Det åbne land er temmelig lukket for offentligheden, men nu skal forskning og formidling skabe større forståelse af, hvordan landskabet udvikler sig.

Faaborg: Øhavsmuseet sætter gang i et nyt forsknings- og formidlingsprojekt, der kan ændre grundlæggende på vores oplevelse og forståelse af vores åbne land. Faaborgenserne får oplevelsen først, før udstillingen sendes på turné til andre danske byer og kommuner.

- Det, vi kalder det åbne land, er i virkeligheden temmelig lukket for offentligheden, men borgerne stiller større og større krav om at kunne færdes frit i det fri, og det er et nybrud i opfattelsen af landskabet, siger museumsinspektør ved Øhavsmuseet i Faaborg Tissel Lund-Jacobsen.

Fremtidens landskaber

Det store formidlingsprojekt hedder "Fremtidens landskaber" og bygger på erfaringer fra 12 forskningsprojekter.Centralt i udstillingen bliver formidlingsvægge og interaktive installationer.

Udstillingen åbner på Øhavsmuseet i Faaborg i maj 2018. I 2019-2020 skal dele af udstillingen rejse rundt til rådhuse, biblioteker, museer og lignende steder i andre danske byer.

I forbindelse med udstillingen arrangeres ture i det fri, hvor nøglepersoner fortæller om og diskuterer landskabet med deltagerne.

I forbindelse med udstillingens åbning holdes en konference, der skal bringe forskere, museumsfolk, planlæggere, forvaltere og foreningsfolk sammen om at sætte fremtidens landskaber på dagsordenen.

Sten gør os klogere på os selv

Hun er trukket i islænderstrik og travevenligt fodtøj og har inviteret avisen med ud for at se velplejede stengærder på Knoldsborgvej. Tissel Lund-Jacobsen er ekspert i landskabshistorie og kan oversætte de spor, hun ser, så hun nærmest får stenene til at tale.

Hun klapper på en granitblok, som isbræen lod ligge, da den slap sit tag i Horneland for 10.000 år siden. For 230-240 år siden blev den samlet op af en bonde og stablet op med tusinder af andre marksten, så de dannede synlige skel mellem agrene. I dag er den hårde granit og resten af stendiget et fredet stykke kulturhistorie. Og den er en del af den fortælling, Tissel Lund-Jacobsen vil indvie os i for at gøre os klogere på os selv.

Borgerne stiller større og større krav om at kunne færdes frit i det fri, og det er et nybrud i opfattelsen af landskabet.

Tissel Lund-Jacobsen, museumsinspektør, Øhavsmuseet, Faaborg.

- Stendiget, som vi ser her, er et eksempel på noget af det, der har haft størst betydning for, hvorfor det danske landskab ser ud, som det gør i dag, nemlig udflytningen, der var en del af de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Et regeringsdekret betød, at landsbyerne blev brudt op, så en stor del af gårdene blev flyttet ud i nærheden af markerne, forklarer hun.

Vi kører på de samme veje

Det kulturskred medførte ændringer, vi stadig ser virkningerne af i dag. Mange af stendigerne står endnu, vi kører på de samme veje, der blev trukket dengang, og vi bruger de samme stednavne. Ny Holstensprøve lige øst for Faaborg var for eksempel et forsøgslandbrug udstykket af godsejeren på Holstenshuus. Han sendte en karl og en pige ud til en nybygget gård ved kysten for at se, om de kunne trives så langt fra fællesskabet.

I lokalområdet er det velkendt, hvordan godsejeren på Brahetrolleborg, Johan Ludvig Reventlow, gik forrest med både sociale, økonomiske og kulturelle reformer af landboernes kår, blandt andet ved at indføre skolepligt. Hans bror, C. D. F. Reventlow, sad i øvrigt i regeringen, så mon ikke de praktiske erfaringer fra Brahetrolleborg-området var med til at præge de nye tanker?

- I godt og vel et par hundrede år har landbruget haft en dominerende funktion i landskabets forvaltning og udvikling. I dag spiller kommunernes planlægning, vores bosætning og ønsker om friluftsliv og oplevelser en større rolle, og vores opgave som museum er at formidle viden og binde fortid og nutid sammen, så vi kan forholde os til vores rødder, pointerer Tissel Lund-Jacobsen.

Hun bliver nu tovholder på en udstilling, der næste forår sættes op i museets udstillingslokaler på den gamle banegård i Faaborg, men tanken med at formidle viden om landskabets fortid og fremtid er at få gæsterne med ud og opleve det.

- Det kunne for eksempel være i forbindelse med, at vi går ture langs fredede stengærder og har en godsejer eller en anden lodsejer med til at fortælle om lokalitetens historie, siger landskabseksperten.

  • JO -

    Af:

    Områderedaktør for Faaborg-Midtfyn med base i Faaborg. Har arbejdet med journalistik siden midten af 80'erne. Kom til Faaborg i 2006.

Mere om emnet

Se alle
Øhavsmuseet får 1,2 mio. kr. til landskabsudstilling

Øhavsmuseet får 1,2 mio. kr. til landskabsudstilling

To glade museumschefer i Faaborg

To glade museumschefer i Faaborg

Hver en sten skal vendes

Hver en sten skal vendes