Et levende fristed blandt de døde

Martin Petersen er klummeskibent på 24timer Xtra.
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Et levende fristed blandt de døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andersen. Så synlig som han er i Odense, skulle man tro, at han havde været manden, der med den ene hånd grundlagde byen, bryggede den første Albani, udtænkte vores dialekt og med den anden forfattede, klippede og digtede, så det var en fryd og derfor i dag er Odenses førende varemærke.

Men nu var Andersen altså bare forfatteren, der pakkede sine ting og skred fra byen som 14-årig, og alligevel blev han Odenses nærmest eneste varemærke!

Han er i hvert fald død nu og ligger begravet på afdeling P. Ikke fordi han var tosset, men det hedder det afsnit på Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor han nu engang hviler.

Assistens Kirkegård er ud over gravplads for Andersen, Dan Turéll, Søren Kierkegaard, Ben Webster med flere og nabo til ungdomshusurolighederne også et fristed for de lokale. Her kan der findes fred og ikke kun den evige af slagsen. Stedet bliver brugt som rekreationelt område som enhver anden offentlig park, men i respektfuld overensstemmelse med stedets egentlige funktion.

Odense har også en assistenskirkegård, oprettet for små 200 år siden som fælles kirkegård for byens sogne. Ud over stedets egentlige funktion synes stedet nu kun at tjene som genvej for cyklisterne. Det lader til at være de færreste, der har fået øjnene op for stedets muligheder som rekreativt område, og hvorfor har de ikke det?

De døde bider ikke, og ingen tvinger nogen til at lære noget, selv om vores assistenskirkegård også rummer en overflod af historie og afdøde bedsteborgere. Fællesgraven for de tyske flygtninge med over 150 identiske kors lader dog ingen gå upåvirket forbi. Det er en håndgribelig og sikkert sund påmindelse om, at krig og flygtninge også har krævet deres ofre heromkring i en ikke alt for fjern fortid.

Kirkegården har bænke jævnt fordelt over hele området, mellem træer, buske, blomster, fugle og harer, og stedet er andet og mere end sidste stop for de frafaldne. Lige så meget som kirkegården er en påmindelse om, at ikke alt ender lykkeligt, lige så eventyrligt smukt kan stedet kan være.

Hvor selvmodsigende det end måtte virke, er Assistens Kirkegård et levende fristed midt i Odense, godt skærmet mod omgivelsernes larm og oplagt til eftertanke, avislæsning eller bare til en gåtur.

Andersen drog paralleller mellem at rejse og at leve, og et besøg på Assistens Kirkegården behøves ikke kun at være forbeholdt den sidste rejse – det kan også være det livsbekræftende frikvarter, der redder dig fra at blive permanent gæst.

Et levende fristed blandt de døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.