Når bare det er gratis ...

Martin Petersen - klummeskibent.
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Når bare det er gratis ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er en sølvbryllupsalder siden, jeg første gang satte mig på skolebænken, og vi var stadig i sidste årtusinde, da jeg rejste mig igen, men alligevel er det først nu, at jeg erkender, at det at være en fjerdedel jyde ikke nødvendigvis giver krejlerblod nok i årerne til at udfylde de jobfunktioner, jeg gerne vil nå frem til, når og hvis jeg en dag bliver rigtig voksen.

Derfor foretager jeg nu et sceneskift til den fromtlydende adresse Nonnebakken 9, hvor jeg i de næste par år skal slå dagtimerne ihjel.

Centralt placeret, med let adgang til åen, hvis mine karakterer fordrer, at jeg kaster mig i den. Men mere sandsynligt er det, at glæder og sorger skal druknes tørskoet på Carlsens Kvarter, denne højborg blandt odenseanske værtshuse, som en venlig sjæl i fordums tid har placeret Tietgens Business College så tæt på, at jeg næsten tror på skæbnen.

For skolens navn er in-ter-na-sjå-nald, måske fordi fremtiden synes grænseoverskridende grænseløs, eller måske fordi Carl Frederik Tietgen, der venligst har lagt navn til stedet, gjorde det stort i både øst og vest.

Jovist er han beskrevet som et dumt svin, der i sin grådighed benyttede sig af kreativ bogføring, spin, bestikkelse og konkurrencebegrænsning, men det er jo netop de dyder, vi skal tage til os, vi himmelstormere, hvis vi en dag vil gøre det stort i forretningsverdenen, hvis vi altså vælger at gøre det stort i forretningsverdenen.

I morgen bliver så vi og alle de andre unge - der har valgt at blive kloge nok til at sørge for, at verden ikke løber tør for akademikere i de kommende generationer - fejret med et musikalsk tag selv bord nede på amfiscenen ved Brandts.

Gratis naturligvis. For hvem spiser ikke hvad som helst, når buffeten er gratis?

Intet sælger så godt som ordet gratis!

Det ved vi, der går på business college. Det er den slags, vi lærer, når vi gør os fortjent til SU'en.

Det fortæller jeg nu dig kvit og frit og ganske gratis, men du behøver ikke at takke. Tak er nemlig kun et fattigt ord, og ordet er Alphabeat.

En gruppe så spraglet og farverig i både lyd og look som en 80'er temafest i et bøssekollektiv, men så musikalsk tom som byens studenterhus, der står som et hensygnende mindesmærke fra bedre tider.

Tilbage er kun at vente og håbe på, at kulturmaskinen får fyret op under kedlerne til tiden og måske indvarsler bedre tider for studiebyen Odense - næste år.

Når bare det er gratis ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.