Duerne - den onde besættelsesmagt

Martin Pedersen- klummeskibent på Xtra
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Duerne - den onde besættelsesmagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor jeg dog hader duer. Har disse bevingede møgkræ virkelig ikke andet eller bedre for end at overskide mine terrasser? Terrasser i flertal lyder måske prangende, men jo, jeg har terrasser ud til både gården og gaden. Kampen om terrassen mod vejen er dog tabt til duerne, det er også o.k., terrassen er så lille, at den nærmest er symbolsk, og livet på gaden, hvor jeg bor, er ikke mere interessant, end at jeg godt kan leve med at følge det fra stuevinduerne.

På denne terrasse har duerne så taget over, og de viser deres dominans ved konstant at ligge på rede i et tommetykt lag af deres eget lort. Dét, jeg ikke forstår, er, at duerne ikke ser den stiltiende gentleman's agreement det er, at jeg har trukket mig fra deres territorium. De har i stedet valgt også at gøre krav på den bageste terrasse, hvor jeg lige knap og nap kan klemme to små havestole ud, så man kan sidde og glo lidt på livet på havnen.

Her sidder de så og kurrer løs, altimens de gør deres for at gøde et beton­underlag, som intet alligevel kan gro på. Det skal jeg så skovle væk, hvis jeg vil udnytte den smule friluftsliv, en toværelses i byen kan byde på. Landmænd skovler kokasser for pengenes skyld, hundeejere er mennesker, hvis sociale behov åbenbart overstiger skammen ved at samle dyreafføring op i midtbyen, derfor prikker det til min retfærdighedssans, at jeg skal bruge så megen tid på at bortskaffe slutproduktet af duernes fødeindtag, når jeg har fravalgt dyr, men som bekendt: Den der fisen lugte kan...

Fredsduer min bare! Sommeren over vil bagterrassen være en stillingskrig uden ophør. Med duerne i rollen som den onde besættelsesmagt og mig som tapper, ensom frihedskæmper, der slås for retten til at drikke kaffe, læse avis og holde hof på den halvanden kvadratmeter af mit hjem, der stikker ud.

Slagets gang kommer til at følge vind og vejr. Er det koldt og gråt, kan møgkræene få lov at forstærke deres stillinger, som jeg, når solen bryder frem, så kan skylle, skure og skrabe væk. Sådan vil slaget bølge frem og tilbage, indtil vi når efteråret, og jeg ved, jeg har vundet, for den globale opvarmning har ikke vundet mere frem, end at der stadig er et halvår, hvor det selv for et fjerkræ er pissekoldt at forrette nødtørft på min terrasse.

Duerne - den onde besættelsesmagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.