Nobelprisen er flere gange før tildelt kampen mod atomvåben. Den skal minde os om atomtruslen, mener forsker.

Det er en klar besked til atomstormagterne USA og Nordkorea, at Nobels fredspris i år er tildelt kampen mod atomvåben.

Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Rens van Munster.

- Prisen har en signalværdi i forbindelse med optrapning af situationen mellem USA og Nordkorea. Den skal minde politikerne om, at atomkrig stadig er en realitet i dag, siger han.

FAKTA: Derfor har vi Nobels fredspris

Årets modtager af Nobels fredspris er kampagnen International Campaign to Abolish Nuclear Weapons, Ican, der modtager prisen for arbejdet for at afskaffe atomvåben.

Prisuddelingen sker hvert og modtagerne gennem tiderne tæller afgørende historiske personligheder som Theodore Roosevelt, Martin Luther King og Moder Teresa.

Læs om prisen her:

* Prisen uddeles til den, der har gjort det største arbejde for at skabe broderskab mellem nationer, afskaffe stående hære eller for at fremme eller skabe fredskonferencer.

* Med prisen følgen en medalje, et diplom og ni millioner svenske kroner.

* Nobels fredspris er blevet uddelt siden 1901. Prisen er en af fem Nobelpriser. De øvrige kategorier er fysiologi/medicin, fysik, kemi og litteratur.

* Prisen er stiftet af Alfred Nobel, en svensk kemiker, der levede fra 1833 til 1896. Han blev rig efter at have opfundet dynamit.

* Myten siger, at en avis i 1888 ved en fejl bragte Alfred Nobels nekrolog, hvor den kaldte ham dødens købmand på grund af dynamittens store skadevirkninger.

* Det skulle have fået Alfred Nobel til at stifte prisen for at rette op på eftermælet.

* Fredsprisen blev ikke uddelt i årene omkring Første og Anden Verdenskrig.

* Blandt de mest kendte modtagere af Nobels fredspris er:

1906: Theodore Roosevelt for at mægle i krigen mellem Rusland og Japan.

1919: Thomas Woodrow Wilson for at stifte "League of Nations", forløberen for FN.

1944: Røde Kors for organisationens store arbejde.

1964: Martin Luther King Jr. for hans arbejde med borgerrettigheder.

1978: Anwar al-Sadat og Menachem Begin for at slutte fred mellem Israel og Egypten.

1979: Moder Teresa.

1990: Mikhail Gorbatjov for hans indsats for at stoppe den kolde krig.

1994: Yasser Arafat, Shimon Peres og Yitzhak Rabin for deres indsats for at skabe fred i Mellemøsten.

Kilder: ritzau, nobelpeaceprize.org, nobelprize.org

Nobels fredspris blev fredag uddelt i Oslo i Norge. Modtageren af prisen for 2017 blev Ican, den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben.

Den modtager prisen for at forsøge at afskaffe atomvåben.

De ekstremt farlige våben blev første gang prøvesprængt i 1945 i New Mexicos ørken i USA.

Siden da har atomvåben spredt sig til store dele af verden, herunder Nordkorea, Storbritannien, Rusland, Frankrig og Indien.

FAKTA: Fredsprisvinder kæmper for atomvåbenforbud

Ngo'en Ican, International Campaign to Abolish Nuclear Weapons, har fået Nobels fredspris 2017.

Læs om hvad Ican laver her:* Ican blev lanceret i 2007 er en ngo, der har hovedsæde i Genève i Schweiz.

* Ngo'en har iværksat globale kampagner for at mobilisere folk i alle lande til at inspirere, overtale og presse deres regeringer til at påbegynde og støtte forhandlinger om en traktat, der forbyder atomvåben.

* Ngo'ens arbejde var medvirkende til, at der blev vedtaget en traktat 7. juli 2017 i FN, kaldet "Traktat om forbud mod atomvåben".

* Traktaten forbyder landene at have atomvåben, og at landenes våben på sigt skal elimineres.

* I juli vedtog 122 lande traktaten om forbud mod atomvåben, men atommagter - deriblandt USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig holdt sig ude af forhandlingerne.

* Mindst 50 lande skal ratificere aftalen, før aftalen træder i kraft.

* Ican bringer humanitære-, miljø-, menneskerets-, freds- og udviklingsorganisationer fra mere end 90 lande sammen i forsøget på at afskaffe atomvåben.

* Prominente personligheder som Desmond Tutu, Dalai Lama, Yoko Ona og Martin Sheen har alle støttet Ican's kampagner.

* På Icans Facebookside lyder det, at organisationen arbejder for fire mål:

- At det anerkendes, at enhver brug af atomvåben vil gøre katastrofal humanitær og miljømæssig skade.

- At det anerkendes, at det er et universelt humanitært imperativ at forbyde atomvåben, selv om stater ikke ejer sådanne våben.

- At det anerkendes, at stater med atomvåben har en forpligtelse til at eliminere alle atomvåben fuldstændig.

- At man handler umiddelbart, så en multilateral forhandlingsproces støtter om en traktat, der forbyder alle atomvåben.

Kilder: New York Times, Icans officielle facebookprofil.

Ifølge Rens van Munster er atomvåben den største trussel mod menneskeheden næst efter klimaforandringer.

Derfor er det vigtigt med en påmindelse om våbnenes tilstedeværelse, mener seniorforskeren.

- Atomvåbnene står ikke i ens baghave. Eller det gør de netop måske, men det glemmer vi hurtigt, og derfor bliver Nobelkomitéen ved med at tage emnet op med jævne mellemrum, siger han.

Rens van Munster mener, at prisen ikke kommer til at føre til afskaffelse af atomvåben.

FAKTA: De ti seneste modtagere af fredsprisen

Årets modtager af den fornemme Nobels fredspris er Ican, en international organisation mod afskaffelse af atomvåben.

Ican er aktiv i 60 lande og modtager prisen for arbejdet for at forsøge at afskaffe atomvåben.

I år var 318 nomineret til prisen, og det er ifølge det norske Dagbladet det største antal nominerede nogensinde.

Her er de seneste ti års modtagere:

* 2016: Colombias præsident Juan Manuel Santos modtager Nobels fredspris 2016 for sin indsats for at skabe fred i sit land efter årtiers borgerkrig. Santos indgik en fredsaftale med oprørsbevægelsen Farc efter en lang og blodig konflikt, der kostede over 220.000 mennesker livet.

* 2015: En demokratibevægelse fra Tunesien modtager prisen for sin centrale rolle i Det Arabiske Forår. Den tunesiske dialogkvartet, der består af fire organisationer, blev dannet, da demokratiprocessen i Tunesien var ved at bryde sammen.

* 2014: Den pakistanske skolepige Malala Yousafzai får fredsprisen for at arbejde for alle børns ret til uddannelse. Hun deler prisen med den 60-årige indiske børnerettighedsforkæmper Kailash Satyarthi, der æres for sin kamp mod børneslaveri.

* 2013: Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) for arbejdet med at eliminere kemiske våben.

* 2012: EU for sit fredsskabende projekt.

* 2011: Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, og fredsaktivisterne Leymah Gbowee (Liberia) og Tawakkol Karman (Yemen) for deres ikkevoldelige kamp for kvinders rettigheder.

* 2010: Den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo for sin ikkevoldelige kamp for menneskerettigheder.

* 2009: USA's daværende præsident Barack Obama for at satse på diplomati og samarbejde.

* 2008: Den tidligere finske statsminister og FN-aktør Martti Ahtisaari for sit arbejde med at stoppe internationale konflikter.

* 2007: Det Internationale Klimapanel og tidligere vicepræsident Al Gore for at sætte den globale opvarmning på dagsordenen.

Kilde: Nobelpeaceprize.org

Det skyldes ifølge seniorforskeren, at landene, der allerede har atomvåben, ikke ønsker at skille sig af med dem, fordi de dermed ville afgive en meget stor magt.

Han kan ikke forestille sig en atomfri verden.

Organisationen Ican, der modtog årets fredspris, opfordrer lande over hele verden til at erklære deres modstand over for våbnene.

- Det er en tid med stor global spænding, og hvor den voldsomme retorik alt for nemt kan føre til stor rædsel. Atomkrig lurer endnu en gang. skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Hvis der nogensinde var en tid, hvor nationer burde erklære deres utvetydige modstand over for atomvåben, så er det nu.

De tilskynder folk i alle lande til at lægge pres på deres regeringer for at forbyde atomvåben.

122 af FNs medlemslande stemte 7. juli i år for et forbud mod atomvåben. Hverken atommagterne eller Nato-landene er med på forbuddet.