Odense-rådmand om regeringens planer: - De fucker med folkeskolen

Regeringen vil give eleverne kortere dage på gulv og på stole i landets folkeskoler. Betænkeligt, men ok, siger Odenses børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R). Til gengæld "fucker de med folkeskolen", mener hun, når regeringen foreslår at lave selvstyrende skoler. Arkivfoto: Nils Lund Pedersen/Scanpix

Odense-rådmand om regeringens planer: - De fucker med folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) advarer Odenses folkeskoler mod at blive selvstyrende, som regeringen foreslår i ny skoleplan. Idéen om en kortere skoledag kan hun være i, siger hun, men hun har store betænkeligheder.

- Det er rigtig farligt, det regeringen har gang i. De fucker med folkeskolen, og det gør man bare ikke.

Odenses børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) er langt fra begejstret for det udspil, regeringen tirsdag præsenterede. Et udspil, der ikke skal ses som et opgør med folkeskolereformen, men som en justering, understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Især den del af udspillet, der rummer forslag om at lave selvstyrende skoler, er rådmanden dybt uenig i.

Regeringen foreslår at lade én folkeskole i hver kommune blive selvstyrende som et 10-årigt forsøg, hvor skolerne fortsat skal leve op til folkeskolens faglige krav, nationale test og obligatoriske prøver. Men hvor skolerne har frie tøjler i forhold til både mængden af undervisningstimer, lektiehjælp, bevægelse, understøttende undervisning og faglig fordybelse.

- Jeg vil ikke opfordre nogle skoler i Odense til at være med, understreger Susanne Crawley Larsen.

- Jeg kan sagtens se, man nogle gange gerne vil være fri for indblanding fra kommunens side. Men det er allerede nu muligt uden stort besvær at åbne en friskole, så det er virkelig betænkeligt at lave endnu en slags skole, mener hun.

- Folkeskolen er det, vi skal være fælles om. Det er den dannende institution, hvor børnene lærer at tage hensyn, at dele med hinanden, at vente på tur. Det er der, børnene udvikler sig til mennesker, der ikke er sig selv nærmest.

Kan man ikke lære det på en privatskole eller anden selvstyrende skole?

- Ikke hvis vi kun har privatskoler, for de rummer ikke alle børn, som folkeskolen gør. Det er et faktum.

Sådan vil regeringen ændre folkeskolen
Med et nyt folkeskoleudspil ønsker regeringen at hæve fagligheden og give skolerne mere frihed:1. Kortere skoledage

Der skæres i gennemsnit 1,8 timer af skoleugens længde. Mest skæres i indskolingen, der får tre ugentlige lektioner færre.

2. Flere fagtimer

I gennemsnit veksles cirka 1,2 timers understøttende undervisning hver uge til flere fagtimer særligt i naturfagene.

3. Mindre understøttende undervisning

Cirka tre ugentlige timer med understøttende undervisning forsvinder fra skemaet.

4. Selvstyrende skoler

Én skole i hver kommune skal have lov som et forsøg over 10 år til selv at bestemme antallet af undervisningstimer og omfanget af for eksempel lektiehjælp, understøttende undervisning og bevægelse.

5. Læsekampagne

En treårig læsekampagne skal reducere antallet af svage læsere.

6. Færre vikarer

Der skal bruges færre vikarer - ikke mindst dem uden relevant uddannelse - og der skal være et bedre overblik over omfanget af vikartimer.

Vent på evaluering

Andre dele af regeringens skoleplaner er Susanne Crawley Larsen knap så kritisk over for. Det gælder for eksempel idéen om at veksle en bid af den understøttende undervisning til fagtimer og samtidig skære i gennemsnit 1,8 timer af børnenes ugentlige skoletid.

- Jeg kan godt være i det, men jeg har betænkeligheder ved det, siger hun.

- Jeg har hele tiden været tilhænger af de længere skoledage og af den understøttende undervisning, fordi den blandt andet skal bruges til at hjælpe nogle af de børn, der ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme. Og forskning har efter to år med folkeskolereformen antydet, at det netop er de udsatte børn, der har glæde af reformen. At den har øget deres faglighed. Derfor bekymrer det mig, hvis det sættes over styr.

Men mange skoler har brugt den paragraf i folkeskoleloven, der giver mulighed for at skære i skoledagenes længde. Er det ikke rimeligt, at regeringen reagerer på det, når ønsket om en kortere skoledag er så stort?

- Det kommer an på, hvordan man ser på det at være politiker. Om det handler om at efterkomme ønsker fra dem, der råber højst, eller om man skal sætte en retning for dem, der ikke har nogen stor stemme, konstaterer Susanne Crawley Larsen, der ligesom flere andre kritikere efterlyser tålmodighed med folkeskolereformen.

- Jeg synes, regeringen skulle vente på den allerede planlagte evaluering i 2020. For det, der sker nu, er ting, der er begrundet i holdninger - ikke i fakta.

Kræver forhandlinger

Rådmanden er også optaget af, hvorvidt regeringens forslag får konsekvenser for den kommunale økonomi og for sammensætningen af skolens personale. Oftest er det pædagoger, der har understøttende undervisning, mens et højere antal fagtimer vil kræve flere - og dyrere - lærere.

- Omvendt vil skoledagene blive kortere, så der vil være noget, der trækker i begge retninger. Men noget overblik har jeg ikke endnu, siger Susanne Crawley Larsen.

Folkeskolereformen blev i 2014 til i et forlig mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, og regeringen kan således ikke alene ændre på reformen.

Derfor venter nu forhandlinger med resten af forligsflokken. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagde på tirsdagens pressemøde:

- Jeg håber, at vi nu kan få et bredt samarbejde på tværs af de partier, og at vi kan gå konstruktivt til værks og sammen finde de bedste løsninger for dem, det handler om, nemlig eleverne.

Odense-rådmand om regeringens planer: - De fucker med folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce