Arbejdsgivernes drevne forhandler

Foto: Mik Eskestad

Arbejdsgivernes drevne forhandler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DI-direktør Hans Skov Christensen går til de aktuelle overenskomstforhandlinger med masser af solid rutine

En rutineret mand har sat sig solidt ved forhandlingsbordet som arbejdsgivernes "general" og hovedforhandler ved det aktuelle slag om de kommende overenskomstforhandlinger.

Mens lønmodtagernes hovedforhandler, Thorkild E. Jensen, kun trækker på erfaringer fra en enkelt tidlige- re forhandlingsrunde, har Dansk Industris direktør, 61-årige Hans Skov Christensen, har været med siden 1985. De mange timer ved forhandlingsbordet har han brugt til at opbygge et ry som en dreven, snu og solid forhandler.

Det har han den legendariske forligskvinde, Mette Koefoed Bjørnsens ord for. Hun har kaldt ham "en af de dygtigste forhandlere", hun har mødt i Forligsinstitutionen.

Samtidig har han evnet at gøre sin base som direktør for Dansk Industri til en af samfundets mest magtfulde. Skov Christensen har bidt sig solidt fast i den brede offentlighed. Der bliver lyttet, når han taler, og modsat Thorkild E. Jensen kan ingen være i tvivl om, at DI-direktøren nyder rollen som verbal jonglør på de bonede gulve. Han har ordet i sin magt. Ingen skulle tro, han som barn havde kvaler, fordi han stammede.

Men der er også ligheder mellem de to forhandlingsgeneraler. Begge er kendt for deres grundighed og kærlighed for detaljen. Og begge har de solide jyske rødder.

DI-direktøren er søn af stationsforstanderen i Nørresundby, og selv om knægtens problemer med at stamme i folkeskolen ofte slog igennem i karakterbogen, lod hans intellekt sig ikke skjule. Der var fundament til at gå universitetsvejen, og det blev brugt.

Blot et par år efter afslutningen af cand.polit.-studiet i 1971 fik Hans Skov Christensen job hos Dansk Arbejdsgiverforening. Siden har han ikke været uden for organisationerne. Efter ansættelsen som sekretær i Dansk Arbejdsgiverforening steg Skov Christensen hurtigt i graderne, og i 1985 blev han administrerende direktør for foreningen, der dengang var landets mest magtfulde arbejdsgiverorganisation.

Da Dansk Industri blev dannet i 1991, forudså DA-direktøren, hvad der var ved at ske. Magtforholdene hos arbejdsgiverne var under forvandling, og han valgte at skifte til den nye organisation, som han selv har været med til at gøre stærk

Undervejs i karrieren har Hans Skov Christensen også taget sig tid til et politisk mellemspil. Allerede i realskoletiden og gymnasieårene i Aalborg og Roskilde var han landsformand for Konservative Gymnasiaster og redaktør af KU's blad. Han blev medlem af partiets hovedbestyrelse i 1965 og var viceborgmester i Herlev fra 1976 til 1978. Han forsøgte sig også som kandidat til Folketinget. Dog uden held.

Gennem hele sin karriere har Skov Christensen været kendt for omhyggeligt at flette et tæt netværk af værdifulde kontakter. Det har været med til at give mange tillidserhverv. Hovedparten selvfølgelig med direkte forbindelse til erhvervslivet. Men en dyb interesse for religion og kunst slår også igennem.

Som dybt troende er han trofast kirkegænger, og han har selv forklaret, at gudstjenesterne for ham er en måde at finde sammenhæng i tilværelsen på. Ved flere lejligheder har DI-formanden ligeledes deltaget i religiøse debatter, og hans kristne engagement har kastet en post som bestyrelsesformand for Kristeligt Dagblad af sig. Kunstinteressen har udmøntet sig i en periode med bestyrelsesposter både på Det Kgl. Teater og Østre Gasværk.

Alligevel vakte det opsigt, da DI-direktøren for et par år siden offentligt kastede sig over de blødere aspekter i erhvervs- og samfundsudviklingen. Det skete blandt andet i en aviskronik, hvor han revsede den meget hårde tone i indvandrerdebatten. Det skabte respekt i kredse, der normalt ikke er flettet ind i Skov Christensens netværk.

Endnu mere opsigt og ophedet debat fulgte, da direktøren sidste år blandede sig i den store ballade om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og i skarpe vendingerne kritiserede avisen for at have bragt tegningerne. Var det idealisten, der talte? Eller var det industriens købmand, der krøb for arabiske trusler og satte handel og eksport højere end idealer om ytringsfrihed?

Svaret fortoner sig i Muhammed-stridens trætte røgtåger. Men for en stund fik Skov Christensen pludselig rollen som den røde klud i sine egne konservative rækker. Ligeså rød som den klud, DI's bestyrelsesformand, Henning Dyrmose, med sit forgyldte millionfarvel til TDC har viftet lønmodtagerne i næsen med op til overenskomstforhandlingerne.

En klud, som det kræver en dreven forhandler at få bleget.
Fakta
Født i Nørresundby i 1945. Bor i dag på Frederiksberg.

Blev som 21-årig gift med præstedatteren Vibeke, der døde i 2002. Parret fik to børn.

Danner i dag par med advokatrådets formand, Sys Rovsing Koch.

Cand.polit. i 1971, ansat i Dansk Arbejdsgiverforening i 1972, kontorchef 1976, afdelingschef 1978, adm. direktør 1985-91 og administrerende direktør i Dansk Industri fra 1991.

Har beklædt og beklæder talrige tillids- og bestyrelsesposter. Er bl.a. medlem af bestyrelsen for den politiske tænketank "Centre for European Policy Studies" og medlem af regeringens Globaliseringsråd.

Repræsenterer 6100 virksomheders interesser ved de aktuelle overenskomstforhandlinger.

Arbejdsgivernes drevne forhandler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce