Danske Skoleelever: Gør noget ved indholdet - ikke rammerne

Udover at udskifte dele af den understøttende undervisning (UU) med flere fagtimer, vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) også arbejde for at nedsætte brugen af vikarer i danske folkeskoler.

Danske Skoleelever: Gør noget ved indholdet - ikke rammerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lang skoledag handler ikke bare om antallet af timer, men om indhold og struktur, mener skoleeleverne.

Tirsdag formiddag fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) deres planer for at justere folkeskolen.

Regeringen lægger blandt andet op til i gennemsnit at gøre skoleugen 1,8 timer kortere og udskifte dele af den understøttende undervisning (UU) med flere fagtimer i for eksempel naturfag.

Men det er en dårlig idé, lyder det fra formanden for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen.

- Det forholder vi os stærkt kritiske overfor. Den understøttende undervisning er den blomst, der ikke er klar til at blive plukket endnu. Det er der, hvor man får mulighed for at omsætte viden til virkelighed.

Folkeskolereformen blev vedtaget i 2013 af et bredt flertal i Folketinget. Men siden ændringerne trådte i kraft i 2014 har der været mange bekymringer om skoledagens længde.

Det er de bekymringer, som regeringen håber at kunne imødekomme med folkeskoleudspillet, sagde statsministeren på pressemødet.

Sarah Gruszow Bærentzen er enig i, at skoledagene er for lange.

Hun mener dog ikke, at det kun er antallet af timer, der er problemet. Det er også indholdet i timerne.

- Der skal helt klart gøres noget ved det. For skoledagen føles for lang lige nu. Men i vores optik handler det bare ikke om antallet af klokketimer, men skoledagens struktur, siger hun.

Derfor er løsningen ikke at tilføre flere fagtimer. I stedet skal man forbedre den undervisning, der allerede er, mener Sarah Gruszow Bærentzen.

- Jeg tror, det handler om at få brugt den åbne skole og få brugt den understøttende undervisning ordentligt. Det er det, der skal gøre dem (naturfagene, red.) mere attraktive - ikke bare at tilføre flere timer, siger hun.

I regeringens udspil foreslår man desuden at nedbringe antallet af vikartimer i folkeskolen.

FAKTA: Sådan vil regeringen lave om på folkeskolen
Fire år efter at folkeskolereformen er trådt i kraft, er regeringen klar til at justere på reglerne for folkeskolen.

I udspillet "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed", som er præsenteret tirsdag, er der syv initiativer.

De er som følger:

1. Flere fagtimer i folkeskolen:

Den nuværende understøttende undervisning reduceres med gennemsnitligt tre timer om ugen. I stedet indføres flere timer i naturvidenskabelige fag, og skoledagen forkortes.

2. Ny læsekampagne:

En treårig indsats skal styrke elevernes læselyst.

3. Færre faglige bindinger for undervisningen:

Tværgående temaer som "it og medier" og "innovation og entreprenørskab" snævres ind til at omfatte færre fag.

4. Færre vikarer og bedre lærerkompetencer:

Regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af vikarer og reducere den.

5. Større kompetencer til skolebestyrelser:

Skolebestyrelser skal have en plads i ansættelsesudvalget, når en ny skoleleder ansættes.

6. Præcisering af brugen af paragraf 16b:

I dag kan man bytte dele af den understøttende undervisning ud med en ekstra lærer i andre timer. Det har ifølge regeringen taget overhånd, og derfor skal reglerne indskærpes.

7. Forsøg med selvstyrende skoler:

Regeringen vil tilbyde én skole i hver kommune at indgå i en tiårig forsøgsordning, hvor den slipper for en række krav til blandt andet antal undervisningstimer, lektiehjælp og bevægelse.

Kilde: Undervisningsministeriet.
FAKTA: Hovedpunkter i folkeskolereformen fra 2013
Regeringen præsenterer tirsdag et udspil, der skal ændre på nogle af de elementer, der blev vedtaget i folkeskolereformen i juni 2013.

Her er et overblik over hovedelementerne i folkeskolereformen, der blev vedtaget af den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale og SF) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Liberal Alliance var oprindeligt kritisk over for reformen, men tiltrådte alligevel forliget, da partiet kom i regering i november 2016.

- Hævet timetal: 30 timer op til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

* Ekstra lektiehjælp. I første omgang var det tvunget for skolerne at organisere lektiecaféer om eftermiddagen, men frivilligt at deltage.

Konservative fik efter valget i 2015 ændret det til, at skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i skoletiden.

* Tid til understøttende undervisning, som skal gøre skoledagen mere varieret og knytte sig til de fag, eleverne har på skoleskemaet. Den skal styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel og kan varetages af pædagoger.

* Idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter om dagen.

* Præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.

* Alle lærere skal i 2020 have linjefag i de fag, de underviser i.

Ændringerne blev indført med virkning fra skoleåret 2014/2015.

Det blev samtidig aftalt at følge udviklingen med at implementere reformen tæt via forskningsprojekter, og at undervisningsministeren i foråret 2020 skal fremlægge en evaluering for Folketinget.

Kilde: Ritzau, Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og folkeskolen.dk.

Danske Skoleelever: Gør noget ved indholdet - ikke rammerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce