Opgør med voldsom centralisering: S vil flytte uddannelser ud

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterer onsdag et nyt nærhedsudspil, når partiet holder sommergruppemøde i Kolding. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix

Opgør med voldsom centralisering: S vil flytte uddannelser ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiet går til valg på et opgør med centralisering, og vil bl.a. lægge flere uddannelser uden for de store byer og sætte en stopper for, at gymnasier i byerne suger elever på landet til sig.

Uddannelser: Borgmestre og organisationer, der kæmper mod affolkning af landdistrikterne, siger ja tak, når politikerne f.eks. flytter statslige arbejdspladser ud af København og ind provinsen, men det, de i virkeligheden gerne vil have, er uddannelsespladser. Uddannelser i de mindre samfund kan være med til højere grad af sikre, at unge ikke pr. automatik søger mod de store byer, når de skal videre i livet.

Nu tager Socialdemokratiet et skridt i den retning med et nyt, stort nærhedsudspil, hvor de blandt andet vil forpligte erhvervsskolerne til at oprette lokale uddannelsessteder, hvor man minimum kan tage grundforløbet på udvalgte uddannelser. Gymnasier i de små byer skal også have bedre mulighed for at holde på de lokale elever ved at ramme bygymnasierne på pengekassen, hvis de suger for mange elever til sig. Og så vil Socialdemokratiet fortsætte udflytningstendensen og føre den ind på uddannelsesområdet, hvor velfærdsuddannelser, skolelærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere f.eks. skal flyttes ud af de store byer og ind i de mindre byer.

Baggrunden er et opgør med, hvad Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kalder "en voldsom centralisering af Danmark" efter kommunalreformen i 2007.

- Vi skal udfordre den udvikling og aktivt modarbejde den ved at gå den anden vej med en bevidst politisk decentraliseringsstrategi. Der er for meget i tiden med, at "det jo er den vej, det går, og det kan vi ikke gøre noget ved". Men det er jo ikke globaliseringen, der afgør, hvor mange erhvervsuddannelser, vi har i Danmark. Det er heller ikke globaliseringen, der bestemmer, om vi støtter de små gymnasier på landet eller kun de store i byerne. Vi kan gøre rigtigt meget fra politisk hold. Først og sidst handler det om et opgør med centraliseringstanken: Ideen om jo færre enheder, jo længere væk, jo bedre. Sådan tror jeg ikke, vi mennesker er indrettet, siger Mette Frederiksen.

S vil fortsætte med at flytte statslige arbejdspladser
Den borgerlige regering har siden valget i 2015 gennemført to bølger af udflytninger af i alt cirka 8000 statslige arbejdspladser. Hvis Socialdemokratiet kommer til magten efter næste valg, vil den politik blive videreført, siger Mette Frederiksen.- Vi arbejder ikke med en øvre grænse for, hvornår vi har nået det antal udflytninger, som vi kan. Senest har regeringen f.eks. flyttet erhvervsfremmeopgaven fra regionerne og lagt den ind under staten. Det er et godt eksempel, hvor vi kan flytte tilbage til det lokale. Det samme kunne f.eks. gælde koordineringen af ungdomsuddannelser, der i kommunalreformen blev flyttet fra amterne til staten.

- I kommunalreformen centraliserede Lars Løkke Rasmussen med en kraft og en fart, vi næsten ikke har forstået endnu. Der er mistet flere kommunale arbejdspladser derude, end der er tilført statslige arbejdspladser. Det er noget, vi vil gøre kontinuerligt og ikke i bølger som regeringen. Vi har ikke behov for bølger, men at vi hele tiden tilfører en politik, der er til gavn for landdistrikterne, siger Mette Frederiksen.

Markedet slår ikke til

S-formanden sidder på sit kontor på Christiansborg, mens de sidste formuleringer i nærhedsudspillet bliver pudset af, og gør meget ud af, at hun har brugt en stor del af sin periode i opposition til at komme ud i landet. Blandt andet nåede hun rundt i alle landets 98 kommuner op til kommunalvalget sidste år.

- Og her kan jeg mærke, at det, der for alvor batter noget for folk, er, om man har uddannelser i nærheden af, hvor man bor. Uden en folkeskole er der ingen børn i lokalområdet. Og ungdomsuddannelser betyder rigtigt meget for, om man kan blive i et lokalområde. Derfor har vi især øje for to ting:

- At sikre at der ikke bliver for stor afstand til erhvervsuddannelserne. Vi vil have flere erhvervsuddannelser til at i hvert fald udbyde grundforløbet flere steder i Danmark, så man kan starte en uddannelse uden at blive tvunget til at rejse langt væk.

- Og at vi har fået nogle meget store gymnasier i de store byer, mens gymnasierne ude på landet står i en risiko for at miste deres elevgrundlag. Det er et godt eksempel på, at vi ikke kan lade markedet styre det hele, for får det lov til det, vil de fleste unge entydigt søge i en retning, og det vil ødelægge en balance i landet. Så vi vil indføre et knæk i støtten til gymnasierne, så den falder, hvis de når over et bestemt elevtal, siger Mette Frederiksen.

Arbejder og uddannes decentralt

Organisationen Danmark på Vippen har lavet en analyse af den geografiske fordeling af de uddannelsespladser, der er blevet besat med nye elever denne sommer. 95 procent af pladserne på universiteterne ligger i hovedstadsområdet, Odense, Aarhus og Aalborg, mens tallet for de korte og mellemlange videregående uddannelser er på 70 og 65 procent. Samlet er andelen af uddannelsespladser i de store byer steget fra 80 til 81 procent i forhold til sidste år.

Danmark på Vippen anbefaler, at Folketinget målrettet arbejder efter, at 10 procent af universitetspladserne og 50 procent af pladserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler skal ligge uden for de store byer.

- Kan man forestille sig, at Socialdemokratiet overtager den tanke og begynder at arbejde med konkrete måltal for, hvor uddannelserne ligger, for at skabe en bedre balance i Danmark?

- Ja, det kan man godt. Ikke mindst på velfærdsuddannelserne, fordi de skolelærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, der bliver optaget på dem, kommer netop til at arbejde decentralt, når de er færdiguddannede. Dem har vi behov for i alle dele af Danmark. Så ligesom der har været en strategi for udflytning af statslige arbejdsplaser, mener vi, at der skal være det i forhold til uddannelserne.

- Kunne tallet være 50 procent for de uddannelser?

- Vi har ikke sat tal på fordelingen. Det gjorde Folketinget heller ikke, da vi påbegyndte udflytningen af statslige arbejdspladser (udflytningen var en regeringsbeslutning, ikke en folketingsbeslutning, red.). Det handler om at få slået fast, at vi vil begynde at gå den anden vej nu, siger Mette Frederiksen.

Opgør med voldsom centralisering: S vil flytte uddannelser ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce