Ingvard Madsen, der tirsdag fylder 104 år i fin stil, siger, at han har levet sit liv som folk gør flest
THURØ: Ingvard Madsen har levet under fem monarker. Han har prøvet smalhals under Første Verdenskrig - og så har han altid bestilt noget. Tirsdag fylder han 104 år - og gør det i forholdsvis fin stil. Han kan læse sin avis og følge med i, hvad der foregår rundt i verden via fjernsynet.

I over 20 år har han boet i en lille kommunal, hyggelig lejlighed på Drosselvænget på fødeøen Thurø.

- Her har jeg alt, hvad jeg behøver. Jeg bliver bahandlet godt. Hjemmehjælperne sørger for, at jeg får mad. De har altid rent tøj til mig og klarer, at jeg kommer i bad. Nej, jeg har ikke noget at klage over. Hjælperne siger, at de kan lide mig - og så kan jeg jo ikke andet end at lide dem også, smiler den snart 104-årige og tilføjer:

- Jeg har det jo næsten bedre end dengang, vi skulle klare det hele selv...

I 1905 var Chr. den 9. endnu konge i et års tid, inden han døde i 1906, og sønnen, Frederik den 8., blev konge

- Chr. den 9. kan jeg ikke huske, men Christian den 10. husker jeg jo udmærket, siger Ingvard Madsen, og den efterfølgende Frederik den 9. - og den nuværende dronning naturligvis, selv om kongelige ikke er lige det han går mest op i.

Knapt med brød

Derimod kan han huske rationeringen under Første Verdenskrig 1914-1918, da hver person blev tildelt mærker til få gram smør og rugbrød.

- Vi var fem søskende, og det kneb gevaldigt for mor at skaffe rugbrød nok, men heldigvis var der en fætter, som ikke kunne bruge alle sine rationeringsmærker, fortæller Ingvard Madsen.

Han blev født på Bergmannsvej. Da han var tre år, overtog forældrene et husmandssted med fire tønder land på Søndervej på Grasten:

- Jeg kan endnu huske, at jeg sad øverst på flyttelæsset, da vi drog derud, siger Ingvard Madsen.

Faren var noget af en altmulig mand. Han var bl.a. skibstømrer og var med til at bygge 30 skonnerter på Thurø, samtidig med at der var både køer og grise på husmandstedet.

Ingvard Madsen var den ældste i søskendeflokken. Da han var konfirmeret, kom han med en onkel ud at fiske, bl.a. rødspætter på Lunkebugten, men efter et halvt års tid blev kutteren solgt.

Hjem til Thurø

- Min mor fandt på, at jeg skulle i gartnerlære. Jeg ville hellere have været snedker. På Halfdansvej lå et stort gartneri, og der lærte jeg faget. Der var både drivehuse og planteskole. Han havde også en kæmpe mark med tulipaner, husker Ingvard Madsen.

Efter læretiden drog han rundt til gartnerier i landet, bl.a. i Assens, hvor han traf sin livsledsagerske, Jenny, som han nåede at fejre krondiamantbryllup med, inden hun døde som 77-årig.

De blev gift, mens han havde arbejde på et stort gartneri i København, hvor han var i 15 år. I 1944 vendte parret hjem til Thurø, hvor de overtog hans barndomshjem. Her drev Ingvard Madsen sit gartneri, hovedsagelig med asparges og jordbær.

- Det gik som oftest godt, men vi var jo afhængige af vejret. Et år fik vi alle vore jordbær ødelagt af en kraftig haglbyge, men gudskelov havde jeg tegnet en hagl- og stormskade-forsikring, fortæller Ingvard Madsen.

Engang blev han overtalt til at blive formand for Thurø Husmandsforening, men holdt hurtigt op igen:

- Den slags var slet ikke mig. Jeg har altid holdt mig tilbage og ikke været frembrusende på nogen måde, siger Ingvard Madsen.

Inkarneret ryger

Han har en datter, der bor i Odense. fire børnebørn og otte oldebørn. Af sine søskende har Ingvard Madsen to søstre, der bor på Thurøhus, og som i følge broderen jo efterhånden er blevet et par ældre damer.

- Jeg har mange nevøer og niecer, og de og børnebørnene er rigtig flinke til at besøge mig. Jeg holder mig for mig selv og deltager ikke i aktiviteterne på Thurøhus. Det har jeg ikke behov for. Jeg er et hjemmemenneske. Jeg mangler jo ikke noget her, siger Ingvard Madsen.

- Jeg har levet som folk flest. Jeg har drukket, ikke ret meget, jeg har danset og moret mig. Min kone og jeg elskede at danse, og en bajer har jeg altid godt kunnet lide. Da jeg var 13 år, forærede min far mig en krone, så jeg kunne købe en pibe. Han var træt af, at jeg røg på hans. Penge til tobak havde jeg ikke, så jeg måtte begynde med tørrede kirsebærblade. Kastanjeblade duede slet ikke. Jeg var inkarneret ryger, indtil jeg var 90 år. Fra den ene dag til den anden, kunne jeg ikke lide at ryge mere. Forunderligt nok - og jeg savner det ikke. Det generer mig ikke, hvis besøgende tænder en smøg, siger Ingvard Madsen.

Fødseldagen bliver holdt i lejligheden, hvor Ingvard Madsen forventer stor trængsel. I morgen får han besøg af en søn til en arbejdskammerat, han havde for 74 år siden i København:

- Han og hans kone, min kone og jeg blev venner. Jeg kan godt huske, at de havde en lille knægt, og nu vil han besøge mig. Det bliver spændende, om vi kan kende hinanden, siger Ingvard Madsen forventningsfuldt.
  • fyens.dk