Søren Krarup er præsten og politikeren fra Dansk Folkeparti, der har helliget sit liv til kampen mod de fremmede.
Han har sammenlignet sig selv med frihedskæmperne under Anden Verdenskrig og kaldt sin politiske karriere på Christiansborg for en "national værnepligt".

Ifølge Søren Krarup, der fylder 70 år i dag, er Danmark atter besat. Men besættelsesmagten er denne gang ikke Nazi-Tyskland. I stedet er det de ortodokse muslimer, som truer. Kollaboratørerne er de kulturradikale.

Dansk Folkepartis mangeårige indfødsretsordfører, Søren Krarup, har således helliget det seneste kvarte århundrede til denne modstandskamp og har - om nogen - fungeret som partiets ideolog.

Den da forholdsvis ukendte præst fra den sønderjyske by Seem bragede for alvor ind på den offentlige lystavle i 1986, da Flygtningehjælpen søgte indsamlere til Flygtning 86.

- Nej, ikke en krone, lød opfordringen til en boykot fra Søren Krarup i en annonce, som han indrykkede i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Reaktionen udeblev ikke. Præstegården i Seem blev kimet ned af begejstrede danskere, der nærmest overfaldt Søren Krarup med taksigelser, lovning på støttebeløb til kommende annoncer og opmuntring til at fortsætte missionen.

- Telefonen var blokeret. Lutter venlige, hjertelige mennesker, af hvilke nogle ligefrem græd i telefonen, og som alle lovede os støtte og penge. En erhvervsmand ringede og sagde: Bestil næste annonce, jeg betaler!, skriver Søren Krarup i bogen "I min levetid - 60 års Danmarkshistorie".

Sammen med præstefætteren Jesper Langballe og en række andre ligesindede nedsatte Søren Krarup en arbejdsgruppe ved navn "Komiteen mod Flygtningeloven". Nu skulle der blæses til kamp mod den alt for slatne og liberale lovgivning, Folketinget vedtog i 1983. Der blev trykt annoncer og samlet underskrifter, og året efter var Søren Krarup med til at stifte Den Danske Forening:

- Vi skabte et røre og en folkelig modstand, som ændrede situationen, fordi det gav mulighed for at tale frit om sagen, husker Søren Krarup .

Resten er historie, som man siger.

Selv om Søren Krarup ikke meldte sig ind i Dansk Folkeparti fra starten i 1995, så var der ikke tvivl om hans støtte til det nydannede parti under Pia Kjærsgaards ledelse. I 1997 var Søren Krarup gæs­tetaler på Dansk Folkepartis årsmøde, inden folketingsvalget i 1998 opfordrede han vælgerne til at stemme på partiet, og i 1999 fik han tilbuddet om at blive Dansk Folkepartis spidskandidat ved Europa-parlamentsvalget.

Søren Krarup takkede nej. Men i 2001 blev det så offentliggjort, at Søren Krarup stillede op for Dansk Folkeparti til folketingsvalget, og regeringsskiftet det år indledte folketingskarrieren. Eller den nationale værnepligt.

(ritzau)