Metalformanden Thorkild E. Jensen er trods sin status som chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne stadig et ubeskrevet blad for mange
Thorkild hvem ?

Skønt det er godt tre år siden, han satte sig i chefstolen hos Dansk Metal, er 56-årige Thorkild E. Jensen i den brede offentlighed stadig kun et ganske tyndt beskrevet blad.

Med sin lavmælte stilfærdige facon og manglende trang til at føre sig frem på bonede gulve står han ikke øverst på mediernes menukort. Dermed skiller han sig ikke alene markant ud fra karismatiske medieombejlede forgængere som Hans Rasmussen, Georg Poulsen og Max Bæhring. Han er tillige en modpol til sin direkte modspiller i de aktuelle overenskomstforhandlinger, arbejdsgivernes forhandlingsgeneral DI-direktør Hans Skov Christensen. Hans blad er velbeskrevet, og det er svært at beskylde ham for at være lavmælt.

Thorkild Jensen har aldrig været en mand af store ord, og det er da heller ikke på talerstolen, han føler sig hjemme. Han har det bedst bag ved sit skrivebord, og "arbejdshest" går igen i omgivelsernes beskrivelse af Metalformanden. Det er hårdt arbejde, hårdt arbejde og atter hårdt arbejde. Grundig ned til mindste detalje.

Kendt for at indlede sin dag på kontoret med en kop kamillete et par minutter i syv og ofte først klikke på computerens røde slukknap ved 18-tiden. Ligeså ofte når han kun lige hjem for at skifte skjorte, inden et aftenmøde venter.

- Det kan godt være, at den brede offentlighed ikke kender Thorkild, men medlemmerne gør. Han siger aldrig nej til at møde op i lokalafdelingerne. Intet er for stort og intet for småt, har den tidligere næstformand i Dansk Metal, John Højlund, forklaret i Jyllands-Posten.

Skiller Thorkild E. Jensen sig i sin væremåde ud fra sine forgængere, har hans klatretur i fagbevægelsen været såre traditionel. Han stammer fra Ydby i Thy. Her fik han sin realeksamen og blev udlært som bygnings- og landbrugssmed. Vinkede farvel til Thy og fik i 1973 job hos Vølund A/S i Esbjerg, hvor den unge smed nogle år senere blev sikkerhedsrepræsentant og medlem af klubbestyrelsen.

I 1984 blev socialdemokraten fra Thy valgt til afdelingsformand for Metal Esbjerg efter et opgør med den daværende kommunistiske formand, og på kongressen samme år kom han i forbundets hovedbestyrelse.

Videre klatrede jyden til en plads i forretningsudvalg, og da han blev leder af forhandlingssekretariatet først i 1990'erne, flyttede familien til Farum.

På Metals kongres i 1993 blev Thorkild Jensen næstformand, og i 2003 blev han uden modkandidater valgt til afløse Max Bæhring som Dansk Metals hovedformand.

- Jeg har det grundsynspunkt, at man skal finde sin egen stil. Jeg har lært meget af Max. Det er rigtigt, at vi har forskellige temperamenter. Men det er nok helt banalt sådan, at Max er københavner, og jeg er vestjyde, understregede han ved den lejlighed, og lod samtidig det gamle hæderkronede begreb "de stærke smede" blive til "de kloge smede". De, der magter både ambolt og megabytes.

Det er nødvendigt midt i en brydningstid, hvor det traditionelle smedehåndværk siver mod øst, og hvor fagforeningerne er under pres såvel udefra som indefra.

Om formanden selv stadig behersker ambolten får stå hen. Men ingen kan være i tvivl om hans "megabytes". Der står respekt om thyboens kløgt. Også hos modparten, og for nylig fik han via Ekstra Bladet en flot buket med på vejen fra en ledende DI-medarbejder:

- Man kan ikke være i lokale med Hans (administrerende direktør for DI, Hans Skov Christensen, red), uden at han fylder meget. Sådan er det ikke med Thorkild. Ham opdager man først, når han siger noget. Jeg forbløffes gang på gang over hans viden og indsigt. Hvis han gik ind i politik, kunne han blive en glimrende erhvervsminister.

Sit privatliv værner Thorkil E. Jensen - E. står i øvrigt for Engell - ganske solidt om. Men han kan ikke skjule, at friweekender ofte bruges til en solid lang travetur sammen med hustruen Birgitte fra boligen på Tværvej i Farum til havnen i Rungsted. Han er også flere gange set til patchwork-udstilling - den bedre halvdels store interesse.

Via en afdelingsformand og tidligere kollega i det jyske har Ekstra Bladet også fundet ud af, "at Thorkild er glad for frimærker, og han godt kan lide James Last".

Det skulle også ligge fast, at den stilfærdige Metal-formand foretrækker en hyggelig pølsevogn frem for en trestjernet Michelin-restaurant, og julelysene i øjnene siges at blive tændt, når han under embedsbesøg i Luxembourg får chancen for en omgang grillet svineskank med kål, kogte ærter, sennep og brasede kartofler.

Skyllet ned med et par glas skummende fadøl.

Læs i morgen:

Portæt af Hans Skov Christensen, arbejdsgivernes drevne forhandler.
  • Fyens Stiftstidende