Et kig bag tæppet

Martin Petersen - klummeskribent

Et kig bag tæppet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I forbindelse med mit hverdagshverv som flittig skoledreng, komplet med vandkæmmet hår, æble til læreren, skrammer på knæene og hvad det ellers måtte indebære at udfylde den rolle, har jeg de sidste 14 dage skrevet stolpe op og stolpe ned om Odense Teater.

Naturligvis forfattet i et sprog så vindtørt og sterilt, at selv den mest forhærdede, grå og kedelige revisortype ville rulle med øjnene, mens han høfligt (som kun revisorer kan være det) bravt og tappert ville kæmpe for at skjule hvor kedeligt, han egentlig syntes, det var. Det kan desværre bare ikke være anderledes. Handelsskolens lingo handler primært om nøgletal og værdikædeanalyser - ting, der bare ikke kan serveres ungt, hipt, sexet eller spændende.

Alt dette halløj har dog ikke været for ingenting, for i embeds medfør lod vi os føre rundt bag scenen på teatret.

Jeg har aldrig været bag scenen på teatret før, og gud forbyde, at jeg nogensinde kommer til at stå på den. Og vi skal tilbage til et andet årtusinde, for at finde den ene gang, jeg har siddet i salen som betalende gæst. Det var endda en musical. I guder, hvor jeg hader det skidt i dag. Dårlige historier bliver ikke bedre af, at replikker bliver sunget. Så nej, det er ikke mig, der slider på Odense Teater.

Det kommer den gamle solodanser, der viste os rundt, ikke nødvendigvis til at lave om på, men den indlevelse og formidlingsevne, han lagde for dagen, var af den slags, der hænger fast.

Da han fortalte om teat-rets spøgelse oppe på førstesalen, drog mine tanker ikke videre til den oplagte parallel om rotter på loftet, men lyttede i stedet ivrigt videre. Han er et af disse sjældne mennesker, der alene i kraft af viden, begejstring og indlevelse i emnet formår at brænde igennem, så man lytter.

Begejstring af denne karakter synes at være et uddøende fænomen og derfor så unik som den blanding af tradition og fornyelse, banaliteter og hightech man oplever, når man via trapper og gange når hele vejen rundt i Odense Teaters bagland.

Måske gør jeg ret i at håbe, at mine veje ikke krydses med denne mands igen, for hvad hvis det bare var en rolle, han spillede, og han ikke er den fuldendte formidler, jeg har udråbt ham til.

Det er for tidligt på året til bristede illusioner - det skal tids nok komme, når min teater- opgave skal karaktergives.

Et kig bag tæppet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.