Boganmeldelse

Ungdomsvrede, bz'er-oprør og gavlkunst iAarhus og Berlin

Sissel-Jo Gazan har lagt videnskaben på hylden for i stedet at spraymale Aarhus' graffiti-liv frem med sin nye roman "Blækhat". Romanen er en virkelighedsnær tur igennem 1980'ernes jyske hovedstad, hvor hippiebølgen er ved at lægge sig for i stedet for at blive erstattet af ungdomsvrede, bz'er-oprør og gavlkunst.

Forfatteren har tidligere haft stor succes med sine videnskabskrimier "Dinosaurens fjer" og "Svalens graf", men selvom "Blækhat" ikke har videnskaben som emne, er dens skildring af ungdom, overmod, venskab og familie mindst lige så nøgtern i sin tilgang. For man bliver i den grad klogere på en tid og ikke mindst på den stemning, som prægede 1980'ernes Aarhus.

 

Spind af hemmeligheder

Gennem bogens 500 sider følger vi Rosa. Først er hun ganske lille og observerende, men hurtigt står hun som teenager midt i en by, der er splittet mellem stærke politiske fløje. Hendes opvækst i et af 1970'ernes kollektiver bliver undskyldningen for, at hendes mor ikke helt ved, hvem der er Rosas far. Den uvished slipper Rosa aldrig. Som voksen havner hun som forsker i street-art i Berlin, og her bliver hun ikke bare bliver klogere på graffiti-kunsten, men også på sit ophav.

Sissel-Jo Gazan får gennem Rosas historie fremlagt et spind af familiehemmeligheder, hvor løgne og tavshed dækker over virkelighedens barske realiteter. Fortællingen er også et berigende indblik i, hvordan street-art - og dermed kunsten - kan være et betydeligt slagvåben i en tid, hvor nogle af samfundets grupper tyer til vold for at fastslå deres budskaber. Og ikke mindst handler "Blækhat" også om vigtigheden af sammenholdet mellem venner.

Imidlertid er romanen ikke drevet af sproglige finurligheder, og hvis man sommetider ender man med at genlæse en sætning, er det nærmere for at holde styr på handlingen og de mange mennesker, der indgår i den. For romanen er i den grad drevet af handlingen, hvor det buldrer og brager i både samfund og i Rosa. 

´Mange konklusioner

Selvom der sker meget i fortællingen, er man holdt godt i hånden som læser. Ofte så meget, at forfatteren sagtens kunne have undladt sine mange unødvendige konklusioner. Sissel-Jo Gazan formår at vise, hvordan mennesker konstant maler et nyt lag oven på fortiden i håb om, at det forrige vil forsvinde og blive totalt udvisket. Og samtidig slår hun fast, at graffitiverdenens "lag på lag"-teknik ikke holder i virkeligheden, eftersom fortiden ikke bare kan males over - hemmeligheder mellem mennesker vil altid før eller siden bryde frem under de friskere lag af fremtidens maling.

Men det havde klædt forfatteren selv at male med en lidt mindre og mere præcis spraydåse. For spørgsmålet er ganske enkelt, om "Blækhat" ikke kunne have været mere koncis uden alle sine konklusioner? Det ville i hvert fald have skabt en mere mindeværdig og veltegnet roman.

Roman Sissel-Jo Gazan: "Blækhat"

548 sider, Lindhardt og Ringhof 

  • fyens.dk