Det store tag-selv-bord

Konkurskarantæner skulle brændemærke uansvarlige direktører, men i virkeligheden er der tale om et hemmeligt register, som ingen kan se. Det vil flere retsordførere have lavet om.

Konkurs: Hvis en bager har mug i makronsnitterne, får han en sur smiley i vinduet.

På samme måde kan en virksomhedsejer gå konkurs på en så muggen facon, at han bliver idømt en konkurskarantæne, der afholder ham fra at være direktør i tre år.

Men modsat bageren, der både bliver udstillet i sin egen butiksrude og på nettet, er der ingen, der kan se, om en virksomhedsejer har fået et rødt kort af skifteretten.

Kun Erhvervsstyrelsen kan kigge i registret

Det er ikke forbudt at gå konkurs, men en virksomhed kan gøre det på så groft uforsvarlig vis, at direktøren gør sig fortjent til en konkurskarantæne. Eksempelvis ved at køre virksomheden videre samtidig med, at der opbygges kæmpe gæld, som aldrig kan betales.Konsekvensen ved konkurskarantæne er, at man i op til tre år ikke må sidde i direktørstolen i et firma med begrænset hæftelse - eksempelvis et ApS.

Flere end 1.500 personer er siden 2014 blevet ikendt en konkurskarantæne, og de står alle i et register, som kun Erhvervsstyrelsen har adgang til.

Registret er ikke offentligt.

Konkurskarantæneregistret er nemlig ikke offentligt.

Vil ændre lovgivning

Det skal laves om. Det mener flere af Folketingets retsordførere efter at have læst serien Det store tag-selv-bord i avisen Danmark.

Blandt andre Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokratiet.

- Nu har vi prøvet længe nok med de lukkede lister. Tanken var, at vi ikke skulle putte folk i offentlig gabestok, men vi kan vi jo se, hvordan i hvert fald nogen er fløjtende ligeglade med truslen om konkurskarantæne, og så synes jeg, det er rimeligt, at vi gør registret offentligt, mener Trine Bramsen. 

Hvad skulle det hjælpe?

- Så har du i hvert fald chancen for at tage dine forbehold, hvis du som samarbejdspartner skal lave forretning med en person, som er idømt konkurskarantæne, siger Trine Bramsen.

Stemplet til evig tid

Konkurskarantæner blev indført i 2014 som et våben mod virksomhedsejere, der bærer sig groft uansvarligt ad i forbindelse med konkurs.

Eksempelvis ved at trække værdier ud af firmaet, spekulere i et opbygge kæmpe gæld, eller ved at "miste" bogføringen, så det for kurator bliver umuligt at finde hoved og hale i, hvad der er foregået.

Op til lovens vedtagelse var der heftig debat om, hvorvidt registret skulle være offentligt eller ej. Det endte med ej, og det var især på baggrund af en anbefaling fra Konkursrådet, der er sparringspartner for Justitsministeriet i den type sager.

Formanden for Konkursrådet og professor ved Københavns Universitet, Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, har i dag grundlæggende samme holdning som for fire år siden.

- Nogle virksomhedsejere er ude i noget decideret kriminelt, men hvis man bare har handlet groft uforsvarligt, så skulle man gerne have chancen for at komme igen, når konkurskarantænen er overstået. Men når først ens navn har været fremme på nettet, så bliver det der til evig tid, siger han.

Det samme gælder vel for pizzamanden, der får en sur smiley? Eller journalisten, der taber en sag i Pressenævnet?

- Ja, det er rigtigt, og det er heller ikke sådan, at jeg falder ned af stolen, hvis politikerne kommer og siger, at de har ændret holdning og vil have registret offentliggjort. Der er både argumenter for og imod, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Men hvorfor beskytte snydere?

Konkurskarantæneloven skulle efter planen evalueres i 2019, men blandt andre socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen har forlangt, at det skal ske nu.

Hos brancheforeningen Danske Insolvensadvokater håber formand Pernille Bigaard, at det forestående eftersyn vil hive mørklægningsgardinerne til side.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi som samfund vil beskytte nogen, der har snydt kreditorer og det offentlige. Husk på, at det er kun, hvis man har opført sig groft uansvarligt, at man får en konkurskarantæne. Der er masser af reelle folk, der går konkurs af alle mulige gode grunde, og de kommer aldrig i nærheden af konkurskarantæneregistret, fastslår Pernille Bigaard. 

Svindlere vil altid finde en vej

Konkursrådet er endnu ikke blevet kontaktet af Justitsministeriet med henblik på et serviceeftersyn af konkurskarantænereglerne. Hvis det sker, vil rådet ifølge Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen gennemgå loven igen og veje for og imod.

Personligt er han dog ikke overbevist om, at en offentliggørelse af de, der er ikendt konkurskarantæne, vil have den ønskede effekt.

- Man kan jo stadig bare indsætte en stråmand, og så vil det være vanskeligt for folk at gennemskue, at de rent faktisk handler med en, der er idømt konkurskarantæne. En anden måde at omgå det på, er ved simpelthen at skifte navn. Jeg tror, at folk vil finde en vej uden om, spår han.

Det eneste der batter

Avisen har tidligere beskrevet, hvordan år med kraftig nedbemanding har efterladt Skat tandløs over for konkursspekulanter.

Det samme gælder tilsyneladende politiet. Flere kuratorer fortæller, at de er holdt op med at anmelde mistanke om lovbrud i konkursboer, fordi politiet alligevel ikke har ressourcer til at efterforske sagerne.

Hvis konkursspekulation skal standses, er det netop på kontrolsiden, at man bør styrke indsatsen, mener Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen:

- En ændring af reglerne om konkurskarantæner er den absolut mindste del i forhold til at stoppe svindlere. Det vil have større effekt at stramme op på indsatsen hos Skat og politiet, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Smiley-ordningen virker jo

Pernille Bigaard er enig med Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen i, at truslen om konkurskarantæne aldrig kan stå alene.

Og en offentliggørelse vil heller ikke kunne standse de mest hardcore svindlere. Men det er et sted at starte, og det er måske hvad der er muligt her og nu, mener hun:

- Hvis registret var offentligt, så ville der komme langt større opmærksomhed på det, på samme måde som der er med smiley-ordningen for fødevarevirksomheder. Der vil selvfølgelig altid være nogen, som bare vil snyde, men jeg tror, risikoen for offentliggørelse vil få en lang række virksomhedsejere til at tage deres ansvar mere alvorligt.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
4 retsordførere: Konkursliste skal frem i lyset

4 retsordførere: Konkursliste skal frem i lyset

Konkurser på stribe: Her kommer virksomheder til for at dø

Konkurser på stribe: Her kommer virksomheder til for at dø

Konkurskongens topstråmand er politiassistent

Konkurskongens topstråmand er politiassistent