Hurra for internettet

Martin Pedersen- klummeskibent på Xtra
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Hurra for internettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Min begejstring for internettet er en stor størrelse, på ingen måde grænsende-til-det-sygelige stor, men stadig deroppe, hvor det så småt nærmer sig det røde felt. Ikke at det er noget, jeg skammer mig over, jeg er jo gammel nok til at være blevet tilbudt oldschool hakkebrætsmaskinskrivning som valgfag i folkeskolen, så i stedet for bare at tage alt for givet, kan jeg lige præcis snige mig med i den aldersgruppe, der ikke tager de muligheder, internettet har åbnet op for, som en selvfølge.

Uden internettet ville det være noget nær utænkeligt, at jeg som nu ville være i gang med at blive interviewet til et lille blad i New York, at mit navn havde været nævnt på landsdækkende australsk radio (og dansk og norsk og fransk...) og hvad andre absurditeter internettet ellers har bibragt mig af oplevelser og muligheder. Mere vigtigt ville chancen for, at jeg havde mødt en god del af de mennesker, jeg i dag tæller blandt mine nærmeste, have været minimeret til det usandsynlige.

Hvis jeg i dag vil handle hjemmefra, behøver jeg ikke længere vente til Tv-shop starter, når dagens programmer har lukket ned eller vente hvileløst ved min brevspække på en ny udgave af kuponnyhederne. Skulle jeg mangle en kone, er jeg ikke længere afhængig af et kontaktbureau hjemmehørende på en mistænkelig jysk postboksadresse, men vigtigst af alt, vil jeg slå tiden ihjel, så rummer internettet overspringshandlinger galore.

Jeg bladrer lystigt mellem eBay, Youtube, Messenger, en fandens masse nyheder og selvfølgelig Facebook, som jeg stadig ikke helt ved, hvad jeg skal bruge til, ud over at spilde min tid, hvad der kan være et mål i sig selv. Jeg gider alligevel ikke applikationerne, så indtil videre fungerer Facebook for mig som en online-fødselsdagskalender, der så kan fortælle mig, at i dag fylder Mikkel 24. Ellers går tiden mest med at finde på nye udsagn til den lille boks ved siden af mit navn. Lokalpligtskyldigt har jeg også meldt mig ind i Odense-gruppen på Facebook, der går ud på, at små 1.300 mennesker bekender at have et tilhørsforhold til Odense og så ellers ingenting - ikke at jeg har et bedre bud på, hvad den skulle bruges til.

Jeg kunne spare megen tid ved at slukke for computeren, men jeg spilder min tid med ren samvittighed, for efter et enkelt kig i tv-programmet, ved jeg, at der findes mange, der spilder langt mere tid end jeg.

Hurra for internettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.