Den britiske skuespiller Jeremy Irons, fylder 60 år
Han var kendt og anerkendt over det meste af England for sine mange roller i forskellige tv-serier. Og levede fint og afslappet med det.

Men i 1981 slog hans liv et ordentlig slag med halen, for ikke at sige en kolbøtte, da han blev castet til hovedroller i to budgetsvulmende filmproduktioner, TV-serien i 11 dele "Brideshead Revisited" og den amerikanske filmatisering af John Fowles' bestseller-roman "Den franske løjtnants kvinde".

Fra da af var Jeremy Irons (udtales med stumt r, hævder han) beundret folkeeje fra Lolland, over London til Los Angeles.

At han skulle blive en elsket skuespiller world wide anede ingen i ferie- og fødebyen Cowes på øen Isle of Wight, der ligger ud for den sydengelske kyst. Blot syv år gammel blev han sendt på kostskole på fastlandet, og selv om det lyder brutalt, så var det traditionen for drenge i middelklassefamilierne.

Her lærte han manerer og at føre sig frem som en engelsk gentleman med stiv overlæbe. Og det kom ham til gode i rollen som den storsnuede distanceblænder Charles Ryder i Brideshead Revisited.

"Da jeg læste Brideshead, forstod jeg straks Charles Ryder", sagde Jeremy Irons i et interview med The New York Times.

"Han var en mand, som skjulte sine følelser fuldstændig og aldrig gav noget af sig selv, og jeg tror lige præcis at det er sådan en person, jeg blev opdraget til at være. Han er alt det en skuespiller ikke er eller ikke burde være".

Hvor fik Jeremy Irons så sine talenter fra? Og hvorfor blev han, der med sin lurende, aristokratiske fremtoning mest lignede en bankmand, en stor, klassisk skuespiller?

Det lå bare i ham. Da han forlod fødeøen og flyttede til det sydlige London havde han forskellige job, oftest som socialarbejder blandt gadens nødstedte og misbrugende unge. Lønnen var ikke noget at prale af, så han forsøgte at supplere indkomsten ved at optræde for billetkøerne foran biograferne og teatrene med sang og guitarspil. Det blotlagde en ekshibitionistisk åre i den unge mand. Han elskede at optræde.

Derfra var der ikke langt til jobs på teatrene, bag scenen, men drømmen var at stå foran tæppet. Det lykkedes et år senere at komme ind på teaterskolen Bristol Old Vic, og færdiguddannet turnerede han med truppen af samme navn, begyndte som stumtjener og sluttede med klassiske Shakespeare-roller.

Så ville han videre, til Londons West Ends strålende teaterprojektører, men vejen blev lang og gik blandt andet over job som rengøringsmand, murer og gartner, inden han bragede igennem i 1971 i rollen som John the Babtist i rockmusicalen "Godspell", skønt han selv siger, han "synger som en skuespiller og danser som en and".

Herfra har han næppe set sig tilbage, skønt han i perioder har været ude af rampelyset. Det skyldes ikke, at de lukrative tilbud ikke har været der, men Irons insisterer på at sige nej til penge og ja til roller. "Hvis du går efter pengene og taber din integritet, er du fortabt", som han sagde i et Newsweek-interview.

Og det er den høje, elegante og charmerende Jeremy Irons, af magasinet Glamour kaldet "den intellektuelle kvindes sexsymbol", ikke.

I begyndelsen af næste måned er der amerikansk premiere på westernfilmen "Appaloosa", hvor han spiller den rige ranch-ejer Randall Bragg, som tyranniserer en hel by.
  • Fyens Stiftstidende