Det er ingen sag at hive noget hurtig aftensmad ned fra hylden i supermarkedet som forbruger. Men vores børn skal være mere end passive forbrugere. De skal lære at tage aktive valg og lære at være kritiske. Men hvem skal lære dem det? Det skal vi først og fremmest som forældre. Børn har ikke en medfødt evne til at skille skidt fra kanel. Det skal de lære - og helst fra barnsben lige som i Sydeuropa. Det er vores opgave som forældre at lære dem at stille krav til kvaliteten af det de putter i munden og lære dem at kende forskel på fx fersk kød og vakuumpakkede kødklumper. 

Alt for mange børn ved ikke hvor maden kommer fra og hvordan den bliver til. De ved ikke at hakkebøffen kommer fra en ko, at fiskefileten kommer fra en rødspætte og at flæskestegen kommer fra en gris. Det gælder især bybørn og eftersom flere og flere børn vokser op i større byer, skal der sættes ind.

Et sted man kan starte er ude på skolerne. Her har lærere og ledelsen et ansvar. Et fag som madkundskab (tidl. hjemkundskab) skal i højere grad prioriteres. Her kan madkundskabslæreren med fordel finde fagfolk som slagtere, fiskehandlere og bagere, gerne i lokalområdet, og lade dem indgå i undervisningen. Men undervisningen behøver ikke altid foregå på skolen. Hvorfor ikke lade den foregå hos den lokale slagter eller på havnen eller på en fiskekutter sammen med fiskeren? Jeg blev selv kontaktet for få dage siden af en lokal madskole og jeg ser frem til at få besøg af dem i nær fremtid og lære ungerne noget om fisk. Det er fra fagmandens side også en investering og jeg vil derfor opfordre fagfolk til at tage kontakt til den lokale skole og madkundskabslærer.

Der skal sættes tid og penge af til formålet, så der ikke kun er råd til at lære børn at koge ris i madkundskabstimerne. Det kræver vilje - også fra politikerne.

Men tilbage til forældrene. Som forældre kan vi tage et ansvar ved at købe ind sammen med vores børn og lære dem hvor råvarerne kommer fra og hvordan man bruger dem. Ellers risikerer vi, at en masse viden går tabt og at de kommende generationer ikke kan klare sig selv, når de kommer uden for storbyerne, hvor alt kan købes færdiglavet og på alle tidspunkter af døgnet. Så prøv at købe f.eks. en hel kylling og lade ungerne være med til at skære den ud og koge fond på den, så de lærer at bruge hele råvaren. På den måde får de en bedre forståelse af hvad det er de har med at gøre og at der er forskel på kvaliteten af råvarer; at der er forskel på om man vælger den ene eller anden kylling. Det aktive valg skal de selv kunne tage som voksne og vi skal hjælpe dem med at kunne tage det på et ordentligt grundlag. 

Vi skal inddrage vores børn i madlavningen og være fælles om den og lære dem værdien af det. Vi skal samles over et godt måltid, der gerne må tage mere end 15 min. at lave og gerne et par gange om ugen. Convenience har fået en højere kvalitet og kan være et godt supplement til aftensmaden, men må aldrig erstatte det at lave et måltid mad sammen med familien.