Navigatør Søren tilhører lille kreds af søfolk: Svendborgs store skibsrederi var som familie

Klokken fra Nanok S. hænger i dag på inspektør Søren Pedersens arbejdsplads, Svendborg Søfartsskole. Søren Pedersen tilhører den lille kreds af danske søfolk, der har passeret både den nordlige og den sydlige polarcirkel flere gange. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Navigatør Søren tilhører lille kreds af søfolk: Svendborgs store skibsrederi var som familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rederiet A. E. Sørensen, der kunne være fyldt 100 år på lørdag, var provinsens største. Søsiden møder Svendborg-sømanden Søren Pedersen, der har stået på kommandobroen på A.E.S.-skibe til både Grønland og Sydpolen-kontinentet Antarktis.

Over Søren Pedersens hjemlige skrivebord hænger et par attester. De vidner om, at navigatøren fra Svendborg tilhører den lille kategori af danske søfolk, der flere gange har krydset både den nordlige og den sydlige polarcirkel.

Søren Pedersen sejlede i de isfyldte farvande som kaptajn og styrmand om bord på A. E. Sørensens polarskibe Nanok S og Svendborg.

- Det var et par gode, røde skibe, som mange i Svendborg sikkert kan huske. Når de ikke sejlede fragt, lå de langs kaj i Svendborg, fortæller Søren Pedersen, der i dag er inspektør og næstkommanderende på Svendborg Søfartsskole.

Allerede undervejs i sin maritime uddannelse i Svendborg stod Søren Pedersen ud på sin første sejlads til Grønland:

- Mellem forløbet for styrmand og skibsfører var der en måneds sommerferie. Der kunne man komme ud og sejle som styrmand. Jeg var afsted med Svendborg frem og tilbage til Grønland. Vi lastede i Aalborg og gik til Umanak og ned til Ivigtut. Her lastede vi kryolit til København, fortæller Søren Pedersen til Søsiden.

Fra polarskipperens scrapbog: De røde A. E. Sørensen-skibe var til at få øje på i det grønlanske landskab - her Nanok S. i 1983. Foto: Søren Pedersen
Fra polarskipperens scrapbog: De røde A. E. Sørensen-skibe var til at få øje på i det grønlanske landskab - her Nanok S. i 1983. Foto: Søren Pedersen

Helt oppe ved Thule-basen

I sommeren 1978 gik sejladsen til Grønland som styrmand på Nanok S. Svendborg-skibet med 23 mands besætning var helt oppe ved den amerikanske base i Thule. Nogle steder var havnene så små, at Nanok S ikke kunne anløbe. Så blev fragten løftet over på pramme og sejlet ind til den ventede lokalbefolkning.

- Selvom de små steder kun fik fragt en gang om året, kunne der være ting, der var vigtigere end vores årlige anløb. Hvis der samtidig var observeret en hval i bugten, var alle bygdens mænd ude efter den, fortæller Søren Pedersen.

Nanok S, rederiets Svendborg-byggede flagskib, sejlede også specielle ture til Østkysten, Søndre Strømfjord, Mestersvig, og den bragte forsyninger til Sirius-patruljen.

- Vi grønlandssejlere var normalt hjemme i vinteren her fordi vandet var stift på Grønland. Vi blev så bedt om at sejle i den øvrige del af flåden, coasterne bygget i Svendborg og Frederikshavn. Jeg har sejlet som enestyrmand på Patricia S, siger Søren Pedersen.

Fra polarskipperens scrapbog: Stofmærket vidner om, at Svendborg-skibet Nanok S i 1981-82 både var i Grønland og på Antakrtis-kontinentet.  Udlånt af Søren Pedersen
Fra polarskipperens scrapbog: Stofmærket vidner om, at Svendborg-skibet Nanok S i 1981-82 både var i Grønland og på Antakrtis-kontinentet. Udlånt af Søren Pedersen

- Vi svindebandt Svendborg

Efter tørnen på den Husum-byggede 499-coaster Patricia S påmønstrede Søren Pedersen det Rendsborg-byggede polarskib Svendborg som overstyrmand. Sammen med besætningen på i alt 18 mand sejlede Søren Pedersen på Grønland resten af det år:

- Svendborg var bygget specielt til en lille havn nord for Diskoøen, Umanak. Svendborg var det største skib, der kunne komme ind i havnen. Vi svindebandt den mellem en ø og havnekajen, og alle varer blev fragtet ind med en pram, siger Søren Pedersen.

Fra polarskipperens scrapbog: Nanok S. i australsk havn i 1982. Foto: Søren Pedersen
Fra polarskipperens scrapbog: Nanok S. i australsk havn i 1982. Foto: Søren Pedersen

- Uvenlige Nordatlanten

M/s Svendborg sejlede fra midt i april til midt i december. Ellers lå den i Svendborg. Polarskibene var for dyre og tunge til at sætte ind i anden drift.

- Det var ikke altid lige godt vejr på Nordatlanten. Et skib i Svendborgs størrelse, godt 70 meter, var ikke længere end at vi godt kunne mærke, når bølgerne ikke var venligtsindede. Det vænnede man sig til, forklarer Søren Pedersen.

Fra polarskipperens scrapbog: Udkik fra kommandobroen i grønlansk farvand. Foto: Søren Pedersen
Fra polarskipperens scrapbog: Udkik fra kommandobroen i grønlansk farvand. Foto: Søren Pedersen

Svendborg-Sydpolen

Sydpolen-farten til og fra Australien var et andet kapitel i dansk søfarts historie. Australiens regering chartrede skibe fra J. Lauritzen og A. E. Sørensen for at bringe ekspeditioner og gods til og fra Antarktis. For A. E. Sørensen gik en normal rejse fra Svendborg via Dover og så to gange Australien-Antarktis t/r og hjem igen.

- Sydpolen var noget helt andet end Grønland. Når vi kom syd for Australien, var der ingen, der kunne hjælpe os. De søkort vi havde, var optegnelser fra andre skibe. Vi byttede med dem. Når vi skulle rekognoscere, gik vi ind med en redningsbåd eller vores helikopter. I 1984 sad vi fast ved en stor isflage. En russisk isbryder hjalp os fri, siger Søren Pedersen, der sejlede overstyrmand i verdens sydligste farvand.

Falklands-farten, der i en årrække blev besejlet med det Svendborg-byggede A. E. S. var Søren Pedersen ikke om bord i:

- Vi Grønlands-kaptajner havde lidt sjov med, at "hvis du ikke opfører dig ordentligt, kan du komme ned og tælle får på Falkland" ...

Fra polarskipperens scrapbog:  A. E. Sørensen-flagskibet Nanok S i sit rette element - ved Sydpolen-kontinentet Antarktis. Foto: Søren Pedersen
Fra polarskipperens scrapbog: A. E. Sørensen-flagskibet Nanok S i sit rette element - ved Sydpolen-kontinentet Antarktis. Foto: Søren Pedersen

- Et godt sted at arbejde

Søren Pedersen sejlede for A. E. Sørensen fra 1978 til 1985. I den periode var det skibsrederens enke, Sigrid Sørensen, der havde det sidste ord i rederiet.

- Vi har da som kaptajner været kaldt ind til en samtale med - som vi sagde - "mor selv". Vi har også været til fest sammen på Hotel Svendborg. Kaptajner og maskinchefer skulle stille i uniform eller smoking. Der var stil over det dengang, siger Søren Pedersen.

Han husker også rederiet som en god arbejdsplads:

- Når man var hos A. E. Sørensen, var man en del af familien. Der var et fantastisk samarbejde. Det var et rigtig godt sted at arbejde. Vi havde det næsten, som vi ville have det. Når man kom hjem og fik en snak om tingene, var det altid hyggeligt, fortæller Søren Pedersen om sine syv års sejlads under AES-flaget.

Fra polarskipperens scrapbog: To A. E. Sørensen-skibe i Grønlands-fart møder hinanden. Billedet er taget fra Nanok S. Foto: Søren Pedersen.
Fra polarskipperens scrapbog: To A. E. Sørensen-skibe i Grønlands-fart møder hinanden. Billedet er taget fra Nanok S. Foto: Søren Pedersen.

Navigatør Søren tilhører lille kreds af søfolk: Svendborgs store skibsrederi var som familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce