Jeg sætter min hat og resten af mit tøj, som jeg vil

Martin Petersen, klummeskribent 24timer Xtra.
Foto: Robert Wengler

Jeg sætter min hat og resten af mit tøj, som jeg vil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om jeg sætter min hat, som jeg vil, når jeg en sjælden gang imellem griber til hovedbeklædning?

Tjoh. Altså, jeg er for ung til nogensinde at have lettet på hatteskyggen som hilsen, men stadig for gammel til i modens navn at bære hue i al slags vejr og klart for selvstændig til at lade moden diktere, hvordan jeg skal klæde mig. Så jo, jeg sætter min hat og al beklædning nedefter ganske, som det passer mig.

For nylig så jeg et tv-klip, hvor den modebevidste del af firsernes ungdom i al ynkelighed forklarede, hvorfor det var så vigtigt, at der stod Marc O'Polo, La Coste, og hvad den tids mærker ellers hed på tøjet.

Konklusionen var, at uden mærketøj var man ikke noget og værre endnu, man skilte sig ud fra flokken. Det er vel stadig en af drivkræfterne for en del af modeslaverne at kunne betræde den fine linje, hvor man er helt unik, mens man stadig ligner alle de andre. Det unikke bliver vel som oftest udlevet ved at være den i flokken, der har råd til den dyreste mærkevare indenfor hvad end, moden dikterer.

Man kunne ønske, at knægten fra 'Kejserens Ny Klæder', der spottede, at kejseren og hans slæng ikke havde noget på, var vokset op og havde fået en stilling i modebranchen, hvor han meldte ud, hver gang et modefænomen ikke havde noget på sig, men der skal nok mere end én til det job.

Måske kunne han have stoppet Von Dutch-kasketterne for et par år tilbage. De var et af de bedre beviser på, at mode ikke nødvendigvis behøver være pæn, den skal bare være moderne. Fanden og flokdyrsmentaliteten tog ved folk og vupti, enhver under 35 uden selvstændig tøjsmag gik klædt med Von Dutch i panden. Grimme kasketter til priser på dummebødeniveau - hvad folk dog nogle gange ikke hellere vil have i stedet for rede penge.

Jeg ved godt, jeg ikke selv skal gøre mig forhåbninger om at få Dansk Herremoderåds pris for årets bedst klædte og fint nok med mig, jeg fungerer alligevel bedst i et par cowboybukser og i en skjorte med opsmøgede ærmer, så jeg kan få noget fra hånden.

Og jeg får næppe priser, så længe jeg helst handler i H&M. Ikke på grund af økonomi eller udvalg, men fordi at jeg dér kan gå i fred for tøjhandlere. De ødelægger alligevel indkøbet for mig. For når ekspedienten med bling i ørerne og bukserøven nede om lårene tiltaler mig 'mester' og siger, at noget klæder mig - så ved jeg, at jeg nødt til at købe noget andet.

Jeg sætter min hat og resten af mit tøj, som jeg vil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.