Jeg er den første på havnen når russerne kommer

Martin Petersen - klummeskibent på Xtra
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Jeg er den første på havnen når russerne kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når russerne en dag lander deres tropper nede på havnen - og tro mig, den dag skal nok komme - for før eller siden - vil man indse, at det eneste, der kan modvirke den globale opvarmning er en ny kold krig.Og denne gang gider parterne næppe føle hinanden på tænderne i 40 år, uden der for alvor sker noget.

Hvorfor skulle de russiske soldater stille andre krav til livet, end al anden ungdom gør, de vil da også have action på drengen og ud og se verden.

Vi kan lige så godt begynde at stable sandsække op på havnen, tiden må så vise, om det bliver den globalt forhøjede vandstand eller de røde, vi kommer til at bruge dem som bolværk mod.

Men altså. Når det sker, er der en god chance for, at jeg er en af de første på stedet, og jeg er der helt sikkert både før hjemmeværnet får rykket ud, eller Tv 2 News får helikopteren i luften, og sker det lige op til denne klummes deadline, kan avisen endda spare sig at sende en journalist ud. For så skal jeg nok dække invasionen med mine egne øjenvidneberetninger ganske eksklusiv.

En kort karriere som krigsreporter kunne også se godt ud på mit cv, hvis jeg en dag skulle finde på at søge job i Bilkas reklamationsafdeling eller et andet af hverdagens brændpunkter.

Når jeg er så skråsikker på, at jeg nok skal være først på stedet, så er det fordi, havnen nu engang er min baghave. Lige så vel som andre folk går ud om aftenen og skridter haven af, så skal jeg lige ned og sikre mig, at der stadig er vand i bassinet og konstatere, at de tomme kontorer i havnens prestigebyggeri stadig blinker rødt og blåt.

Det er betryggende at vide, at revisorerne og reklamebranchen aldrig lukker helt ned, men bare går på standby, et tryk og de kan være i gang igen. Disse ambitiøse karriere­mennesker ser næppe bunden af Odense Kanal som enden af verden, men snarere som en port ud til nye og større udfordringer. Et sted derude er der endnu større momsregnskaber, der skal knækkes og rugbrødsmærker, der skal salgsfremmes med helt op til 15 procent!

Mens kontorerne lader op til morgendagen, kan jeg så gå rundt på havnen og overveje, hvad jeg selv skal blive til, når jeg en dag bliver voksen. Selvudnævnt opsynsmand på havnen giver ikke den store hyre, og med tanke på hvor let jeg er at forskrække, bliver krigskorrespondent aldrig svaret.

Jeg er den første på havnen når russerne kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.