Den folkekære

Dansk scenekunsts store Dame, Ghita Nørby, fylder på mandag d. 11. januar 75 år. Ghita Nørby, her fotograferet kort før fødselsdagen, var oprindeligt elev på Det kgl. Teater, men hun skulle gennem en periode i 50’erne og 60’erne som dansk films evigt søde og kække pige (hun har medvirket i over 100 film, mest lystspil), før hun vendte tilbage til scenen og den direkte kontakt med publikum. Denne tilbagevenden er sket som ét langt bravournummer med store og fornemt udfyldte roller i alle tænkelige store dramaer - uden at hun af den grund svigtede filmen eller, for den sags skyld, TV. Hun har også fagligt spillet med musklerne og brugt sin status som diva, som da hun for nogle år siden vendte Det kgl. ryggen, og så har hun arbejdet utrætteligt for organisationer, der tilgodeser syge og dyr. Som 75-årig er hun en dansk heltinde, der kun måler sig med dronningen.(Jens Dige/POLFOTO/arkiv)
Foto: DIGE JENS/POLFOTO

Den folkekære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

film-dronning Portræt

Ghita Nørby - den ukronede dronning af dansk film og teater - fylder mandag 75 år

Ghita Nørby tilhører den efterhånden eksklusive kreds af kunstnere, som kan gøre krav på betegnelsen "folkekær".

Hun har i over et halvt århundrede begejstret og bevæget flere generationer af biograf- og teatergængere og tv-seere, og intet taler for, at den proces er ved at nærme sig afslutningen.

Ghita Nørby, som fylder 75 år mandag, blev født ind i et højkulturelt hjem som datter af kammersanger Einar Nørby og pianisten Guldborg Laursen. Første trin til en glorværdig karriere tog frøken Nørby på national­scenens elevskole.

I 1955 fik hun sin filmdebut i "Ung leg". I de følgende år måtte hun finde sig i at blive type-castet som den smilende unge pige i oftest tyndbenede folkekomedier, og det var på teatret, at hendes kunstneriske udvikling tog fart.

Instruktøren Erling Schrøder så muligheder i hende, som hverken Ghita Nørby selv eller andre havde fået øje på. Under hans ledelse fik hun et gennembrud i "En duft af honning" på Allé Scenen, og i de følgende årtier fulgte en perlerække af markante præstationer på de skrå brædder.

Hendes fremstilling af Celiméne i Ingmar Bergmans legendariske opsætning af "Misantropen" på Det Kongelige Teater hører til i denne række, og det samme gør samspillet med Frits Helmuth, dels i "Hvem er bange for Virginia Woolf", dels i P.O. Enquists "Fra regnormenes liv". Fjernsynet har heller ikke overset hende, og Ingeborg Skjern i "Matador" er en rolle, der vejer meget tungt på popularitetskontoen.

Hendes cv omfatter omkring 90 filmroller, men der skulle gå en snes år efter hendes debut, før rollerne fik væsentlig kunstnerisk tyngde.

"Mig og Charly" fra 1978 var et sådant eksempel, og der skulle komme mange andre. I den Oscar-nominerede "Dansen med Regitze" demonstrerede hun hele talentets spændvidde. De magtfulde, ofte tyranniske, men inderst inde meget sårbare kvinder blev en slags "varemærke", som hun videreførte i bl.a. Bille Augusts "Den gode vilje" og Jan Troells "Hamsun".

Hun er fortsat en del af ensemblet på Det Kongelige Teater, men har flere gange i de senere år givet udtryk for, at hun gerne ville have flere roller, end teatret kunne tilbyde. I 2006 fik fejringen af hendes 50 års jubilæum som skuespiller et nærmest traumatisk forløb, som betød, at John Hahn Petersens dødsfald tvang teatret til at tage "Indenfor murene" af plakaten.

I stedet kom Betty Nansen Teatret til at markere jubilæet, da Ghita Nørby spillede Marie Curie i P.O. Enqvists "Blanche og Marie". Fra slutningen af februar kan hun igen ses på nationalscenen, hvor hun i "Den gamle dame besøger" genoptager samarbejdet med Kaspar Rostrup, der instruerede hende i filmene "Dansen med Regitze" og "Her i nærheden".

Den folkekære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce