Næste gang tager jeg i Føtex og danser

Martin Pedersen- klummeskibent på Xtra
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Næste gang tager jeg i Føtex og danser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helvede er andre mennesker, skrev en fransk filosof engang i det forrige århundrede, og forleden kunne intet være mere rigtigt. Til gengæld vil jeg påstå, at manden der skrev, at klæder skaber folk, har baseret sit liv på en løgn. De to ting fik jeg på det rene lørdag nat, hvor jeg endte på et diskotek, noget jeg kunne have forsvoret, at jeg nogensinde kom til igen.

Stedets dørmand stod udenfor i sit egentligt ganske nydelige jakkesæt med stedets navn diskret skrevet på kraven og kæmpede for at finde et ansigtsudtryk, der kunne forlede folk til at tro, at han reelt var så cool, som han gerne ville give indtryk af. En bonderøv bliver dog ikke mindre bonderøv af at hoppe ud af de hælløse træsko og kla­ske lidt brylcreme i håret, før han stiller sig i døren, i den farligt fine firmauniform, han har fået stillet til rådighed. På vej ind fik vores selskab da også en myndig påmindelse fra ham så ligegyldig, at den næppe har haft andet formål end at understrege, hvem der var noget, og hvem der ikke var. Vi vidste godt, hvad han var, men det er ikke noget, man siger højt til sådan en type.

Indenfor afslørede et blik ud i lokalet, at de seneste par års bølge af boligprogrammer ikke nødvendigvis har lært pigerne, at uanset hvor meget maling man smører på, så vil svamp og andre fejl og mangler før eller siden se dagens lys.

Andet blik rundt i lokalet afslører, at det egentlig er de færreste ting i lokalet, der tåler dagens lys. Det gælder både de overmalede piger, de overrislede drenge og ikke mindst musikken. Lydkulissen er en uendelig strøm af elendighed. Ingen tvivl om at ham, der vælger musik i mit lokale supermarked, har bedre smag end stedets dj, hvis åbenlyse glæde for dårlig smag får mig til at mistænke ham for at være en af de typer, der til hverdag futter rundt i de dér skriglyserøde plastic-træsko. Jo, de er måske gode at gå i, og jo, det er sikkert fint nok at danse rundt til noget musik, man kan synge med på, men det burde da være åbenlyst for enhver, at samfundet ikke kan tillade alt, der for nogen føles godt, men så åbenlyst er forkert.

Der gik mindre end tre kvarter, fra jeg betalte min entré, til jeg igen stod ude på gaden. Så nu har jeg endnu en gang forsvoret nogensinde at tage på diskotek igen. Næste gang tager jeg i Føtex og danser i stedet for.

Næste gang tager jeg i Føtex og danser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.