- Kald mig bare "halmutter"

Amilie Kyung Littau er kommet i Langelandshallen siden hun var 10 år gammel. Nu er hun forpagter af hallens cafeteria. Foto: Michael Lorenzen

- Kald mig bare "halmutter"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30-årig har forpagtet cafeteriet i Rudkøbinghallen, hvor hun både vil stå ved gryderne og kæmpe for fællesskabet på øen.

Rudkøbing: Når man spørger til Amalie Kyung Littaus titel, svarer hun prompte: - Kald mig "halmutter"! Så det gør vi. Det er hende, man fremover vil møde i Rudkøbinghallen, hvor hun har været i gang i et stykke tid og er ansvarlig for den daglige drift.

Amilie Kyung Littau er kommet i Langelandshallen i Rudkøbing, siden hun var 10 år gammel. Dengang var det håndbolden og fællesskabsfølelsen, der lokkede. Nu er hun forpagter af hallens cafeteria og ansat til at gøre rent.

Men det er ikke mindst lysten til at kæmpe for at bevare fællesskabet på Langeland, der har fået 30-årige Amalie Kyung Littau til at overtage hallen.

- Det fællesskab, der opstår, når man møder hinanden ansigt til ansigt i hallen, er guld værd. Og det vil jeg kæmpe for. Vi skal uden for døren og møde hinanden, så vi kan skabe gode relationer, siger Amalie Kyung Littau.

Tænker ud af boksen

Amalie Kyung Littaus arbejdsdag bliver delt, så hun også kan nå at være sammen med sin familie. Hun skal stå for at åbne og lukke hallen dagligt samt lave mad. Der skal både være pommes frites, slush ice og salat, så man rammer flest muligt. Og så vil hun fra 1. oktober udvide menukortet og servere varm mad for alle interesserede fra klokken 11.30 til 13.

- Jeg vil lave et sted, hvor folk også kan få dækket deres sociale behov. Om formiddagen kan de ældre komme og få et godt måltid mad, og om eftermiddagen og aftenen kan unge og sportsglade mødes og være sammen, siger Amalie Kyung Littau og fortsætter:

- Jeg tænker meget ud af boksen. Det bliver man nødt til, når man bor på Langeland. Vi kan ikke læne os tilbage og forvente, at der kommer nye virksomheder til øen med masser af arbejdspladser, som lokker folk til. Vi må selv gøre noget for at få unge og familier til at komme hertil - og ikke mindst blive her.

Amalie Kyung Littau fortæller, at folk kan også kan komme i hallen og købe til at tage med - men hun leverer ikke ud. Vil man have den varme mad, må man selv hente eller få andre til det.

Hallen skal udover maden og idrætten kunne tilbyde at være et sted til foredrag, fødselsdagsfejringer, fællesmiddage med mere.

Gjorde noget modsat

Amalie Kyung Littau er født og opvokset på Langeland, men flyttede siden til Holstebro. Og sammen med sin mand, Thomas Littau, gjorde hun for seks år siden noget, som de færreste unge, der er flyttet fra Langeland, gør: Hun flyttede tilbage.

Amalie Kyung Littau, der bor med sin mand og deres to sønner i hans barndomshjem i Skrøbelev, havde ellers et job som sosu-assistent på plejehjemmet Danahus i Rudkøbing. Det sagde hun op for at overtage hallen.

- Jeg var glad for at være på Danahus, men ville prøve noget andet. Så kom muligheden, og jeg tænkte, det skal være nu. Hvem siger, at jeg ville være interesseret, når børnene var konfirmeret, hvis muligheden overhovedet igen bød sig, spørger hun.

- Kald mig bare "halmutter"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce