Jeg har det underligt med indsamlingsbøsser

Martin Petersen.

Jeg har det underligt med indsamlingsbøsser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke maden, der efterlader en dårlig smag i min mund, når jeg fra tid til anden besøger McDonald's.

Derimod får jeg det lidt underligt, når jeg ser indsamlingsbøsserne for Ronald McDonald Børnefond. Ingen tvivl om, at fonden tjener et prisværdigt formål, men hvem donerer frivilligt penge til et forretningsimperium af McDonald's størrelse, så de kan brande sig som et firma, der tjener folkesundhedens interesse. Ikke mig.

På vej derfra forbrænder jeg de fleste kalorier fra mit McMåltid på at lave fodfinter mellem gadehververe - disse hyrede ildsjæle, der for 120 kroner i timen forsøger at overbevise enhver, der kommer for nær, at deres arbejdsgivers mis­sion er den rigtige at støtte op om.

Endelig hjemme kan jeg kaste mig på sofaen og tænde for en reklameblok, hvor WSPA fortæller mig, at alt for mange dyr lever under kummerlige forhold, men når jeg så tænker over, hvor mange reklamekroner WSPA må bruge for at fortælle mig det, så bliver jeg i tvivl, om der egentlig er nogen penge tilbage til de stakkels dyr. Sådan kunne jeg forsætte med mine betænkeligheder og de tanker, jeg ellers gør mig om velgørenhed.

Som udgangspunkt støtter jeg enhver indsamlingsbøsse, der ringer på min dør, uanset formålet er det det mindste, jeg kan gøre for et menneske, der frivilligt tager turen helt op på 4. sal med det formål at hjælpe andre. Og kunne jeg, betalte jeg gerne, for at slippe for at høre de støttesange, der i perioder fylder alt. Hvorfor skal mine ører lide, fordi der et andet sted i verden er nogen, der har det skidt?

Helt fast og reelt støtter jeg Læger Uden Grænser med et månedligt beløb. De slår mig som en støtteorganisation, der handler konsekvent uden tanke på, hvad der er oppe i medierne.

Som en bonus (for mig) benytter de sig ikke af gadehververe eller fylder reklameblokkene med dyrt købt følelsesporno. Derudover støtter jeg Kiva.org, en låneorganisation, der videreformidler penge til udlån i udviklingslande, med andre ord hjælp til selvhjælp. Her bestemmer man selv, hvem man låner ud til. Derfor har jeg valgt kun at låne ud til kvinder, for på den måde indirekte at bidrage til ligestillingen i disse lande.

Mit største problem p.t. er at finde en miljøorganisation, jeg gider støtte. Endnu har jeg ikke kunne finde én, hvor jeg ikke har mumlet 'hippier!', når jeg har læst mig igennem deres formålsparagraffer. Indtil det lykkes må miljøet acceptere, at det er tanken, der tæller.

Jeg har det underligt med indsamlingsbøsser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.