Kolonihaven er mit Fontex

Martin Petersen

Kolonihaven er mit Fontex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinterhalvåret grundlægger hvert år en ny spøgelsesby for hvert kolonihaveområde, der findes inden for Odenses bygrænser. Især nu, da mørket fylder mere end lyset, trækkes jeg selv mod disse små enklaver, som normalt forbindes med ren Morten Korch-idyl, men nu står øde hen som vestjyske badebyer uden for sæsonen.

Det tiltagende forfald, der med største flid og ildhu vil blive genopbygget om et par måneder, når solen igen får overtaget, står lige nu i stærk kontrast til sommerens sorgløse tider, hvor alt stod ud i et farverigt flor.

Lige nu ville sort-hvide billeder af de her omgivelser sprudle mere end de grå og farveløse realiteter, en kolonihave i januar er. Ingen mængde af Gori-behandlinger eller krystalhealing vil kunne fjerne den trøstesløse aura, de sjappede havestier, afpillede hække og vintertriste træhuse udstråler.

Og det er derfor, jeg opsøger det.

Når nu lægeverdenen endnu ikke har udviklet en vaccine mod vinterdepressioner (det kan egentlig være det samme, min angst for nåle taget i betragtning), så må jeg ty til selvmedicinering ved af egen fri vilje at søge ud i en midlertidig isolation i de mest bedrøvelige omgivelser tænkeligt og her indtage nøje afstemte doser tristesse for at gøre mig immun, inden den store nedtur melder sig.

Det er måske at gribe lidt dybt i lommen efter hjemmebryggede filosofier, når jeg vælger at beskrive det sådan, men billedsproget taler sit tydelige tungemål.

Efter vinter kommer som bekendt vår, og ligesom kolonihaverne snart vil blomstre op igen, vil vinterdækket af tungsindigt sortsyn lette sig, efterhånden som vi når mod lysere tider.

Alt det lyder så ganske simpelt, ja nærmest som barnelærdom, men er desværre ikke særligt håndgribeligt, når man morgen efter morgen trækker gardinerne fra og alt stadig er mørkt, og kaffen ikke længere formår at gøre sit job som det flydende spark i røven, man starter dagen på.

For mig er det derfor langt mere håndfast at tage ud, hvor jeg har oplevet lysere tider og hvor jeg ved, at de kommer igen.

På den måde kan jeg en hel vinter smyge mig uden om udgiftsposter som lykkepiller, charterferie og lysterapi - selv om det skal stå enhver frit for at benytte det til at komme igennem vinteren.

Selv tager jeg cyklen, kører ud og går rundt og kan på den måde komme videre, når jeg igen kommer hjem.

Kolonihaven er mit Fontex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.