Film: Ghettopigen ta'r springet


Film: Ghettopigen ta'r springet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velspillet, men desværre også lidt distanceret, når det gælder. Der er masser af gode kræfter og hensigter i spil i fransk-israelske Yvan Attals lille drama om ordenes styrke og om at turde bevæge sig ud af de forventede skabeloner.

Hvis vi skal tro Yvan Attals drama om indvandrerpigen Neila, er det parisiske Pantheon Assas et af Europas førende universiteter, hvad angår lov og retorik. Men også et småfascistoidt sted, hvor hyggeracismen lever i bedste velgående, og borgerskabet ureflekteret reproducerer hvide mønsterborgere til den franske, velhavende overklasse. Et sted, hvor de studerende tugtes for at bringe det bedste frem i dem.

Og blandt de mest berygtede undervisere er professor Pierre Mazard. En bitter, aldrende herre, der tror fuldt og fast på ordets magt og sprogets evne til at inspirere, provokere, udfordre og overbevise. Han dyrker mere eller mindre bevidst det politisk ukorrekte for at sætte skub i sagerne og foragter digitale medier for deres flade, unuancerede forenklinger og dårlige indflydelse på sproget. Han elsker at sætte sagen på spidsen og skubbe de studerende ud på usikker grund, hvor de er tvunget til at træffe svære valg.

- Jeg kunne også bare følge strømmen og sige Je Suis Charlie i hver anden sætning, provokerer Mazard universitetets rektor. Og måske har han ret, men der er problemer forude. Mazards skarpe og småracistiske irettesættelse af en ung studerende, Neila, er endt på internettet, og han tvinges nu til at vejlede hende gennem en retorikkonkurrence for førsteårsstuderende.

Den gnavne Mazard driller Neila:

- Du tage kampen op. Eller du kunne droppe ud, for det føles sikkert trygt at blive i offerrollen.

Hun er dog mere begavet end han forventer og langsomt spirer et venskab. Men vil det holde, hvis Neila opdager, at hun blot er Mazards projekt? Hans gode gerning, så hans ansættelse fortsat er sikret, og han kan fortsætte sin kynisme mod universitetets studerende.

Lille, tæt fortælleknude

Attals fransk-belgiske "Ordets magt" rummer flere fortællinger i sin lille tætte fortælleknude om den begavede ghettotøs Neila, der med kyndig og kynisk vejledning af den bitre og desillusionerede professor Mazard vælger bøgerne og sprogets vej. Med fare for at blive udstødt af det miljø, hun er vokset op i og elsker. Det er fortællingen om arv og miljø. Et polariseret Frankrig, hvor eliten og borgerskabets unge har isoleret sig bedrevidende og selvtilfredse på den ene fløj og dårligt uddannede indvandrere og andre lavt nede på den sociale rangstige på den anden.

Hernede finder vi mønsterbryderen Neila, hvis historie er så meget desto mere usædvanlig, fordi hun som sort kvinde af mellemøstlig afstamning tager et karrierevalg, hvor hun hverken står i skyggen af en mand eller det miljø, hun er opvokset i. Hvis altså hun kan stå distancen.

Og så er det en moderne, todelt love story, hvor forholdet til to mænd bliver sat på prøve af en række svære valg. Der er det platoniske lærer-elevforhold til Mazard som foldes smukt ud i Daniel Auteuil og Camélia Jordana gnidningsfulde samspil og modspil.

Og så er der Neilas kærlighed til taxachaufføren Mounir. Det er her, at filmens følsomme kerne er at finde, og derfor synd at den skubbes i baggrunden og fremstår noget uvæsentligt, netop som Neila foldes ud som en kompleks og nuanceret karakter.

Film: Ordets magt

Drama, komedie, belgisk, fransk, 95 minutter, tilladt for alle

Film: Ghettopigen ta'r springet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce