Kjeld Bjerre: Huse sætter sig i tørken ...

Illustration: Gert Ejton

Kjeld Bjerre: Huse sætter sig i tørken ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

... altså: Når lerjord tørrer ud, svinder det ind - og så kan huset sætte sig.

Under overskriften "Huse slår revner i sommervarmen: Forsikringen dækker ikke" er danskerne i den forløbne uge blevet underholdt med en historie, som nok er sand, men fortælles i en sært falsk tone.

For det første synes jeg, at det er slående, at det første, en dansk journalist tænker på, er, at "det må forsikringen da dække" - og hvis det så viser sig ikke at være tilfældet, så har vi en overskrift, som altid trækker tænder ud: De skide forsikringsselskaber vil ikke betale!

Men lad os nu få styr på realiteterne i historien - nemlig at flere store forsikringsselskaber (ifølge DR) melder, at de har fået henvendelser om huse, som får revner, der tilsyneladende har sammenhæng med sommervarmen og (må vi vel tro) tørken.

Og den er for så vidt god nok, men kræver en øjeblikkelig forklaring, da det nemlig ikke er huset, som tørrer ud og derfor revner - det er jorden under huset, som er usædvanligt tør.

Leret svinder

Som en generel betragtning er vores huse faktisk relativt fugtige om sommeren, fordi vi ikke fyrer, og i fugtige somre kan det faktisk være et væsentligt problem - så hvad det angår, er det kun en fordel med den usædvanligt tørre sommer, da det jo altså kun betyder, at huset ikke bliver så fugtigt, som det ellers ofte bliver.

Men hvis huset er bygget på lerholdig grund, SÅ kan der opstå problemer: Når ler tørrer ud, svinder det ind - det skrumper simpelthen. Du kender det fra vandpytter, oversvømmede marker og lavvandede søer - når de tørrer ud, efterlades de med en skorpet overflade med tusinder af "svindrevner".

Det skyldes alene jordens indhold af ler - eller sagt på anden vis: Hvis jorden er sandet, så sker det ikke. Det findes der vældigt gode tekniske forklaringer på, men lad os nøjes med at slå fast, at sand udgør et stabilt underlag, medens ler (og muld, men det er en anden historie) er levende - man kan også kalde det plastisk eller bevægeligt.

Og det, som får leret til at bevæge sig, er altså skiftende vandindhold (samt frost og tø, men det er også en anden historie) - og lige nu oplever vi altså så stor en udtørring af jorden, at hvis den består af ler, så skrumper den - og hvis udtørringen går så dybt, at den rækker ind under husets fundament, så synker hele huset tilsvarende.

Forholdsregler

Det er der intet nyt i. Man har alle dage vidst, at det er noget skidt at bygge på lergrund, og derfor har man da også fundet på en del effektive greb, som skal forhindre sætningsskader.

Man kan eksempelvis lave sit fundament så solidt (stift), at det ikke knækker/revner, selv om underlaget skrider. I det tilfælde synker hele huset måske en centimeter, men der opstår ingen revner i murværket, fordi fundamentet er forstærket med så rigelige mængder jern, at det kan klare den uens belastning.

En anden løsning er den gode og gammelkendte, at når man graver ud til fundamenter, graver man sig ned til "stabil og bæredygtig grund" - altså ikke kun ned til frostfri dybde, men igennem lerlaget, og så fylder man op igen med sten og grus.

Men det er jo ikke altid praktisk muligt - hvad gør man så? Man kan eksempelvis ramme betonpæle dybt ned i jorden og støbe fundamentet oven på dem.

Principper

Men rundt om er der altså bygget en del huse, hvor der hverken er gjort det ene eller det andet, og en del af dem får i disse dage revner her og der og alle vegne - ikke fordi huset tørrer ud, men fordi det synker - det får regulære sætningsskader.

Betaler forsikringen for det? Tjah, man kan vel forsikre sig imod hvad som helst, men en almindelig bygningsforsikring betaler ikke, og det skyldes et helt grundlæggende princip for forsikringer - nemlig at de dækker "pludseligt opstået skade".

Der skal altså være en pludselig hændelse, som ikke med rimelighed var til at forudse, som udløser skaden. Og som jeg har forsøgt at beskrive det, er det altså ret forudsigeligt, at et hus bygget på lergrund vil sætte sig, medmindre man har gjort tilstrækkeligt for at hindre det - eller at man har lavet sit fundament så drønende stærkt, at det blot synker lidt, men uden at revne og derved give anledning til skader "oppe i huset".

Af principielle årsager synes der altså ikke at være penge at hente hos forsikringen. Og personligt hælder jeg nok til den mening, at det er klogt. Men er det da ikke synd for de mennesker, som "pludselig" står med et hus fyldt med revner?

Jo, det både ved Gud og den søde grød, og jeg vil da håbe, at de vinder i tips, så de kan få raget kastanjerne ud af ilden. Men forsikring er forsikring - det er business - det er risiko-management - det er groft sagt nogle rige mennesker, som imod et mindre beløb vil overtage din risiko for, at dit eller dat sker: Hvis du gi'r mig 1000 kroner om året, så gi'r jeg dig 2 millioner, hvis dit hus brænder.

Jamen, hvad nu hvis det blæser om kuld? Så skal du have en anden forsikring - og en helt tredje, hvis du brækker benet eller smadrer bilen. Hver forsikring er en nøje udregning af, hvad det koster at afdække en given risiko - og hvis du synes, at ham det rige røvhul er lidt for grisk, kan du gå til konkurrenten - altså: Business!

Socialhjælp

Dette står i voldsom kontrast til, hvordan vi danskere er tilbøjelige til at tænke - i rimelighed og retfærdighed: Hvis Pedersen bliver syg, skal han på sygehuset og have al mulig hjælp - og vi deles om regningen.

Det er sgu et godt princip, og vi danskere bruger det i alle mulige sammenhænge - det har bare ikke noget med forsikring at gøre!

Vores private huse er vores private ejendom - de hører ikke under Social- eller Sundhedsministeriet, men under forsikringsbranchen - som altså er kold forretning og absolut intet har at gøre med social eller anden højere retfærdighed.

Det korte af det lange er, at de huse, som lige nu slår revner, er ikke bygget ordentligt. Fejlen kan være sket for mange, mange år siden - og det er frygteligt synd for de mennesker, som i dag (og forholdsvist uforvarende) står med smerten - men sådan er det jo at være privat ejendomsbesidder: Vind og tab - gynger og karruseller.

Hvis vi synes, ar det er så synd for de ramte husejere, at vi som samfund skylder dem en målrettet hjælp, så må det ske med åben pande - som en slags socialhjælp til "stakkels husejere med sætningsskader". Alternativet er at nationalisere forsikringen, så lovgiverne frit kan indføre sociale hensyn i formålsparagraffen.

Kjeld Bjerre: Huse sætter sig i tørken ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce