsten spillet alt gennem årene - er kontrasterne store, den sjælelige spændvidde nærmest uudtømmelig.

Synderligt folkelig har kulturmennesket Reenberg aldrig været. En overgang fik han pigehjerter til at slå en smule hurtigere, da han spillede "Fodboldpræsten" på det store lærred. Men ellers har film og tv ikke tilgodeset ham i en sådan grad, man måske nok synes, han burde have været. Måske fordi hans skuespillerfysiognomi nu engang er teatrets. Det nærmeste han ellers kom at være offentlig ejendom var vel med den komiske pragtpræstation som admiralen i Gilbert & Sullivan-operetten "Pinafore". I det hele taget er der få, der kunne lignes med Reenberg i komisk overskud men altid med menneskeligheden i behold.

Hvor det før var Poul Reumert, er det nu Jørgen Reenberg, alle de unge skuespillere parodierer. Det siger noget om hans position og hans status som ikon.
Fakta
Skuespiller Jørgen Reenberg.

Født den 8. november 1927 på Frederiksberg.

Debut på Det Kongelige Teater i 1947 som Benni i "Nattefrost".

Har siden spillet et hav af roller i både klassikere og det moderne repertoire på Det Kongelige Teater.

Medvirket i flere film, bl.a."Fodboldpræsten", "Hærværk" og "Krudt og klunker".

Hædret med bl.a. Bodil Ipsens æreslegat 1965, Olaf Poulsens Mindelegat 1975, Erik Mørks Hæderslegat 1995, Årets Reumert 2000 og Reumert prisen 2006 for rollen som Gamle Levin i "Indenfor Murene".

Bopæl: Geelskovparken i Virum.

Den største

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce