For dansk Dylan-fortolker handler fascinationen om inspiration og ikke afgudsdyrkelse
Musikeren og musikunderviseren Peer Knudsen har været fascineret af Bob Dylan, siden han var 13 år. I sådan en grad, at han sammen med kunstmaleren Nils Sloth i en årrække har optrådt med showet "En inspirerende Boblevelse", hvor de giver et rids af Dylans mangfoldige tekstuniverser og tolker en håndfuld sange med Peers egne Dylan-inspirerede kompositioner.

Fakta

Bob Dylan, født 24. maj 1941 i Duluth, Minnesota. Hans rigtige navn er Robert Allen Zimmerman

I 1961 flyttede han til New York og blev en del af folkmiljøet i Greenwich Village.

I 1963 fik den populære trio Peter, Paul & Mary et giganthit med hans antikrigssang "Blowin' in the Wind".

I 1964 fik han sit første top 10-hit i USA med sangen "Like A Rolling Stone" fra "Highway 61 Revisited".

Dylan spillede i midt-80'erne med Tom Petty, Roy Orbison, George Harrison og Jeff Lynne i bandet Traveling Wilburys

I 1997 udgav han albummet "Time out of Mind", der fik grammyprisen i USA

Han seneste udspil hedder "Modern Times", 2006, og består af melodier mere end 50 år gamle

Peer Knudsen, 52 år, født og opvokset i Brøndbyøster, en forstad til København, men flyttede til Aalborg som 22-årig.

Spiller i "Det ganske lille bluesband" fra Aalborg, arbejder som underviser på Den Rytmiske Dag- og Aftenskole og flere friskoler.

Har været til fem Dylan-koncerter.

- Jeg lader mig tit inspirere, når jeg sidder med noget musik og tænker: Hvad pokker skal jeg lige gøre? Pludselig dukker der en Dylan-tekst op i baghovedet, og så prøver jeg at lave noget på den. Jeg fortolker i bund og grund hans sange, lige som han selv gør i en uendelighed. Så showet er en fortælling om, hvordan man kan lade sig inspirere, fortæller Peer Knudsen.

De har aldrig villet sætte Dylan op på en piedestal for efterfølgende at lægge sig ned på knæ og bede.

- For os handler det ikke om fandyrkelse eller tilbedelse. Vi ser ikke Dylan som en gud. Vi er bare fascinerede af ham lige så vel som andre er af Picasso, forklarer Peer Knudsen, der desværre er i Norge for at spille koncert den dag, Dylan gæster Odense.

Politisk filosof

Peer Knudsen har delt Dylans tekster op i forskellige kasser, når de optræder. Én kalder han den "surrealistiske poetiske", som rummer mange tekster fra den tidligere periode som eksempelvis "Desolation Row", hvor Dylan nævner et væld af historiske figurer.

Derudover er der eksempelvis de politiske sange, selv om Dylan til enhver benægter, at han er politisk.

- Det er jo paradoksalt, når man ser på "Masters of War" og "Political World". Hvis ikke det er politiske tekster, så ved jeg sgu ikke, hvilke der er, siger Peer Knudsen, der er flintrende ligeglad med, om Bob Dylan kalder sig det ene eller andet.

- Jeg kan sagtens se problemet i at blive gjort til noget, man ikke har lyst til at være. Han vil ikke være den der politiske filosof eller et talerør for en hel generation, som han blev udråbt til i 1960'erne.

Verden af begreber

Noget Peer Knudsen især sætter pris på ved Dylans tekster er, at man kan fortolke dem på utallige måder.

- Der er ikke nogen entydige svar i mange af hans tekster, og derfor er det lidt som at kigge på et maleri af Dalí eller Magritte, hvor man får noget forskelligt ud af dem hver gang. Så hvad Dylan selv mener om sine tekster, er jeg i bund og grund ligeglad med. Jeg må bruge dem, som jeg har lyst til. Og egentlig tror jeg, det er præcis det, han har lyst til, konkluderer Peer Knudsen.

Han bemærker, at han lytter til sangene på en helt anden måde som 52-årig end 20-årig.

- Da jeg første gang hørte "Desolation Row", var det en stor forvirret verden af begreber, som jeg slet ikke kunne sætte i sammenhæng. Det var bare ord, der passede godt sammen. Senere er de begyndt at give mere og mere mening. Dét er jo en anden fantastisk ting, at man er blevet ældre sammen med Dylan og derfor kan blive ved med at få noget nyt ud af hans tekster.

Sproglig surrealisme

For 30 år siden forstod Peer Knudsen ikke mange af metaforerne og den sproglige surrealisme som "The lamppost stands with folded arms" i "Gates of Eden".

- Hvad er det for noget sludder? Men hvor lyder det fedt. Eller "Don't follow leaders watch the parking meters" i ordstrømmen "Subterranean Homesick Blues". Altså hallo, hvor vil du hen med det? Men han har jo leget med ordene, lige så vel som malere leger med farverne. Hvorfor satte jeg den røde klat lige dér?, spørger Peer Knudsen hypotetisk.

Han forstår ikke kritikken af Dylans stemme, som eksempelvis undertegnede journalist har svinet til.

- Jeg synes, han er en fremragende sanger. Én af de største overhovedet. Det var lidt som med Dissing, der tilbage i 1960'erne blev kritiseret, fordi han vrængede og så mærkelig ud, når han sang. Det ville have været en stor skam, hvis nogen af dem var stoppet. Og Dylan synger faktisk endnu bedre i dag, fordi han har en spændvidde, en klang og en indlevelse, der er helt unik. Men han er ikke gud, og derfor kritiserer vi ham også ind imellem, understreger Peer Knudsen.

For eksempel stod han helt af, da Dylan havde en periode i 1980'erne, hvor han lavede halvreligiøse sange og kom med flere besynderlige udtalelser.

- Det var sgu pinligt, men han er som fri kunstner og et frit menneske i sin gode ret til at gøre det, han har lyst til. Så må man jo bare springe af og på som fan, konkluderer Peer Knudsen, der selv hoppede 100 procent med på vognen igen, da "Time Out Of Mind" udkom i 1997.

- Den plade er en milepæl i musikhistorien. Såvel tekstligt som musikalsk er den helt forrygende, konkluderer Peer Knudsen lettere eksalteret.

Historisk dag

Blandt de danske sangskrivere er der én, der springer Peer Knudsen i øjnene, da han bliver spurgt om ligheder med Dylan.

- C.V. Jørgensen helt sikkert. Der er nogle helt klare paralleller specielt i hans tidlige sange. Billedsproget, der med en enkelt sætning kan fortælle en hel historie, er meget lig Dylans, fortæller Peer Knudsen, der er så inkarneret Dylanolog, at verden stort set kan falde sammen om ørene på ham, hvis et nyt Dylan-album er på gaden.

Da "Love and Theft" udkom i Danmark 2001 var det svært at vide, at det blev en historisk dag. Dog ikke primært på grund af pladeudgivelsen.

- Om formiddagen havde jeg været nede i en pladeforretning for at sikre mig et eksemplar, og da jeg kom tilbage på arbejde, kunne jeg ikke forstå, hvorfor der var så megen postyr. Da jeg kom hjem og tændte tv'et, fandt jeg ud af hvorfor. Det var den 11. september, fortæller Peer Knudsen.

Til trods for, at Dylans hjemland var under angreb, gik der kun en time, før albummet røg på.

- Jeg kunne simpelthen ikke vente en hel nat, inden jeg skulle høre det. Det var jo det første album efter "Time Out Of Mind", indrømmer Peer Knudsen

Bob Dylan, Arena Fyn, onsdag kl. 20.00
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Mobiltelefoner konfiskeres ikke

Mobiltelefoner konfiskeres ikke

Totalt foto-forbud

Totalt foto-forbud

Nej ... Dylan er ikke her

Nej ... Dylan er ikke her