KRON-DIAMANT: Edith og Paul Pedersen i Odense har haft deres konflikter, men i går fejrede parret, at de har været gift i 60 år
79-årige Edith Pedersen kikker ud i haven, smiler og siger, at hun ikke er meget for at give samlivsråd til andre.

- Jeg skal nok være forsigtig, for Paul og jeg har været oppe at toppes gennem årene, men vi har alligevel haft det godt altid, siger hun og kikker på sin mand.

Det er 84-årige Paul W. Pedersen, og i går havde parret, der bor i rækkehuset Musvågevej 171 i Snestrup i Odense NV, været gift i 60 år. Han husker et godt råd fra dengang, da parret blev gift.

- En kammerat skrev i bogen, at han ønskede til lykke med pagten, og at vi skulle huske at dele magten...

De har i hvert fald delt arbejdsopgaverne.

- Da vi begge blev pensionister, aftalte vi en arbejdsfordeling. Hun skulle også mærke, at hun blev pensionist, så jeg sørger for morgenmad og frokost. Den varme mad laver Edith.

- Ja, det duer jo heller ikke, at han ikke kan klare sig selv, hvis jeg skulle falde bort, og den varme mad kan han jo få udefra, siger Edith Pedersen, der er glad for, at han gør rent.

Hun fik en ny hofte for fire-fem uger siden, men ellers er begge raske i hoved og krop. De får ingen praktisk hjælp fra kommunen, og humøret fejler ingenting.

- Vi fatter overhovedet ikke, at der er gået 60 år, fortsætter hun og smiler igen.

Begge virker ustressede, selv om nogle gæster er ankommet og er blevet bedt om at holde sig i køkkenet, mens avisen er på besøg. I den sidste time inden middag ankom resten, og kl. 12 satte selskabet på 21 personer sig i en bus for at køre til Restaurant Skovbakken ved Zoo, hvor menuen blandt andet var basiliumbagt rødtunge til forret, honningglaseret, sprængt kalvetyksteg som hovedret og melon med årstidens frugter til dessert.

Et enkelt barn

Efter spisningen tog selskabet tilbage til huset på Musvågevej, hvor der bl.a. var snitter til natmad. Det var et pænt, mindre selskab.

- Vi plejer at sige, at vi har én af hver: Et barn, et svigerbarn, et barnebarn og et oldebarn, ler Edith.

Datteren Anne Grete Bækstrup og hendes mand Carsten Bækstrup bor fem minutters gang fra krondiamantparret.

- Vores datter og svigersøn er helt fantastiske!

Også barnebarnet Morten Bækstrup, 29 år, og oldebarnet Lykke Bækstrup på tre år var med i går. Det samme var Ediths to år ældre søster Inger Hindersson, der har boet 31 år i Sverige, og andre i familien - samt venner og bekendte.

- Vi blev ringet op af vores foddame, der er i Frankrig på ferie. Kommunen var også på besøg med en buket og en flaske, og så fik vi brev fra Hoffet, fortæller Edith og henter kuverten med ordet Amalienborg trykt ved siden af poststemplet. Indeni ligger et brev, hvor Dronning Margrethe ønsker parret hjertelig til lykke over den stemplede underskrift.

Mødtes i Fyns Forum

Edith og Paul mødtes i det daværende Fyns Forum, der lå, hvor Hotel H.C. Andersen ligger. Begge var til folkedanserstævne 9. marts 1941.

- Vi dansede ikke folkedans, men det var en mulighed for at komme ud, nævner Paul.

Det var dengang en betingelse for at få en lejlighed, at man var gift, og umiddelbart efter vielsen flyttede parret i en to-værelses på 60 kvadratmeter i Nansensgade. Der boede parret i 25 år - altså også efter at datteren var blevet voksen.

- Ja, det var snævret, erindrer Edith.

Og han husker, at der var luftalarm, da de kom hjem sent på aftenen efter at være blevet gift i Skt. Hans Kirke.

- Ja, der blev blæst luftalarm, og alle skulle gå i kælderen. Nej, dæleme om vi går i kælderen på bryllupsnatten, sagde jeg til Edith.

- Ja, vi blev, men det skal han da ikke skrive i avisen, afbryder hun og ler.

Parret husker også, at hendes mor holdt brylluppet, og at madlavningen opbrugte gas-rationen, så hun måtte spise kold mad i en hel måned.

Samme avis i 60 år

Paul var vant til Fyens Stiftstidende fra sit barndomshjem.

- Så den bestilte vi straks, da vi blev gift, og vi har holdt den uafbrudt. Det kom vi lige til at snakke om i morges.

Han tager normalt 1. sektion, fordi han bl.a. gerne vil læse erhvervsstoffet, og hun er mere interesseret i Odense-stoffet. Men bortset fra i dag bliver parrets eksemplar først åbnet op ad dagen.

Begge med i firmaet

Hos sin far blev Paul udlært figurgipser og stukkatør. I 1961 overtog han firmaet, og Edith tog sig af det administrative i firmaet, der også havde to ansatte på værkstedet. Da hans forældre havde brug for at flytte til en mindre bolig, overtog Edith ogPaul også villaen ved værkstedet i Annaholmsgade, og der boede parret i 22-23 år.

- Ja, gennem arbejdsårene har jeg set de fleste fynske herregårde indefra, når jeg var ude for at restaurere lofter, konstaterer Paul.

Nu er stuk moderne igen, men firmaet mærkede på et tidspunkt, at arkitekterne ikke brød sig om stuk. Men så blev det moderne at få svømmebassin i haven, og firmaet lavede kanterne. Ægteparret er lidt uenig om betydningen af, at firmaet solgte dentalgips til tandteknikere og andre.

- Jo, det betød meget for omsætningen. Jeg skrev jo fakturarene, fastholder Edith, der senere sammen med Paul flyttede til et parcelhus i Rådyrløkken i Slukefter ved Odense, hvor de havde adresse i 12 år indtil for halvandet år siden, da de ville bo i noget mindre, og nu er rækkehuset ramme om deres liv og udgangspunkt for ture i bilen.

Fritid på Hindsholm

Tidligere var målet ofte sommerhuset i vandkanten ved Bøgebjerg på Hindsholm og med udsigt til Romsø.

Parret havde huset i ikke færre end 50 år, indtil det blev solgt til at ægtepar fra Kerteminde. Hvert år på august-købsdagen eller tæt ved inviterer Kerteminde-parret Edith og Paul Pedersen til middag i sommerhuset.
  • fyens.dk