Luther

En forudsætning er at de ligger inden for rimelig afstand af bopælen

Jeg sidder på mit kontor og kigger over på en gammel sortmalet trækiste. Kisten har en lang jernkæde, så den gennem tiden har kunnet forankres i væggen, så ingen har kunnet løbe med den. De tre store håndsmedede nøgler er forudsætningen for at kunne åbne til kistens gemmer. "Fredericia Latinske Skoles Kasse" står der med krøllede bogstaver på kistens ene side, og kisten er derfor en af de få tilbageblevne genstande fra den tid, hvor Fredericia Gymnasium var latinskole. 

Fredericia Gymnasium er et produkt af en gammel skolelov helt tilbage fra 1537.

Lærerne måtte bistå de lokale præster ved gudstjenesterne, og eleverne fungerede som løbedegne, hvilket vil sige, at de om søndagen tog rundt og bistod i oplandskirkerne.

Rektor Poul Erik Madsen

En skolelov, der blev til i reformationens billede. Hver købstad skulle have en latinskole, hvor der reelt både blev talt latin og dansk. 6 år efter Fredericias grundlæggelse fik byen bevis på at måtte åbne en skole - året var 1656. Det var meget pauvert de første mange år. Der skulle ikke en stor kiste til at opbevare skolens midler. Lærerne måtte bistå de lokale præster ved gudstjenesterne, og eleverne fungerede som løbedegne, hvilket vil sige, at de om søndagen tog rundt og bistod i oplandskirkerne. Eleverne havde også eneret på tiggeri i byen for at sikre det daglige udkomme. De tjente til både rektor og skolen. Latinen var i starten det fine sprog, men dansk blev for mange undervisningssproget, da biblen blev oversat. Nogle af de klasser, hvor der kun blev talt dansk, måtte dog de første år affinde sig med at gå under betegnelsen "sinkelektien".

 

Pauvert ja, men skolen gjorde en forskel. Flere fra mindre kår fik lidt uddannelse - selvfølgelig i græsk, teologi, men også i metafysik. Senere fulgte mange andre fag efter. Og uddannelserne var ikke længere forbeholdt de største byer eller byer med katedraler - de blev spredt til alle købstæder. 

Fra den gamle kiste, fra latinskolen frem til i dag. Meget er forandret. Danmark har alt andet lige et godt skolevæsen.

Folkeskolerne er spredte ud over det ganske land. Mange byer har ungdomsuddannelser, færre har videregående uddannelser. Kvaliteten er generelt høj. Der er dog et par men'er. Der er gennem de senere år sket en tydelig centralisering på alle niveauer. Antallet af folkeskoler er reduceret, flere ungdomsuddannelser står over for så svære økonomiske problemer, at de reelt er i fare for at lukke.

 

 

Nogle steder er der langt mellem erhvervsskolerne. Situationen er ikke meget bedre på de videregående uddannelser, hvor det bliver stadig sværere at forlægge uddannelser til de lidt tyndere befolkede områder. Det handler om kvalitet, men også om, at pengekisten i disse år tømmes for midler. De løbende statslige besparelser kan mærkes.

En forudsætning for en solid udvikling i hele Danmark er, at der til alle børn og unge er et attraktivt uddannelsestilbud i rimelig afstand fra deres bopæl. Skoleloven fra 1537 var et stort skridt dengang. Vi kan også tage store skridt i dag - hvis vi vil.

  • fyens.dk