Filmanmeldelse

Uklart indhold forplumrer filmudgaven af det tøse-nuttede My Little Pony-univers

My Little Pony har siden 1982 været Hasbros pigelegetøj, og i 2010 blev universet, nu med lidt mindre flagrende manker, centreret om de seks "hoved-heste" og koncentreret om igen og igen at udsende budskabet om, at venskab er størst og vigtigst af alt. Så blev de til en animeret tv-serie, der nu er galopperet op på det store lærred som en rodet og ustruktureret særhed af en animationsfilm, "My Little Pony Filmen".

Venskabsprinsesse Twilight Sparkle er ved at arrangere den store venskabsfestival, da den grusomme Stormkonge kaster sin dystre skygge over forberedelserne og over hele Ponyville for at stjæle al dens pony-magi, og den onde konge assisteres af den blodrøde pony Tempest med det afbrækkede enhjørningehorn. At "skatten", Stormkongen stjæler, og som ponyerne derefter skal opspore og hjembringe, er noget så sært og diffust uhåndgribeligt som "pony-magi", gør den yderst vanskeligt at visualisere. For at generobre magien må Twilight Sparkle, ledsaget af fem loyale hjælpeponyer og en lillebitte drage, tage langt bort. De krydser enorme ørkener, svæver over himmelhvælv på piratskibe, tager ophold på havbunden, men da farerne er ovre og missionen fuldført, er de lige pludselig hjemme, og det er altså både ulogisk frustrerende og meget sært. Selv for et eventyrunivers er det også vildt sært, at en pony-prinsesse kan være udstyret med både enhjørningehorn og Pegasus-vinger, og at ponyerne kan skifte mellem at være land- og havdyr, da de kan udvikle fiskehaler og svømmehove efter behov. At de nuttede dyr hele tiden kigger ud gennem vidt opspærrede, spejlblanke kæmpeøjne og hele tiden taler med hysterisk hvinende diskant-stemmer er ikke bare sært, men også virkelig irriterende i den meget lange spilletid.

"My Little Pony"

Animation, canadisk/amerikansk, 99 minutter, tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

  • fyens.dk