Vagn Tang Rasmussen begyndte som post, da der var bjerge af forsendelser - i tre ombæringer. Nu takker han af efter 50 år i tjenesten i Svendborg
SVENDBORG: Han mener nok, at han har cyklet jorden rundt et par gange - i Svendborg. Han har ikke tal på, hvor mange cykler, han har slidt op - for slet ikke at nævne antallet af breve, han har puttet gennem brevsprækkerne. Begge tal vil være store. Overpostbud Vagn Tang Rasmussen ved til gengæld, at han er i gang med at slide på sin ottende postmester.

Efter 50 år i tjenesten er det slut. Slut med at se det flittige postbud med en cerut i munden i Svendborgs gader, mens han koncentrerer sig om brevbunkerne, som godt nok igennem årene er blevet mindre og mindre med fremkomsten af de nye kommunikationsmidler.

Vang Tang Rasmussen kan se tilbage på 51 år på arbejdsmarkedet. Han gik ud af 8. klasse på Haarhs Skole og blev straks efter heldagsbud hos Qvists Blomster på Lundevej. Det var en god indgang til at lære Svendborg at kende. Dengang var Post Danmark en etat og hed Post & Telegrafvæsenet. En faster var ansat i telegrafen og mente, et job som telegrafbud var noget for nevøen. Hun talte med postmester A.V. Hansen, tidligere kaptajn i Hæren.

Masser af telegrammer

- Jeg kom ikke til den aftalte samtale. Postmesteren boede på Egensevej og gik gennem Lundevej. Det vidste jeg, så jeg gav mig til at feje gaden. Da A.V. Hansen kom forbi, buldrende han, som han havde for vane: Hvad Fanden kan De ikke komme til aftalt tid? Jeg måtte henvise til min chef, der ikke ville give mig fri. Så styrtede postmesteren ind i butikken og sagde til blomsterhandleren: - Jeg er ligeglad med, om De ikke vil af med Rasmussen, men han er ansat, fortæller Vagn Tang Rasmussen.

Det var den 16-årige så. Den 1. februar 1959 begyndte livet i etaten. I de første to år var han telegrafbud. Der var tre af slagsen, og der skulle altid være to på søndagsvagt, så det var småt med frihed.

- Der var masser af telegrammer dengang. Flere af virksomhederne havde endnu ikke fået telefax, og mange af dem fik både to og tre telegrammer hver dag. Om søndagen havde vi en rute i Vindeby. Vi sejlede gratis med færgen, da vi var i statens tjeneste, siger Vagn Tang Rasmussen. Han husker også de bunker af telegrammer, der skulle bringes ud på konfirmationssøndage - eller ved jubilæer, guldbryllupper og runde fødselsdage.

Efter to år som telegrafbud blev Vagn Tang Rasmussen reservepostbud. Den unge mand skulle jo lige prøves af. Fra 1. januar 1963 til 1. april 1964 aftjente han sin værnepligt i Frederica og Odense.

Derefter tog Vagn Tang Rasmussen igen fat i posttaske og -cykel. Han fik tildelt 400 hustande i kvarteret omkring Pasopvej. Det var dengang, der var tre ombæringer.

Der er slidt trapper

- Vi begyndte kl. 7 og delte breve ud til kl. 10, så vendte vi hjem til posthuset og fik en ny omgang post, som vi delte ud. Hveranden dag havde vi den tredje ombæring, som mest var af aviser. Den begyndte kl. 15 og sluttede henimod kl. 18, husker Vagn Tang Rasmussen.

Engang i slutningen af 1960?erne blev postudbringningen skåret ned til to ombæringer, og nu er der som bekendt kun en enkelt. Til gengæld har postbudene fået flere husstande.

I de sidste 30 år har Vagn Tang Rasmussen været det trofaste og omhyggelige postbud i området fra Havnepladsen, Kullinggade, Niels Iuels Vej, en del af Strandvej og Willemoesvej. 700 husstande ialt. Her skal der slides trapper. Det er ældre huse, så de skal ikke have postkasser ude ved vejen - endnu da.

Vagn Tang Rasmussen og hans kolleger kan godt mærke, at e-post m.v. har bragt postmængderne betragteligt ned. Han mindes med en blanding af gysen og glæde december, da der var bjerge af julekort og breve at dele ud.

- Vi begyndte at sortere kl. 4 morgen og kørte ud på ruten kl. 11. Derefter vendte vi tilbage og sorterede julehilsener til langt ud på aftenen. Så var vi lige hjemme og sove, og så var det forfra igen. Sådan har det slet ikke været i de senere år, siger han.

Det cigar- og cerutrygende postbud fik i løbet af december så mange tobaksvarer, at han ikke selv behøvede købe i op til halvanden måned..

Kaffe og fest

- Når jeg nu taler om gamle dage, så var der altid nogen på ruten, som bød på formiddagskaffe. Ikke hver dag, men af og til. Det skete tit, at posten blev budt indenfor, når der blev sunget til sølvbryllup. Jeg har også været ude for at blive inviteret til privat fest ved en eller anden begivenhed. Alt det er der sat en stopper for. Vi må simpelthen ikke nyde noget hos folk, siger Vagn Tang Rasmussen.

I 21 år var han formand for Postens Idrætsforening, og han spillede selv en del fodbold og håndbold, når firmaidrætten havde turneringer. Efterhånden dalede interessen blandt postens medarbejdere, og aktiviteterne faldt og faldt, så idrætsforeningen eksisterer ikke mere.

Når sandheden skal frem, så havde Vagn Tang Rasmussen sin sidste tur den 10. december. Han havde en overarbejdspukkel, der skulle væk, inden han går på pension den 1. februar.

- Så har jeg også vænnet mig til ikke at skulle af sted. Nu cykler jeg mig en lang tur hver dag, siger han. Og glæder sig til at tage sig endnu mere af børnebørnene.

I morgen tager Post Danmark afsked med Vagn Tang Rasmussen ved en intern reception.
  • fyens.dk