Filmanmeldelse

Besnære, forlede, forføre. Det engelske "beguile" dækker over alle tre ord og har en negativ efterklang.

I Sofia Coppolas "The Beguiled" er det ikke så let at sige, hvem, der besnærer hvem; hvem, der forleder hvem; hvem, der forfører hvem.

Det er dramaets helt store kvalitet, denne tvetydighed, og dét, der trækker op i en ellers underligt flad filmoplevelse. Coppola har lavet strålende film, men "The Virgin Suicides" og "Lost in Translation" er altså også henholdsvis 18 og 14 år gamle. Dårlig er Coppola aldrig, men med de to film er forventningerne blevet større, end hun tilsyneladende kan honorere.

Det gælder desværre også for "The Beguiled", der er baseret på en roman fra 1966 af Thomas Colinan. Den er også tidligere blevet filmatiseret, endda på sensationalistisk facon - lesbisk sex, pædofili, incest! - af Don Siegel med Clint Eastwood i hovedrollen.

Coppolas bud er anderledes lavmælt. En fusion af kammerspil og melodrama, som udfolder sig i et palæ i Virginia i Borgerkrigens skygge. Ja, så tæt på slagene, at krudtrøgen driver ind gennem jerngitret, over den store have, op mod huset.

Her forsøger Miss Martha og hendes højre hånd, Edwina, at drive en pigeskole og lade som ingenting. Men da en af pigerne er ude i skoven for at plukke svampe, finder hun en såret korporal. En deserteret yankee. En fjende. Men fjenden har et menneskeligt - og smukt - ansigt, så hun hjælper ham hjem til Miss Martha, der syr og renser såret på hans ben.

Selvom John, som han hedder, ligger i et værelse, påvirker han alle i huset. Kvinder og piger mærker pludselig, at de er seksuelle væsener, og års fravær af mænd har kun gjort drifterne mere påtrængende. Eller som John siger, så alle med en niendeklasse i dansk er med: "Din blomsterhave trænger til omsorg."

John og Edwina når et kys og deler en drøm om at rejse bort sammen. Om han virkelig elsker hende forbliver længe uklart, mens det bliver stadig klarere, at alle i huset vil have noget af ham. Opmærksomhed, berøring, sex. Så da han bliver taget med bukserne nede med den mest udfarende, bryder alt sammen. Bogstavelig talt: Hans næsten helede ben bliver knust i faldet fra en trappe, og da han vågner, er benet savet af. Reddede Miss Martha hans liv, eller gjorde hun ham i forsmåethed til krøbling?

Svarene dirrer i Sydens hede, og særligt Nicole Kidman og Kirsten Dunst er overbevisende som Miss Martha og Edwina, der nok er falmende southern belles, men også kødædende planter.

De står desværre over for Colin Farrell, den evigt flødebollede stjerne, der spiller John med sine vanligt sammentrukne øjenbryn og klæge udstråling.

"The Beguiled" er som nævnt en fortælling om skyldens sammensatte karakter. Om drift i kristendommens jerngreb, og om hvordan forholdet mellem mænd og kvinder - og mellem kvinder og kvinder - let bliver til en krig, der, præcis som Borgerkrigen i filmen, er usynlig, men ikke desto mindre virkelig og altødelæggende.

Interessante temaer. Men Coppolas subtile filmstil står skævt i forhold til historiens udvendige dramatik, og det kan undre, at den var udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes. Vel tilfører hun historien, med dens fald fra trapper og nedskudte lysekroner, en poesi og sanselighed, men den store oplevelse bliver "The Beguiled" altså aldrig. Trods Cannes dit og Cannes dat.

 

"The Beguiled"

Drama, amerikansk, 93 minutter, tilladt over 11 år.

  • fyens.dk