jyske LO-formand

Harald Børsting er om nogen blevet ved rødderne og slår aldrig om sig med store ord
- Vi har sejret ad helvede til.

Sådan lød det med tordenrøst og hovedstadsaccent, da Thomas Nielsen, der var fra Kistrup ved Randers, i 1982 trak sig tilbage som formand for LO for at overlade roret til Knud Christensen.

Nutidens LO-formand har, trods bosættelse i hovedstadsområdet de seneste små 30 år, holdt ved sin hjemstavns dyder. Harald Børsting er fra Skivekanten. Her er man jordbunden, ordholden, higer om sit "modersmål" og taler ikke i overskrifter.

Børsting har om nogen begge sine fødder solidt plantet i den faglige muld, selv om han på et tidspunkt forsøgte at gå akademikervejen, da han i en kort periode læste statskundskab ved Aarhus Universitet.

Men det var arbejdet på gulvet, der trak. Han vendte hjem, blev ansat ved Glyngøre Fiskeindustri og blev hurtigt tillidsmand.

Herefter var vejen afstukket til en karriere inden for fagbevægelsen, og kronen blev sat på værket, da Børsting i 2007 vandt en heftig kampafstemning om posten som LOs førstemand, da han slog den højtskrydende Tine Aurvig-Huggenberger.

I sine foreløbig godt to år som formand har Harald Børsting markeret sig adskillige gange. Og hver gang på sin egen stille facon.

Ingen skal dog være i tvivl om, at formanden har gennemslagskraft, men han fremstår altid som den rolige, besindige jyde, der udlægger sine betragtninger gennemtænkt, af og til med lune og altid i et sprog, der tydeligt henfører til det den egn, han stammer fra.

I disse dage gør Børsting sig klar til at være arbejdstagernes hovedforhandler ved overenskomstforhandlingerne.

Meget tidligt har han meldt ud, at man ikke skal forvente de store lønstigninger, sådan som landets aktuelle situation er. Omvendt vil han heller ikke give køb på sine medlemmers vegne, for selvfølgelig skal der være noget at tage med hjem fra forhandlingerne.

I 1995 var Børsting kandidat til posten som formand for SID, men lige inden afstemningen trak han sig og lod i stedet senere afdøde Villy Strube og vennen Poul Erik Skov Christensen slås om posten, som sidstnævnte vandt.

Børsting blev i stedet sekretær i LO. Fik aktivering og uddannelse som sine primære arbejdsområder og var samtidig centralt placeret i de store forhandlinger om arbejdsmarkedsreformer.

I dag er han så førstemand. Med en ballast, der er mindst lige så stor som forgængernes.

Og skulle det knibe, kan han nok søge hjælp på hjemmefronten. I villaen ved vandkanten i Dragør er det hustruen Lillian Knudsen, der huserer. Gennem mange år var hun en gennemslagskraftig formand for Kvindeligt Arbejderforbund.

I hjemmet nyder Børsting af slappe af. Det gør han også sammen med vennerne med et slag kort og en lille én.
  • Fyens Stiftstidende