Skolemad. Stil krav til jeres børns madordninger


Skolemad. Stil krav til jeres børns madordninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Maja Harton Pedersen, Faaborgvej 44, Dalum - projektmedarbejder og rådgiver hos Københavns Madhus
Billede
Debat. 

Jeg er vaskeægte fynbo. Født og opvokset i Nyborg og nu bosat i Odense med min lille familie. Jeg arbejder med projekter og rådgivning om skolemad og daginstitutionsmad med det formål at skabe positive forandringer i børns madvaner og sundhed. Det gør jeg i København, for her er det politisk besluttet, at alle børn, der går i daginstitution eller folkeskole, skal tilbydes et sundt måltid i løbet af deres dag.

Men jeg får lidt ondt i maven, når jeg tænker på, at mine egne børn og mange andre fynske børn ikke får de samme muligheder som børnene i København. Der er nemlig mange daginstitutioner på Fyn, hvor forældrene har fravalgt den fælles madordning. Og det er kun meget få skoler, der har et skolemadstilbud.

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, kom forleden med en klar opfordring til forældre og kommunalbestyrelser om at tilvælge madordninger og også gerne gøre dem permanente. Det er nemlig her det batter, hvis vi skal have en chance for at påvirke børnenes madvaner og tilstandene inden for børnesundhed.

Det gør jo sådan en som mig, der til daglig selv arbejder med børns mad og sundhed, glad at læse. Men jeg tror, der er behov for, at vi er mere eksplicitte i debatten, når vi henvender os til forældre og politikere. Vi mener madordninger med smæk på faglighed og kvalitet. Både i maden og i hele måltidssituationen. Ernæringsmæssigt, kulinarisk, dannelsesmæssigt og pædagogisk. Det er nemlig en styrket tværfaglig helhedsorienteret indsats, der skal til, hvis vi reelt skal rykke på børnenes madvaner og sundhed.

I mange fynske børnehuse er børnenes mad underprioriteret, hvilket betyder, at madordningen mange steder i praksis er reduceret og begrænset til at være et servicetilbud om frokost med en standard, der minder om en gennemsnitlig madpakke. Alt om madens kvalitet, mad- og måltidspædagogik, maddannelse, smagsoplevelser, madmod, madglæde og sundhedsgevinster eksisterer ikke. Maden og måltidet er noget, der skal kræve så få ressourcer som muligt og det opfattes som noget, der tager tid fra det pædagogiske arbejde.

På de fynske kommuners hjemmesider kan man måske finde noget inspirationsmateriale til daginstitutionskøkkener suppleret med krav fra kommunen om økologiprocenter og officielle anbefalinger. Men så stopper den ofte der. Der er som regel ingen tilbud om rådgivning eller kompetenceudvikling for køkkenmedarbejderen i daginstitutionerne, ledelserne eller det pædagogiske personale.

Konsekvensen bliver, at forældrene fravælger maden, og forståeligt nok. For hvem gider betale 500-600 kroner om måneden for rugbrødsmadder med makrel i tomat, fordi man ikke prioriterer faglært personale i køkkenerne, sørger for den nødvendige tværfaglige kompetenceudvikling, og fordi køkkenets stolthed om økologi og overholdelse af ernæringsanbefalinger forsvinder, når ingen følger op eller synes, det er vigtigt.

Jeg kan da godt forstå, at køkkenmedarbejderen ender i makrel i tomat-land, hvis hun gang på gang har oplevet modstand, når hun sendte den hele, friskrøgede makrel ind på stuerne, så pædagoger og børn kunne holde pædagogisk måltidsfest med den. Hvis pædagogerne ikke er med på den, fordi det er svært eller tidskrævende, og man får fiskelugt på fingrene. Hvis ledelsen ikke prioriterer at sende pædagogerne en tur i køkkenet for at lære at filetere en røget makrel og fortælle makrel-historier og få børnene til at lave en lækker frisk makrelmad med rørt mayo og purløg, som børnene selv klipper. Ja, hvis alle bare synes maden er i vejen - så ender man med rugbrødsmadder med dåse-makrel i tomat og en trist køkkenmedarbejder uden arbejdsglæde eller faglig stolthed.

Endnu vigtigere ender vi med børn, der ikke får alt det fantastiske ud af måltidet, som ellers kunne skabes gennem en madordning med høj faglighed og kvalitet.

Det er altså ikke i sig selv værdifuldt at skabe madordninger, og det må ikke være vores mål og ambition i sig selv. Meningen med det hele opstår først, når man prioriterer kvalitet og faglighed i børnenes mad og måltider, og når rammerne skabes for, at madens og måltidernes potentialer kan udfolde sig i daginstitutionernes pædagogiske projekt med at udvikle små glade og sunde mennesker.

Mad kan meget mere end at give mætte maver. Og mad er ikke tid væk fra det pædagogiske arbejde. Mad ér pædagogisk arbejde.

Skolemad. Stil krav til jeres børns madordninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce