Forligspartier er klar til at diskutere kortere skoledag

Socialdemokratiet deltager gerne i forhandlinger om skoledagens længde og færre vikarer, siger Matthias Tesfaye (S), efter at regeringen har foreslået en stribe ændringer af den fire år gamle folkeskolereform. OGså Danske FOlkeparti er klar til forhandlinger.

Forligspartier er klar til at diskutere kortere skoledag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er kun mindre justeringer, regeringen foreslår tirsdag, vurderer S, der er klar til at forhandle.

Skoleelever skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader skolen. Og for at nå det, er trivsel afgørende.

Med det udgangspunkt møder Socialdemokratiet gerne op til forhandlinger med regeringen, der tirsdag har foreslået en stribe ændringer af den fire år gamle folkeskolereform.

Det oplyser Mattias Tesfaye (S), der udtaler sig på partiets vegne, fordi undervisningsordfører Annette Lind (S) er bortrejst.

- Vi har ikke noget religiøst forhold til, præcis hvor lang skoledagen skal være, siger Tesfaye.

- Vi vil være optaget af, om vi kan styrke fagligheden uden at sænke trivslen og samtidig se på, hvor lang skoledagen er.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger selv, at der ikke er tale om et opgør med den fire år gamle skolereform. Hun betegner sine forslag til ændringer som justeringer, og den udlægning er Tesfaye enig i.

- De foreslår, at skoledage bliver 20 minutter kortere og har nogle idéer til, hvordan man kan reducere brugen af vikarer. Det deltager vi meget gerne i en diskussion af, siger han.

Også Dansk Folkeparti er klar til at forhandle. Undervisningsordfører Alex Ahrentzen har ikke kommentarer til det konkrete indhold i regeringens udspil.

Men han siger til TV2 News, at Dansk Folkeparti overordnet set er parate til at diskutere en justering af folkeskolereformen.

Ifølge DF-ordføreren har der været gennemført så mange evalueringer af reformen, at man ikke behøver at vente med at ændre på folkeskolereformen.

SF er også med på at se på skoledagens længde. Men partiet er uenig i, at de sparede ressourcer skal gå til flere naturfagstimer, sådan som regeringen foreslår.

- De timer, man sparer, bør bruges på at sikre, at der er flere timer med to voksne i klasserne, siger undervisningsordfører Jacob Mark i en skriftlig kommentar.

FAKTA: Sådan vil regeringen lave om på folkeskolen
Fire år efter at folkeskolereformen er trådt i kraft, er regeringen klar til at justere på reglerne for folkeskolen.

I udspillet "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed", som er præsenteret tirsdag, er der syv initiativer.

De er som følger:

1. Flere fagtimer i folkeskolen:

Den nuværende understøttende undervisning reduceres med gennemsnitligt tre timer om ugen. I stedet indføres flere timer i naturvidenskabelige fag, og skoledagen forkortes.

2. Ny læsekampagne:

En treårig indsats skal styrke elevernes læselyst.

3. Færre faglige bindinger for undervisningen:

Tværgående temaer som "it og medier" og "innovation og entreprenørskab" snævres ind til at omfatte færre fag.

4. Færre vikarer og bedre lærerkompetencer:

Regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af vikarer og reducere den.

5. Større kompetencer til skolebestyrelser:

Skolebestyrelser skal have en plads i ansættelsesudvalget, når en ny skoleleder ansættes.

6. Præcisering af brugen af paragraf 16b:

I dag kan man bytte dele af den understøttende undervisning ud med en ekstra lærer i andre timer. Det har ifølge regeringen taget overhånd, og derfor skal reglerne indskærpes.

7. Forsøg med selvstyrende skoler:

Regeringen vil tilbyde én skole i hver kommune at indgå i en tiårig forsøgsordning, hvor den slipper for en række krav til blandt andet antal undervisningstimer, lektiehjælp og bevægelse.

Kilde: Undervisningsministeriet.
FAKTA: Hovedpunkter i folkeskolereformen fra 2013
Regeringen præsenterer tirsdag et udspil, der skal ændre på nogle af de elementer, der blev vedtaget i folkeskolereformen i juni 2013.

Her er et overblik over hovedelementerne i folkeskolereformen, der blev vedtaget af den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale og SF) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Liberal Alliance var oprindeligt kritisk over for reformen, men tiltrådte alligevel forliget, da partiet kom i regering i november 2016.

- Hævet timetal: 30 timer op til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

* Ekstra lektiehjælp. I første omgang var det tvunget for skolerne at organisere lektiecaféer om eftermiddagen, men frivilligt at deltage.

Konservative fik efter valget i 2015 ændret det til, at skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i skoletiden.

* Tid til understøttende undervisning, som skal gøre skoledagen mere varieret og knytte sig til de fag, eleverne har på skoleskemaet. Den skal styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel og kan varetages af pædagoger.

* Idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter om dagen.

* Præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.

* Alle lærere skal i 2020 have linjefag i de fag, de underviser i.

Ændringerne blev indført med virkning fra skoleåret 2014/2015.

Det blev samtidig aftalt at følge udviklingen med at implementere reformen tæt via forskningsprojekter, og at undervisningsministeren i foråret 2020 skal fremlægge en evaluering for Folketinget.

Kilde: Ritzau, Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og folkeskolen.dk.

Forligspartier er klar til at diskutere kortere skoledag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce