Femstjernede klassevine fra Beaujolais

Beaujolais er et overskueligt område, som strækker sig over cirka 55 kilometer fra syd for Mâcon til nordvest for Lyon. Arkivfoto: Colourbox

Femstjernede klassevine fra Beaujolais

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rosé-sæsonen er vist efterhånden slut, og lysten til kraftigere og rødere vine melder sig. Vi har smagt seriøse kandidater til efterårets vildtretter fra det lidt underkendte Beaujolais.

Det er tungt at ligge under Bourgogne. Det gør Beaujolais, geografisk og i anseelse. Og tænk at være næsten nabo til så sagnomspundet og lovprist et område og være uden de gyldne kæder og penge, som vinbønderne bare 100 kilometer længere mod nord kan smykke sig med.

I Beaujolais holder nogle vinbønder og -huse fast i 1980'ernes grådige jagt på hurtig profit - også kaldet beaujolais nouveau, den nye vin der frigives tredje torsdag i november; den tradition holdes også i hævd på en række barer og restauranter, også i Danmark, selvom vinen ret beset ikke er det værd.

Et enkelt glas kan da være sjovt, men så stopper festen også, i hvert fald for undertegnede. En hurtigt gæret, sjappet og unuanceret, banan-dunstende rødvin er dybest set en hån mod, hvad bønderne i Beaujolais kan, når de gør sig umage.

Og umage gør de sig i disse år, ikke mindst de unge med inspiration fra generationerne før dem og en af områdets gamle kæmper, nu afdøde Marcel Lapierre. Han var sammen med Jean Foillard, Jean-Paul Thévenet og Guy Breton blandt pionererne for en vinstil, som blandede traditionel vinfremstilling med, hvad man i dag kunne kalde ucensureret naturvinmageri.

Lapierres vine har været medvirkende inspiration for en del unge vinbønder, ikke bare i Frankrig, til at lade naturen gå sin gang i vineriet og dermed givet plads til de "naturlige" vine, som vinnørder og sommelierer verden over har lovprist siden omkring årtusindskiftet.

Og apropos sommelierer; her har de unge vinbønder i Beaujolais en stand af tætte allierede i anstrengelserne for at udbrede evangeliet om den fantastiske gamay-drue.

For hvad er det med gamay? Hvorfor skulle denne drue, der blev udnyttet til sjaskede og hurtigtgærede, ligegyldige cashcow-vine, som Thorkild Thyrring kunne ræse til Københavns yuppie-barer i firserne, nu fortjene så stor respekt?

Ja, det er i hvert fald ikke på grund af det årlige udfald omkring tredje torsdag i november. Selvom nouveauen løb med opmærksomheden op gennem 80'erne og en del af det følgende årti, hvorefter det gik op for de fleste, at der var bedre vin at få, har kvalitetsbevidstheden hele tiden været til stede hos de dygtige vinbønder i Beaujolais. De har bare ikke været lige så gode til at gøre reklame for deres vine.

Lapierre (som nu ledes af Marcels datter og søn, Camille og Mathieu) har sammen med Foillard og andre hele tiden lavet vin i Morgon, en af de 10 cruer i Beaujolais, som var værd at drikke, og Bourgogne-huset Louis Jadot leverer fra Château des Jacques i Moulin à Vent vin, der er overraskende god, ikke mindst til prisen, når den har fået nogle år på langs.

55 kilometer med ligegyldige og fremragende vine
Beaujolais strækker sig over cirka 55 kilometer fra lige sydvest for Mâcon i den sydligste del af Bourgogne til cirka 15 kilometer nordvest for Lyon. Det er primært de nordligste totredjedele af området, dvs. vinmarkerne nord for hovedbyen Villefranche-sur-Saône, der er interessante at få ned i glasset. Her, i Beaujolais-Villages, vokser vinen i sandet jord oven på granit - det giver en veldrænet og varm jordbund, hvor gamay-druerne kan modne. Det er også i den nordlige del af dette område, Beaujolais' 10 cruer befinder sig.Syd for Villefranche, i sandet jord oven på ler, dyrkes en del af druerne til beaujolais nouveau - den helt unge vin som gæres på tank og frigives til salg tredje torsdag i november - men her findes også bønder, som satser på lagret vin uden bananaroma og overstyret frugtsødme, for eksempel Jean-Paul Brun, som har et par vine med i dagens test.

I den nordlige halvdel af Beaujolais findes de 10 områder, cruer, hvor vinbønderne må bruge navnet på flasken. Det er (fra syd mod nord) Brouilly, Côte de Brouilly, Régnié, Morgon, Chiroubles, Fleurie, Moulin-à-Vent, Chénas, Juliénas og Saint-Amour.

Der er ikke krav om, at vinene fra disse områder skal kaldes Beaujolais på etiketten, hvilket blandt andre Jean-Paul Brun har udnyttet til at give sin Saint-Amour en klassisk enkel og smuk etiket, der i den grad udstråler Bourgogne-stil.

Denne nordligste cru er også geografisk tættest på den sydlige del af Bourgogne-området Macônnais, hvor der laves rødvin af både gamay og pinot noir. Og hvorfor så ikke bare plante pinot noir i Beaujolais, som alt andet lige har fordelen af at ligge længere mod syd og dermed potentielt kan få mere varme og flere solskinstimer end rødvinsområderne i det nordligere Bourgogne?

Det sker faktisk også. Jean-Paul Brun, som residerer i den sydligste del af Beaujolais, cirka 20 kilometer nordvest for Lyon, plantede allerede i 1989 pinot noir i dette område, som kaldes Les Pierres Dorées. Han sælger vinen som Bourgogne Pinot Noir. Siden 2010 har også det store Bourgogne-hus Louis Latour undersøgt potentialet for pinot noir i dette område.

Når man smager, hvad gode vinbønder som blandt andre Jean-Paul Brun og Liger-Belair kan få ud af gamay i de bedste områder af Beaujolais, er der dog ingen påtrængende grund til at ønske sig, at vinene var lavet på pinot noir.
Beaujolais nouveau var stort i 80'erne og 90'erne, hvor driftige vinbønder og store vinfirmaer så en mulighed for at lave hurtig profit på årets høst. Vinene laves stadig, men præsenteres under en noget mindre balfaldera, end det var tilfældet for 30 år siden, hvert år den tredje torsdag i november. Arkivfoto: Colourbox
Beaujolais nouveau var stort i 80'erne og 90'erne, hvor driftige vinbønder og store vinfirmaer så en mulighed for at lave hurtig profit på årets høst. Vinene laves stadig, men præsenteres under en noget mindre balfaldera, end det var tilfældet for 30 år siden, hvert år den tredje torsdag i november. Arkivfoto: Colourbox

To klassevine og en investering til kælderen

Men en af al vins vigtigste egenskaber er blevet genopdaget med en ny generation af vinmagere, som laver vin, der skal drikkes og ikke dissekeres. Glou-glou bliver brugt som betegnelse for disse vines særlige kvalitet - det er et lydord, der forsøger at ramme lyden af vin, der bliver hældt i et glas, og samme vin der hældes ned i halsen.

På dansk lyder ordet "bællevin" nedsættende, men det er jo reelt det, vi taler om. Den britiske vinskribent Andrew Jefford har sagt det rammende: "Beaujolais er beviset på, at lykke nogle gange kan være ukompliceret".

Deciderede bællevine stødte vi ikke på i denne test, men der er et overtal af vine, som bare smager godt - og med tre firestjernede og to femstjernede vine ud af dagens syv flasker er vi klart i den bedre ende af skalaen.

To flasker skiller sig ud som deciderede klassevine - det er Thibault Liger-Belairs 2015 Champ de Cour fra Moulin à Vent og Louis Jadot-huset Château des Jacques tre år ældre Moulin à Vent. Begge producenter gør sig mest (og godt) i Bourgogne, og det er tydeligt i begge vine, at de har fået et mesterligt touch.

Det er vine, som sagtens kan nydes for sig selv, men de har også pondus til at stå op mod en rød bøf og elegance nok til at danse med de kraftigere af efterårets vildtretter.

De to vine er blandt de dyreste i testen - de koster dog ikke mere end en gennemsnitlig amarone eller barolo - men har du tålmodighed, er dagens tip at investere i Jean-Paul Bruns 2015 Saint-Amour (159 kroner), som viser årgangens massive frugt og potentiale for lagring.

Maceration carbonique - kulsyregæring
Metoden kræver, at druerne høstes med forsigtighed, så de ikke bliver knust før gæringen. De hele druer, gerne med stilke, anbringes i en tank, der fyldes med kuldioxid og lukkes. Nu begynder en indvendig gæring, som udvikler et par procent alkohol, før cellerne i druerne begynder at dø. Den traditionelle metode i Beaujolais er en delvis kulsyregæring - maceration semi-carbonique/carbonique partiellement. Her anbringes druerne i en beholder af stål, beton eller træ, og vægten af de øverste druer i tank vil sprænge de nederste druer i tanken, og de begynder derefter en alkoholisk gæring. Den udvikler kuldioxid, som cellerne i de stadig hele druer øverst i beholderen optager og bruger til en gæring inde i druen, som, foruden at nedbryde druens sukkerstoffer, glukose og fruktose, til alkohol og mere kuldioxid, nedbryder en del af mælkesyren i druen.

Under denne indre gæring optages en del af de tanniner og antocyaniner (der giver farve), som findes i drueskallerne, af frugtkødet, og alkoholen i druen kan reagere med syrer i druen og omdanne nogle af dens indholdsstoffer til estere, deriblandt isoamylacetat der er let genkendelig som duften af banan. Det har været diskuteret, vist nok uden en endegyldig konklusion, om bananduften, som er markant i de fleste beaujolais nouveauer, altid har været så tydelig, eller om den er blevet "fremelsket" ved brugen af en særlig gærstamme, 71b, som er blevet isoleret af det franske nationale institut for landbrugsforskning. 71b fremmer dannelsen af netop isoamylacetat.

Som nævnt ovenfor dræber alkoholen, som opstår ved den indre gæring, cellerne i druerne, og kuldioxiden, som er blevet dannet ved gæringen i druerne, vil sprænge dem. Mosten, som dermed frigives, giver ny næring til gæringen i beholderen.

Kulsyregæring giver vinen en udtalt frugtig duft og smag og et lavere indhold af tanniner end i en vin, der kun har undergået traditionel gæring. Men med den forhastede proces skal man ikke forvente, at vinen holder sig længe. Den nye vin smager som regel bedst inden for de første 6-12 måneder efter aftapning.

Femstjernede klassevine fra Beaujolais

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce