Bagsiden af medaljen

Tegning: Gert Ejton

Bagsiden af medaljen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Huset var muret med røde sten, havde akkurat lige værelser nok og lå et sted i byen, hvor vi kunne se os selv bo mange år frem i tiden.

Men skal jeg være ærlig, var det især havens to gamle æbletræer, der fik mig til at insistere på at skrive under på købsaftalen tilbage i det forrige årtusind. Jeg er stadig ikke sikker på, hvilken sort de er, men det ene æble er fortrinligt til madlavning, og det andet sødt og sommerligt og skal spises med det samme. Og i dag - 20 år og det, der minder om én lang ombygningsperiode, senere - har jeg ikke fortrudt, at træerne gjorde udfaldet for huskøbet.

Heller ikke selv om man formentlig kunne have sparet sig selv for mange flyttede vægge ved at købe et andet hus, og æbletræerne står i vejen for mine planer om at ommøblere haven.

For havde vi filmet matriklens udvikling år for år, ville det være tydeligt, at æbletræerne er det eneste i haven, der har været med os hele vejen. Gyngestativ, legehus og havemøbler bliver slidt ned og skiftet ud. Planter bliver sat og flyttet, men gamle æbletræer er åbenbart en stabilitet, man kan læne sit liv op ad. Last og brast har de stået under både barnedåb og runde fødselsdage, og de har udgjort uflyttelige fodboldmål for de første bløde spark og siden de mere præcise og hårde. De er vidner til store og små begivenheder. Det var i læ af deres kroner, ungerne sov til middag i barnevognen og siden kastede med studenterhuen.

Jeg forestiller mig, jeg har glæde af de knap 100-årige krogede og arrede træer mange år endnu. At vi på vores gamle dage vil arrangere krøyerske kaffeborde i deres skygge eller hænge en bred og blød gynge op i de kraftigste grene, hvor jeg kan sidde i fred og frisk luft og æde mig igennem den ene roman efter den anden. Historien om træerne er en god reminder på denne årstid, hvor æblerne indimellem falder som styrtregn om ørerne på os, og vi ikke har plads nok i fryseren til dem, vi skræller. Hvor det ene trailerlæs efter det andet skal køres til affaldsstationen, før nedfaldet rådner og bliver fyldt med bier - eller værre endnu: risikerer at blive til rottemad.

Det sidste er heldigvis ikke sket, men bare tanken om det får mit romantiske havebillede til at falme.

Det kan godt være, at septembers himmel er så blå, men en ufortalt sandhed om måneden er også, at den byder på sisyfos-arbejde i haven. Et luksusproblem vil nogle sige, men hvis man ikke er typen, der automatisk begynder at meditere, så snart der er den mindste smule grønt for øjnene, skal man lige overveje, hvilken pakke af opgaver man ønsker, inden man planter sit næste træ.

Der er en bagside af medaljen.

På den anden side ville jeg stadig skele til havens kæmper, hvis vi teoretisk set overvejede at skifte vores hus ud med et andet. For læren er stadig den samme: Væggene inde i huset kan man altid rykke rundt på, men de gamle træer står nu engang, som de står.

Bagsiden af medaljen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce